『Danske Hjerter』のカバーアート

Danske Hjerter

Danske Hjerter

著者: Bo Østlund
無料で聴く

このコンテンツについて

Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.

Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om de vigtige episoder, som har forandret deres liv og ændret deres måde at være i det på. Til spejling, pejling og inspiration.

© 2025 Danske Hjerter
社会科学
エピソード
  • Jeg savner hver eneste dag at kunne snakke med Amalie igen ...
    2025/06/03

    Husker du Amalie, som skulle dø?

    Det sidste af to TV 2-programmer om den unge sønderjyde blev sendt efter hendes død den 16. august 2022, efter at Amalies krop havde afstødt de to lunger, som hun havde fået transplanteret to et halvt år forinden.

    I denne episode af Danske Hjerter taler jeg med Amalies mor Anne-Dorte Noes Vilslev om alle de følelser, som hun måtte igennem i den barske periode, før hun måtte begrave sit barn.

    *

    Det er blevet til en samtale om angst, skyldfølelse, sorg og savn - og om hvordan en families liv her snart tre år senere er forandret for evigt.

    Men den handler også om den gave, som Amalie efterlod til sine forældre og lillebroderen Benjamin - og til alle os andre:

    'Alt vi har er nu ...'

    Det står på Amalies gravsten i Haderslev - og det var dét budskab, som Amalie ønskede at give alle os andre, da hun kontaktede TV2 og gav dem tilladelse til at følge hendes sidste tid her på jorden.

    Du skal ikke leve i hverken fortiden eller fremtiden.

    Du skal leve i nuet - for det er nutiden, som du kan ændre og forandre.

    Lige nu - i dette sekund.

    *

    Og det gjorde Amalie Noes Vilslev selv, lige indtil hun døde om eftermiddagen tirsdag den 16. august 2022.

    Hendes sidste ord til sine forældre var natten forinden, hvor hun kort satte sig op i sengen og spurgte sine forældre:

    ‘Er det nu?’

    ’Nej’, svarede hendes mor - ‘Du er bare træt.'

    Siden var de ikke i kontakt med deres datter, som sov stille ind.

    *

    Amalie ønskede ikke blot at minde os alle om Nuets kraft - fordi Nuet er det eneste, som vi har. Hun ville også sætte fokus på vigtigheden af at turde tale trygt og åbent om døden.

    Så det gør hendes mor og jeg i denne samtale fra hjertet.

    ‘Hver eneste dag savner jeg at kunne snakke med hende, holde om hende, kysse hende … jeg savner hendes duft, savner at høre hendes stemme sige ‘Mor’. Bare én gang mere ..’

    *

    Lørdag den 27. august 2022 var Haderslev Domkirke propfyldt, da Amalie blev bisat.

    Man sang blandt andet salmen ‘Du som har tændt millioner af stjerner’, som Amalie havde bedt om, og alle de fremmødte skrev, som hun havde ønsket, deres navne og sidste hilsner på den hvide kiste, som indrammede den 21-åriges sidste rejse.

    *

    Amalie var blevet 24 år den 11. maj 2025, og den dag skrev Anne-Dorte skrev blandt andet til sin datter i et opslag på Facebook:

    ‘Din fødselsdag mærkes i hele kroppen. Vi laver en af dine livretter i dag, men vi går ikke ud. Det føles forkert, som om verden burde stå lidt stille. Vi tager på kirkegården, som vi altid gør. Vores ritual. Vores kærlighed.

    Min telefon bliver ved med at minde mig om dig – billeder, videoer, dine skøre ansigter, dig og Benjamin, dig som barn og alle de øjeblikke, hvor jeg holder din hånd. Så mange minder, og de gør både ondt og godt .

    I januar skulle du have været færdig som sygeplejerske, og du er savnet i alt, hvad jeg gør. Jeg forestiller mig dig dér, hvor du er nu – med et glas rødvin, måske tapas, helt sikkert Gin Hass. Og grin. Og lys …

    Jeg elsker dig.

    Knus fra mor.’

    *

    Læs om Vilslevgruppen her:

    www.vilslevgruppen.dk

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Lullabye (Goodnight, My Angel)'/Billy Joel (KODA-licens)

    'Alt vi har er nu'/Artigeardit, Lamin (TV 2Play)

    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    (Epidemic Sound Music License)



    続きを読む 一部表示
    1 時間 1 分
  • Slut med skyld og skam - Torben og Cathrine bor i samme krop
    2025/05/31

    Der er Torben, som springer ud af sengen om morgenen, tager et hurtigt brusebad, hopper i rent undertøj, lugter til t-shirten fra i går og beslutter, om den ikke kan bruges endnu en dag - og så ellers skynder sig ud af huset med et stykke brød i hånden.

    Og så er der Cathrine, som tager sig god tidpå at gøre sig klar. Bruger masser af tid på at vælge det helt rigtige tøj og få farverne til at matche, og på at ordne hår og lægge makeup.

