Overset allergi spøger i Danmark: Ingen aner, om den breder sig
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Overset allergi spøger i Danmark: Ingen aner, om den breder sig
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Nældefeber. Hævelse i mund og hals. Dårlig mave. I visse tilfælde åndenød.
Symptomerne kom efter, at amerikanerne spiste rødt kød som okse, lam og gris. Mælkeprodukter gav i visse tilfælde også allergiske reaktioner.
Efter mange måneders panderynken, blodprøver og analyser fandt lægerne frem til, at allergien skyldtes alfagal. Et sukkerstof på mange pattedyrs celler, som vi mennesker ikke længere producerer, og som kroppen derfor er på vagt overfor.
Amerikanerne har med al sandsynlighed fået alfagal ind i blodet fra flåtbid.
"Det her fænomen eksisterer også i Danmark. Vi ved, at vi har tilfælde med danske patienter. Og det kommer formentlig også af bid fra flåt," siger Allan Linneberg, der forsker i kødallergi, til Videnskab.dk.
I USA er kødallergien i dag stukket af. Op mod en halv million amerikanere anslås at have allergien, der som udgangspunkt ikke kan kureres.
Men i Danmark har vi ikke nogen tal for spredningen eller viden om, hvornår det startede, forklarer Allan Linneberg. Sundhedsvæsnet har ikke en diagnosekode, som ville have gjort det muligt at følge sygdomsudviklingen.
"Det bliver slet ikke registreret i det digitale journalregister," siger Allan Linneberg, der er professor og læge ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
Kødallergi har eksisteret i USA i en årrække og måske også i Danmark. Den nye udvikling er, at tilfældene er så voldsomt stigende i USA og derfor formentlig også stigende i Danmark.
Det mener Allan Linneberg og fremhæver sit eget studie fra 2024, hvor han og lægefaglige kolleger undersøgte over 11.000 danskeres blodprøver.
Her fandt de en øget sensibilitet overfor alfagal. Det betyder, at kroppens immunforsvar kender alfagal, og at man derfor kan have kødallergi eller være i risiko for at kunne få det.
I 1990-1991 var sensibiliteten på 1,3 procent blandt deltagerne og 15 år senere på 3,2 procent.
"Jeg tolker det sådan, at det her fænomen med kødallergi er i stigning, og at det derfor er foreneligt med det, der sker i USA," siger Allan Linneberg, men understreger, at man også kan have alfagal sensibilitet uden nogensinde at udvikle kødallergi.
En diagnosekode ville både kunne give bedre tal for, hvor mange danskere, der er ramt af allergien, og hvordan det udvikler sig over tid. Men måske endnu vigtigere vil det gøre lægerne bedre egnet til at kunne behandle allergien, mener Allan Linneberg.
"Sygdommen er relativt ukendt blandt læger. Men kendskabet er vigtigt for at kunne give den ret simple behandling: Undgå kød fra okse, lam og gris," siger Allan Linneberg og tilføjer, at man også så vidt muligt skal undgå at blive bidt af flåter med alfagal igen, da det skaber en stærkere allergisk reaktion.
I USA ser udviklingen ud til hovedsageligt at have to årsager, mener Allan Linneberg.
1. Antallet af vildt stiger og dermed også antallet af flåter, da de lever af de store pattedyr og gnavere.
2. Klimaændringer med stigende temperaturer giver længere sommerperioder, hvor flåter er aktive.
Det samme kan være tilfældet i Danmark, mener han.
Det bakker Karen Angeliki Krogfelt op om - ligesom hun bakker op om en diagnosekode. Hun forsker i flåter og overførsel af sygdomme fra dem til mennesker.
Hun er enig med Allan Linneberg i, at det højst sandsynligt kommer fra flåternes bid og fremhæver et svensk studie fra 2013, hvor de finder europæiske flåter med alfagal som i USA.
"Flåten suger blod fra dyrene. Det bliver i kroppen på den. Når den så bider et menneske, kan man risikere at få dele af dyreblodet ind i kroppen, hvilket den så reagerer på," siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.
Professoren understreger dog, at vi på dette tidlige tidspunkt ikke har det fulde billede af, hvordan allergien spredes. Hun har ikke...