• Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede

  • 2025/02/26
  • 再生時間: 9 分
  • ポッドキャスト

Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede

  • サマリー

  • Et kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet vil have enorme konsekvenser. Både for os i Danmark og for hele verden.
    Atlantic Meridional Overturning Circulation eller AMOC, som havstrømmene hedder, sørger nemlig for at sende varmt vand op til os i Norden.
    I Nordeuropa vil vi opleve et væsentlig koldere klima. Helt ned til ti grader koldere på 100 år eller endnu kortere tid, ifølge mere ekstreme forudsigelser. Dele af landbruget vil gradvist blive tæt på umuligt i Danmark. Og et farvel til en lang række fisk som sild og makrel.
    Tropiske egne på kloden vil til gengæld opleve et varmere klima. Regnsæsoner og monsuner vil være mere uforudsigelige og flytte sig til nye geografiske områder, hvilket vil få fatale konsekvenser for landbrugsproduktionen. Og sådan kunne man blive ved.
    Derfor kan det tolkes som en forsigtig positiv nyhed, at et nyt Nature-studie udelukker et kollaps af AMOC frem mod 2100 og potentielt mange flere år ud i fremtiden.
    "Deres overordnede konklusion er, at et AMOC kollaps er usandsynligt. Det er på linje med IPCC's (FN's klimapanel red.) vurdering," siger Steffen M. Olsen, der er forskningsleder ved Dansk Meteorologisk Institut (DMI), til Videnskab.dk.
    Men klimamodellerne bag studiet får ofte kritik for at have mangler, når de skal forudsige fremtidige vejrfænomener.
    "Vi ser gang på gang, at modellerne har svært ved at vise, hvor ekstreme de her klimahændelser bliver," siger Peter Ditlevsen, der er professor på Sektionen for Is, Klima og Geofysik ved Københavns Universitet og selv har forudsagt et kollaps af AMOC, til Videnskab.dk.
    Debatten om klimamodeller og forudsigelser for et potentielt kollaps, kommer vi tilbage til. Først skal det handle om det nye studie, der forsøger at afblæse det.
    Frem mod 2100 kommer der til at ske særligt to ting, der har indflydelse på AMOC.
    Der kommer mere CO i atmosfæren, hvilket sætter gang i den globale opvarmning. Og der tilføres betydelig mængder fersk smeltevand - særligt fra området omkring Grønland.
    I det nye studie har forskerne set på, hvad disse ændringer kommer til at betyde for AMOC over de næste 150 år. For at gøre det mere interessant har de skruet voldsomt på de to knapper. I studiet regner de med:
    1. En firedobling af CO-koncentrationen i atmosfæren i forhold til det førindustrielle niveau.
    2. En ferskvandstilførsel til Nordatlanten, der er op til 30 gange højere end den nuværende afsmeltning fra blandt andet Grønland.
    "Det er relativt store slag," siger Steffen M. Olsen.
    Han forklarer, at vi til sammenligning har forpligtet os til at holde CO-niveauet langt under en fordobling af det præ-industrielle niveau i Parisaftalen og i dag 'kun' er på vej mod en fordobling i år 2100. Det er altså nogle voldsomme scenarier.
    "Resultatet er, at ingen af modellerne viser et kollaps, men en markant svækkelse," siger Steffen M. Olsen.
    Forskerne finder nemlig, at efter 90 år er AMOC svækket med 20-81 procent i CO-scenariet. I ferskvandsscenariet med 50-80 procent. Efter de 90 år sker der en slags stabilisering, og derfor udebliver kollapset helt.
    Hovedårsagen til stabiliseringen og det manglende kollaps er ifølge forskerne, at vestenvindene over det Sydlige Ocean opretholder en kraftig opstrømning af dybvand, der knyttes til AMOC. Det er ifølge Steffen M. Olsen en spændende forklaring, som dog også skaber en smule undren.
    Der er to teorier om, hvordan den stærke strøm i AMOC, der transporterer varme og energi rundt på Jorden, egentlig fungerer.
    Push-teorien og pull-teorien. Teorierne adskiller sig ved, hvor meget vægt de lægger på smeltevandet i Nordatlanten.
    Som det er skitseret på billedet nedenfor, forløber AMOC altså således:
    1. Når det varme vand kommer så langt nordpå, at det næsten rammer Grønland, bliver det kølet ned.
    2. Så synker det flere kilometer ned til bunds, hvor det følger en ny strøm på bunden af havet, der går sydpå.
    3. Når det rammer Antarktis, kommer det kolde vand op til overfladen igen og transporteres nordpå.
    Push-teorien forklarer denne proces med, a...
    続きを読む 一部表示

あらすじ・解説

Et kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet vil have enorme konsekvenser. Både for os i Danmark og for hele verden.

Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundredeに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー:以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。