-
Hvilke rigdomme gemmer Ukraines undergrund på? Og hvad kan Trump bruge dem til?
- 2025/02/26
- 再生時間： 6 分
- ポッドキャスト
-
サマリー
あらすじ・解説
"Jeg har sagt til dem (Ukraine, red.), at jeg vil have sjældne jordartsmetaller, for hvad der svarer til 500 milliarder dollars."
Sådan sagde USA's præsident Donald Trump i et interview med Fox News allerede 10. februar, hvor han også nævnte "olie, gas og andre ting" i den ukrainske jord.
Det skal fungere som tilbagebetaling for den bistand, USA har ydet Ukraine under krigen med Rusland, mente han, i hvert fald på daværende tidspunkt.
Siden er der foregået forhandlinger frem og tilbage mellem Ukraine og USA, og selvom der ifølge The Kyiv Independent er en mineralaftale klar mellem de to nationer, er det i skrivende stund endnu uvist, præcist hvad aftalen indeholder.
Men hvorfor er Trump overhovedet så interesseret i Ukraines undergrund? Hvilke råstoffer gemmer den på, og hvad kan de bruges til?
Det har Videnskab.dk fået hjælp fra en af de førende forskere på området til at svare på.
Måske sidder du med en lille følelse af deja-vu - for det er ikke længe siden, vi sidst lavede en gennemgang af et lands råstoffer efter opmærksomhed fra Trump. Dengang var det Grønland, der var i fokus.
Ukraine og Grønland har da også flere ting tilfælles, når det kommer til undergrunden.
"Både Ukraine og Grønland er kendetegnet ved stor mineralrigdom og har nogle af de samme kritiske råstoffer og udfordringer i forhold til at realisere dette forretningsområde," siger Jakob Kløve Keiding, geolog og chefkonsulent ved GEUS, til Videnskab.dk.
Kritiske råstoffer er kendetegnet ved, at de er vigtige for et lands produktion og økonomi, men samtidig har sårbare forsyningskæder.
Ukraine sidder på 22 af de 50 råstoffer, USA har kategoriseret som kritiske, og som derfor er udpeget som særligt strategisk vigtige for landet.
"Ukraine har for eksempel rigtig meget grafit. De har seks procent af hele verdens grafitreserve. Det samme gælder litium, hvor de sidder på én procent af hele verdens reserve," forklarer Jakob Kløve Keiding, der har forsket i blandt andet kritiske råstoffer og de forsyningskæder, de indgår i.
Litium er blandt andet en vigtig komponent i batterier til for eksempel elkøretøjer. Det samme er grafit, som også bruges i produktionen af stål, og som der lige nu findes i hvert fald 19 millioner tons af i Ukraines undergrund.
Der er dog et andet kritisk råstof, som Ukraine står endnu stærkere på:
"Titaniummetal, som kan bruges i både våben- og rumfartsindustrien, fordi det både har stor styrke og let vægt," lyder det fra Jakob Kløve Keiding, der selv før krigen har besøgt Ukraines titaniumminer i Zhytomyr-provinsen nær Kyiv i forbindelse med en feltekskursion.
"Ukraine står for syv procent af hele verdens titaniumproduktion, i hvert fald før krigen. Og det er meget tydeligt, når man kører rundt i området, hvor utrolig stor aktivitet der er fra de her titaniumminer."
Derudover har Ukraine en betydelig produktion af både jern, kul, mangan og uran til kernekraft.
Netop på dette punkt - produktion - skiller Ukraine sig ud fra Grønland, ifølge Jakob Kløve Keiding.
For som Videnskab.dk tidligere har skrevet om, er der ganske vist mineproduktion i Grønland, men den er relativt begrænset.
"Minedrift er allerede veletableret i Ukraine, mens Grønland er kendetegnet ved at være et land, som er mere domineret af 'green field exploration', fordi der er meget store områder uden minedrift."
'Green field exploration' betyder, at man efterforsker nye, uudforskede områder, hvor der ikke tidligere har været mineralproduktion. Det kan betyde store fund, men det indebærer også en høj risiko, forklarer Jakob Kløve Keiding:
"Det er ekstremt dyrt at opstarte minedrift et nyt sted, og det kommer med en enorm risiko for investorerne. Det er typisk mere sikkert at investere i et land som Ukraine med 'brown field exploration'."
'Brown field exploration' betyder at udforske i nærheden af eksisterende miner eller allerede kendte forekomster af mineraler.
