-
9: Freeride, Verbier og livet som skibums – med Jonas Gram og Oskar Allen
- 2025/04/03
- 再生時間: 1 時間 16 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
あらすじ・解説
Dømmer du om at køre dyb puddersne ned ad uberørte bjergsider, læse linjer som en pro og måske tage en hel sæson som skibums i Alperne? Så er denne episode lige noget for dig! Nikolaj Vang har nemlig sat mikrofonerne op på et hotelværelse i franske La Plagne, hvor han møder Jonas Nørremark Gram-Nielsen (27 år) og Oskar Allen (24 år) – to danske, semiprofessionelle og topdedikerede freeride-skiløbere med base i Verbier, direkte ankommet fra de danske mesterskaber i Freeride 2025 i østrigske Fieberbrunn.
Samtalen kredser om, hvordan det er at stille op i en freeride-konkurrence, hvad det kræver at læse linjer i offpisten, og hvordan man begår sig i en disciplin, der både er teknisk krævende og dybt dragende. Vi taler også om sikkerhed i bjergene, om at læse linjer, om inspirerende freeride-destinationer, og om hvordan man som ny kan tage de første skridt ind i offpisten. I den forbindelse løfter Jonas sløret for en spændende freeride-tur i vinteren 2026, som han arrangerer i samarbejde med Hareskoven Skiklub. Turen giver deltagerne mulighed for at opleve Jonas og Oskars hjemmebane, Verbier, og har fokus på at udvikle offpiste-færdigheder gennem både praktisk kørsel og inspirerende formidling – uanset niveau.
Men det stopper ikke der. Episoden dykker også ned i livet som skibums i Verbier – fra hverdagen i bjergene til de små tricks, der gør en vintersæson mulig i én af Alpernes mest eksklusive byer.
For at give episoden lidt ekstra dybde, har vi lagt billeder og video op på @snowhow.dk på Instagram – blandt andet af det ikoniske Le Bec des Rosses og Oskars gennemløb fra DM.
Så tænd lavinebibberen, klik i bindingerne – og tag med ind i et univers af sne, linjer, fællesskab og offpiste-eventyr med Jonas og Oskar.
- Produceret af Danmarks Skiforbund
- Vært: Nikolaj Vang
- Flere episoder og artikler: snowhow.dk