-
Giver det mening at redde landdistrikterne?
- 2025/02/27
- 再生時間： 9 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
あらすじ・解説
Hvis du besøger en landsby, eller kører en tur ad de danske landeveje, har du sikkert oplevet at landområderne kan se lidt søvnige ud.
I de større, gamle handelsbyer er butiksvinduerne lukkede og slukkede til fordel for store butikscentre ved byernes indfaldsveje.
Længere ude i de mindre landsbyer er der ofte slet ingen butikker tilbage - eller skoler for den sags skyld.
Uden skole, handelsliv og så videre er det alene et sted, man bor. Man står op, kører ind til den nærmeste eller næste handelsby og går på arbejde, handler ind og kører hjem igen.
For nogle kan det være drømmen, men færre og færre mennesker vælger at bo der.
Og det er netop omdrejningspunktet i min forskning, hvor jeg har analyseret 17 års registerdata for affolkning og flyttemønstre i en dansk kommune syd for Sjælland.
Jeg har også set på flyttemønstrene for hele landet, og i denne artikel præsenterer jeg resultaterne af begge analyser for dig.
Hvis du har en forkærlighed for forestillingen om, at vi vender tilbage til landsbyerne, den friske luft og plads mellem husene, skal du måske tage en ekstra dyb indånding - den drøm bakker tallene ikke op.
Som nævnt har jeg arbejdet tæt sammen med en kommune undervejs i undersøgelsen.
Formålet med mine analyser er at finde en måde, hvor data om affolkning og flyttemønstre kan hjælpe kommunen med at træffe beslutninger om, hvordan de vil udvikle deres landområder.
Kommunen og jeg skal helt generelt blive klogere på, hvem der bor der, flytter dertil og derfra og med den viden komme med et bud på, hvordan kommunen kan gribe problemet med, at folk flytter væk, an.
En 'datadrevet politisk beslutningsmodel for udvikling af landdistrikter' er det mundrette navn for den 'ting', min forskning omsættes til i praksis.
Efter snart to et halvt års dedikeret analysearbejde har jeg fået justeret mit perspektiv på landdistrikternes tilstand, om end det stikker lidt i mit nordjyske hjerte:
Vi ér allerede for få til at udfylde landdistrikterne, og vi bliver med al sandsynlighed ikke flere.
Det er ikke længere et spørgsmål om at vende udviklingen, men om at tilpasse sig den i stedet. Det vender vi tilbage til - først skal vi se lidt på et par konkrete eksempler rundt omkring i landet.
Inden vi zoomer ind på kommunen syd for Sjælland, må vi gøre os nogle generelle betragtninger om flyttemønstre i Danmark.
Figuren herunder viser den samlede nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) for Aarhus Kommune fra 2010 til 2023.
De grønne kommuner viser, i hvor høj grad der kommer flere tilflyttere end fraflyttere mellem Aarhus og den pågældende kommune, mens de røde kommuner viser det modsatte.
Aarhus har eksempelvis 'vundet' 3.656 tilflyttere fra Herning, uden at lige så mange er flyttet fra Aarhus til Herning. Omvendt har Aarhus 'tabt' 13.950 fraflyttere til København.
Der er her et tydeligt mønster i, at Aarhus suger tilflyttere til sig fra det meste af Jylland, men selv taber fraflyttere til sine nabokommuner og København.
Der er desværre ikke plads til 98 figurer i artiklen her, én for hver kommune, men det er en tendens, der ses ved alle de store bykommuner, når man ser på flyttedata hos Danmarks Statistik:
Vi flytter fra land til by og fra by til tæt på by.
Flytninger fra by til land - såkaldt 'modurbanisering'- er fortsat et nichefænomen, som jeg har svært ved at se skulle blive landkommunernes redning på den lange bane.
Ser vi på, hvordan befolkningen er vokset i Danmarks 98 kommuner fra 2007 til 2023, viser tallene fra Danmarks Statistik, at i gennemsnit har:
39 kommuner haft flere fødsler end dødsfald,
54 kommuner haft flere tilflyttere end fraflyttere,
Alle 98 kommuner oplevet tilflytning af indvandrere.
Kun i fem kommuner - København, Frederiksberg, Egedal, Skanderborg og Aarhus - har fødselsoverskuddet været større end antallet af nye indvandrere i perioden.