Det har også en anden fordel:
"Der vil i nogle tilfælde også være gode muligheder for at udvinde 'biprodukter' i miner, ...
Sådan sagde USA's præsident Donald Trump i et interview med Fox News allerede 10. februar, hvor han også nævnte "olie, gas og andre ting" i den ukrainske jord.
Det skal fungere som tilbagebetaling for den bistand, USA har ydet Ukraine under krigen med Rusland, mente han, i hvert fald på daværende tidspunkt.
Siden er der foregået forhandlinger frem og tilbage mellem Ukraine og USA, og selvom der ifølge The Kyiv Independent er en mineralaftale klar mellem de to nationer, er det i skrivende stund endnu uvist, præcist hvad aftalen indeholder.
Men hvorfor er Trump overhovedet så interesseret i Ukraines undergrund? Hvilke råstoffer gemmer den på, og hvad kan de bruges til?
Det har Videnskab.dk fået hjælp fra en af de førende forskere på området til at svare på.
Måske sidder du med en lille følelse af deja-vu - for det er ikke længe siden, vi sidst lavede en gennemgang af et lands råstoffer efter opmærksomhed fra Trump. Dengang var det Grønland, der var i fokus.
Ukraine og Grønland har da også flere ting tilfælles, når det kommer til undergrunden.
"Både Ukraine og Grønland er kendetegnet ved stor mineralrigdom og har nogle af de samme kritiske råstoffer og udfordringer i forhold til at realisere dette forretningsområde," siger Jakob Kløve Keiding, geolog og chefkonsulent ved GEUS, til Videnskab.dk.
Kritiske råstoffer er kendetegnet ved, at de er vigtige for et lands produktion og økonomi, men samtidig har sårbare forsyningskæder.
Ukraine sidder på 22 af de 50 råstoffer, USA har kategoriseret som kritiske, og som derfor er udpeget som særligt strategisk vigtige for landet.
"Ukraine har for eksempel rigtig meget grafit. De har seks procent af hele verdens grafitreserve. Det samme gælder litium, hvor de sidder på én procent af hele verdens reserve," forklarer Jakob Kløve Keiding, der har forsket i blandt andet kritiske råstoffer og de forsyningskæder, de indgår i.
Litium er blandt andet en vigtig komponent i batterier til for eksempel elkøretøjer. Det samme er grafit, som også bruges i produktionen af stål, og som der lige nu findes i hvert fald 19 millioner tons af i Ukraines undergrund.
Der er dog et andet kritisk råstof, som Ukraine står endnu stærkere på:
"Titaniummetal, som kan bruges i både våben- og rumfartsindustrien, fordi det både har stor styrke og let vægt," lyder det fra Jakob Kløve Keiding, der selv før krigen har besøgt Ukraines titaniumminer i Zhytomyr-provinsen nær Kyiv i forbindelse med en feltekskursion.
"Ukraine står for syv procent af hele verdens titaniumproduktion, i hvert fald før krigen. Og det er meget tydeligt, når man kører rundt i området, hvor utrolig stor aktivitet der er fra de her titaniumminer."
Derudover har Ukraine en betydelig produktion af både jern, kul, mangan og uran til kernekraft.
Netop på dette punkt - produktion - skiller Ukraine sig ud fra Grønland, ifølge Jakob Kløve Keiding.
For som Videnskab.dk tidligere har skrevet om, er der ganske vist mineproduktion i Grønland, men den er relativt begrænset.
"Minedrift er allerede veletableret i Ukraine, mens Grønland er kendetegnet ved at være et land, som er mere domineret af 'green field exploration', fordi der er meget store områder uden minedrift."
'Green field exploration' betyder, at man efterforsker nye, uudforskede områder, hvor der ikke tidligere har været mineralproduktion. Det kan betyde store fund, men det indebærer også en høj risiko, forklarer Jakob Kløve Keiding:
"Det er ekstremt dyrt at opstarte minedrift et nyt sted, og det kommer med en enorm risiko for investorerne. Det er typisk mere sikkert at investere i et land som Ukraine med 'brown field exploration'."
'Brown field exploration' betyder at udforske i nærheden af eksisterende miner eller allerede kendte forekomster af mineraler.
Det har også en anden fordel:
"Der vil i nogle tilfælde også være gode muligheder for at udvinde 'biprodukter' i miner, ...