『5 ting, der er værd at vide om larven fra helvede』のカバーアート

5 ting, der er værd at vide om larven fra helvede

5 ting, der er værd at vide om larven fra helvede

無料で聴く

ポッドキャストの詳細を見る

このコンテンツについて

Med god grund har egeprocessionsspinderen fået kælenavnet 'larven fra helvede'.
Spinderen (thaumetopoea processionea) er kendt for sine giftige hår, der kan fremkalde allergiske reaktioner og vejrtrækningsbesvær.
Den spreder sig og er nu set flere steder på Fyn og senest i Østjylland.
Sammen med lektor emeritus Hans Peter Ravn kommer Videnskab.dk her med fem ting, du skal vide om larven fra helvede.
Egeprocessionsspinderen gennemgår det, man kalder, en fuldstændig forvandling. Efter ægget er lagt, ligger det i hele syv til otte måneder. Så går spinderen igennem seks larvestadier, før den bliver til puppe og herefter en voksen sommerfugl.
Det forklarer Hans Peter Ravn, der er lektor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han tilbage i 2020 har skrevet Videnblade om den giftige larve.
Æggene klækker i det tidlige forår (april-maj), og fra midt maj og gennem juni til begyndelsen af juli kan man finde larverne. De har seks larvestadier.
Det betyder, at man på den her tid af året - fra sidst i juni til midt i august - kan finde pupper. Pupperne vil klække og de voksne sommerfugle vil parre sig og lægge æg før de dør. De voksne vil kunne ses flyve fra slutningen af juli til begyndelsen af september.
Fra september og frem til april næste år befinder hele populationen sig på æg-stadiet. Æggene bliver som regel lagt på årsskuddene af egetræerne.
I de første tre larvestadier er larverne rødbrune og har ikke giftige, brændende hår. Her kan man udrydde den uden sikkerhedsudstyr.
I fjerde, femte og sjette stadie får de giftige mikrohår.
Det er ikke de lange hår, man kan se, der er giftige. Det er de mikroskopiske brandhår, som kan fremkalde allergiske reaktioner hos dyr og mennesker.
De indeholder histaminer, som kan fremkalde reaktioner som rødme, hævelse og udslæt. Man skal derfor undgå at røre ved larverne.
Hårene kan også frigives fra larven, og det betyder, at hårene kan være i luften, hvor der er fare for at indånde dem.
Er man særlig følsom over for histaminer, kan ens luftveje svulme op. I de tilfælde skal man have antihistamin.
Der er ikke fare for at indånde hårene, hvis man går forbi en enkelt rede, lyder det fra Hans Peter Ravn. Der skal være en del reder samlet samme sted, før der er nok hår i luften til at man forbyder færdsel.
Spinderen er en selskabelig art. Larverne tilbringer oftest dagtimerne sammen med andre larver i en fælles 'rede'. Reden er typisk placeret på egetræer - på stammen eller grenene.
Reden ligner lidt en pose og er typisk placeret på træets skyggeside. Her holder spinderne til, når de holder pause fra at spise blade, eller når de skal skifte hud mellem larvestadierne. Spindet vil derfor være fuld af gamle larvehuder, hår og puppehylstre, fortæller forskeren.
Arten har fået navnet ege-processions-larve, på grund af den måde, de bevæger sig sammen på. Når larverne flytter sig rundt i træerne eller fra træ til træ, foregår det i én lang, tæt procession - som en slags parade eller et optog.
Egeprocessionsspinderen stammer fra varmere lande, men blev i det forrige århundrede slæbt nordpå til Belgien, Holland og flere steder i Tyskland.
Spinderne kan være blevet transporteret til Danmark med egetræer fra andre lande, forklarer Hans Peter Ravn. Æggene er nemlig meget små og kan nemt overses på små træer importeret til udplantning.
Når man transporterer planter over grænsen, skal de have et plantepas, der sørger for at man ikke transporterer 'karantæneskadegørere' ind over grænsen.
Karantæneskadegørere dækker over organismer, der angriber eller skader planters vækst.
Der er omkring 350 arter på EU's liste over karantæneskadegørere, men egeprocessionsspinderen er ikke på listen, fordi den ikke er dødelig skadelig for egetræer.
Det betyder, at der ikke er nogen restriktioner, der sørger for, at man skal holde øje med, om der er æg på det træ, man transporterer ind over grænsen.
Hunnerne bliver på det samme træ eller rykker sig måske til nabotræet. Hannerne stre...

5 ting, der er værd at vide om larven fra helvedeに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。