På kommuneniveau landet over er det altså indvandring, der udgør det største bidrag til befolkningstilvæksten, ikke nettotilflytning. Men indvandring alene er ikke nok....
I de større, gamle handelsbyer er butiksvinduerne lukkede og slukkede til fordel for store butikscentre ved byernes indfaldsveje.
Længere ude i de mindre landsbyer er der ofte slet ingen butikker tilbage - eller skoler for den sags skyld.
Uden skole, handelsliv og så videre er det alene et sted, man bor. Man står op, kører ind til den nærmeste eller næste handelsby og går på arbejde, handler ind og kører hjem igen.
For nogle kan det være drømmen, men færre og færre mennesker vælger at bo der.
Og det er netop omdrejningspunktet i min forskning, hvor jeg har analyseret 17 års registerdata for affolkning og flyttemønstre i en dansk kommune syd for Sjælland.
Jeg har også set på flyttemønstrene for hele landet, og i denne artikel præsenterer jeg resultaterne af begge analyser for dig.
Hvis du har en forkærlighed for forestillingen om, at vi vender tilbage til landsbyerne, den friske luft og plads mellem husene, skal du måske tage en ekstra dyb indånding - den drøm bakker tallene ikke op.
Som nævnt har jeg arbejdet tæt sammen med en kommune undervejs i undersøgelsen.
Formålet med mine analyser er at finde en måde, hvor data om affolkning og flyttemønstre kan hjælpe kommunen med at træffe beslutninger om, hvordan de vil udvikle deres landområder.
Kommunen og jeg skal helt generelt blive klogere på, hvem der bor der, flytter dertil og derfra og med den viden komme med et bud på, hvordan kommunen kan gribe problemet med, at folk flytter væk, an.
En 'datadrevet politisk beslutningsmodel for udvikling af landdistrikter' er det mundrette navn for den 'ting', min forskning omsættes til i praksis.
Efter snart to et halvt års dedikeret analysearbejde har jeg fået justeret mit perspektiv på landdistrikternes tilstand, om end det stikker lidt i mit nordjyske hjerte:
Vi ér allerede for få til at udfylde landdistrikterne, og vi bliver med al sandsynlighed ikke flere.
Det er ikke længere et spørgsmål om at vende udviklingen, men om at tilpasse sig den i stedet. Det vender vi tilbage til - først skal vi se lidt på et par konkrete eksempler rundt omkring i landet.
Inden vi zoomer ind på kommunen syd for Sjælland, må vi gøre os nogle generelle betragtninger om flyttemønstre i Danmark.
Figuren herunder viser den samlede nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) for Aarhus Kommune fra 2010 til 2023.
De grønne kommuner viser, i hvor høj grad der kommer flere tilflyttere end fraflyttere mellem Aarhus og den pågældende kommune, mens de røde kommuner viser det modsatte.
Aarhus har eksempelvis 'vundet' 3.656 tilflyttere fra Herning, uden at lige så mange er flyttet fra Aarhus til Herning. Omvendt har Aarhus 'tabt' 13.950 fraflyttere til København.
Der er her et tydeligt mønster i, at Aarhus suger tilflyttere til sig fra det meste af Jylland, men selv taber fraflyttere til sine nabokommuner og København.
Der er desværre ikke plads til 98 figurer i artiklen her, én for hver kommune, men det er en tendens, der ses ved alle de store bykommuner, når man ser på flyttedata hos Danmarks Statistik:
Vi flytter fra land til by og fra by til tæt på by.
Flytninger fra by til land - såkaldt 'modurbanisering'- er fortsat et nichefænomen, som jeg har svært ved at se skulle blive landkommunernes redning på den lange bane.
Ser vi på, hvordan befolkningen er vokset i Danmarks 98 kommuner fra 2007 til 2023, viser tallene fra Danmarks Statistik, at i gennemsnit har:
39 kommuner haft flere fødsler end dødsfald,
54 kommuner haft flere tilflyttere end fraflyttere,
Alle 98 kommuner oplevet tilflytning af indvandrere.
Kun i fem kommuner - København, Frederiksberg, Egedal, Skanderborg og Aarhus - har fødselsoverskuddet været større end antallet af nye indvandrere i perioden.
På kommuneniveau landet over er det altså indvandring, der udgør det største bidrag til befolkningstilvæksten, ikke nettotilflytning. Men indvandring alene er ikke nok....