    Og somme tider synes hun slet ikke, at hun har én eneste kjole i det store walk-in closet, som kan bruges.

    Det er den samme Cathrine, som helst nyder stille musik med kvindelige kunstnere, mens Torben er til moderne jazz og rock.

    *
    Der er en Torben, der som ung skammede sig over sine følelser og kæmpede en indre kamp, og som mange år var fyldt af smerte.

    Og der er en Cathrine, som kun kunne være Cathrine om natten, når hun var alene, og hendes kone var på arbejde. Men som resten af døgnet måtte lægge hele dén side af sin personlighed fra sig, fordi hendes kone ikke ønskede at se hende i dametøj.

    En Cathrine, som først nytårsaften 2019 valgte at tage et offentligt transpormiddel for første gang - og da hun løb hen til bussen, klaprede hendes høje hæle så højt, at hun var sikker på, at de kunne høres helt oppe på månen.

    *

    I denne episode taler jeg med den transkønnede Torben Dyhr-Nielsen, men det kune lige så godt have været Cathrine, som havde taget telefonen, da jeg ringede - for Torben og Cathrine bor i samme krop og taler med samme stemme.

    Det er en samtale om skyld, om skam og om kønsidentitet - og om at finde sig selv og turde stå ved sig selv og dén, man er, i en moden alder.

    Om efter 50 år endelig at kunne være sig selv som Cathrine efter at have levet et dobbeltliv, som ingen kendte til.

    *

    'Hjemme hos mig er der skabe til tøj. Ikke til mennesker. Derfor er det på tide, at jeg kommer ud herfra', lød det fra Torben, da han i marts 2022 valgte at fortælle om dén side af sig selv i et opslag på LinkedIn.

    'Jeg føler en helt anden ro nu, hvor jeg kan være Cathrine på lige fod med, når jeg er Torben, og jeg er sikker på, at Cathrine kan gøre en forskel, ikke bare for mig, men for andre i transmiljøet' siger Torben, som i dag er en talsperson for transpersoner i Norge, hvor danskeren er bosat.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    I kan også gøre det på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer - og husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *

    Skulle du have lyst til at medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Cameron'/Jillette Johnson (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'Dear Me'/I'MIN
    (Epidemic Sound Music License)



    続きを読む 一部表示
    1 時間 14 分
  • 33-årige Daniel er autist: Hvem skal synge mig ud af kirken, når jeg dør?
    2025/05/28

    I denne samtale skal du møde 33-årige Daniel Noti, som først for 10 år siden fik diagnosen atypisk autisme efter en udredning ved en psykolog.

    Og det er blevet til en samtale om håb, drømme og angst for at blive gammel alene - for der er intet, som Daniel ønsker sig mere i denne verden end en kæreste.

    Men det er svært, når man ikke har været på en date i otte år - og har ekstra udfordringer på grund af et usynligt handicap.

    *

    Det er ikke så nemt for Daniel at komme i kontakt med andre. Det er vanskeligt for mange singler, men når man har en autisme-diagnose, så er der bare ting, der er ekstra udfordrende.

    Folk med autisme er forskellige, og Daniel Noti er ramt på det sociale plan.

    Så hvor finder man med en autisme-diagnose kærligheden i et samfund, som er blevet mere og mere digitaliseret?

    *

    ‘Vi er mange, der har en diagnose, og jeg synes, at vi som samfund skal være bedre til at forstå, at det kan være ekstra udfordrende, fordi der er nogle ting, der spænder ben for os,’ lyder det fra Daniel.

    ‘Det er vigtigt, at flere forstår, at vi kan have rigtig meget andet at byde ind med. I programmer som 'Landmand søger kærlighed' og 'Gift ved første blik' kan man let få et billede at, at man skal have en bil, et stort hus og være diagnose-fri for at finde sig en partner. Men det er jo ikke det, det kommer an på. Det kommer an på, hvordan man er som menneske …’

    *

    Daniel er stadig ved godt mod, men det fylder meget, at han ikke har en partner - og Daniels største frygt er, at han aldrig finder en kæreste eller får børn.

    ‘Og hvem skal så synge mig ud af kirken, når jeg engang skal herfra …’, spørger han.

    *

    DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, så jeg håber, at I lyttere vil støtte mit arbejde med et bidrag på MobilePay på 21.22.23.64.

    I kan også gøre det på dette link:

    https://buymeacoffee.com/booestlund

    Af hjertet tak for alle bidrag - store som små.

    *

    Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer - og husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op.

    *

    Skulle du have lyst til at medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til:

    kontakt@danskehjerter.dk

    *

    Vært:
    Bo Østlund

    Musik:
    'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
    'Over The Rainbow'/Eva Cassidy (KODA-licens)
    'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
    'In the Barn'/Roy Edwin Williams
    (Epidemic Sound Music License)

    続きを読む 一部表示
    1 時間

Danske Hjerterに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。