Sådan lykkedes det at løse hieroglyffernes gåde
カートのアイテムが多すぎます
ご購入は五十タイトルがカートに入っている場合のみです。
カートに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ウィッシュリストに追加できませんでした。
しばらく経ってから再度お試しください。
ほしい物リストの削除に失敗しました。
しばらく経ってから再度お試しください。
ポッドキャストのフォローに失敗しました
ポッドキャストのフォロー解除に失敗しました
Sådan lykkedes det at løse hieroglyffernes gåde
-
ナレーター：
-
著者：
このコンテンツについて
Det er denne gådefulde skrift og dens banebrydende tydning i nyere tid, som vi skal beskæftige os med her, for kendskabet til skrifttegnene forsvandt i løbet af de første århundreder efter år 0.
Octavian, den senere romerske kejser Augustus, erobrede Ægypten i år 30 f.v.t., og i de følgende århundreder blev landet kristent i overensstemmelse med udviklingen i Romerriget.
Disse kristne, som kaldtes koptere, udviklede deres eget sprog, som efterhånden fortrængte hieroglyfferne - og dermed gik meget af religionen, kulturen og læsningen af hieroglyfferne også i glemmebogen.
I Romerriget var man klar over, at Ægypten var et kulturland med en lang historie. Da man i år 12 f.v.t. transporterede den første obelisk til Rom på kejser Augustus' ordre, fik man i tilgift hieroglyfferne med i indskrifterne på disse imponerende stenpiller. Derfor var de ikke ukendte for europæerne, selv om man ikke kunne læse dem.
Imidlertid lå de i dvale i cirka 1.500 år, før man begyndte at interessere sig for, hvilken form for skrift det kunne være.
Fra denne tid pirrede hieroglyfferne virkelig menneskenes nysgerrighed, for hvordan kan man læse disse tegn, som er afbildet på væggene i de ægyptiske templer og grave eller indhugget på steler af sten?
Det kan være svært nok at læse en skrift, der består af forskellige bogstaver, men cirka 1.000 forskellige tegn, som forestiller mennesker, guder, tempeludstyr, dyr, planter og de ting, ægypterne kendte fra deres hverdag, er en hårdere nød at knække.
Fra 1600-tallet kender man forsøg på at tyde hieroglyfferne, men interessen og evnen hertil tog først rigtigt fart i 1700-tallet, hvor to fremtrædende kulturpersoner, danskeren Georg Zoëga (1755-1809) og englænderen Thomas Young (1773-1829), fik en form for gennembrud.
Zoëga, som var bosat i Rom, udgav et meget stort værk om de obelisker, der befandt sig i Rom, og dette arbejde medførte, at han også arbejdede med hieroglyfferne.
Han fremstillede eksempelvis en fortegnelse over 958 hieroglyffer, og han gjorde den vigtige observation, at en indskrifts læseretning afhænger af tegnenes retning.
Når man skal læse en hieroglyftekst, finder man dyr eller mennesker i teksten, og hvis de vender mod venstre, skal man læse fra venstre mod højre - og omvendt.
Thomas Youngs fortjeneste var at bestemme seks hieroglyfiske tegns lydværdi. Men grammatikken kunne ingen af dem løse.
Nøglen til hieroglyffernes tydning kom imidlertid på baggrund af Napoleon Bonapartes ekspedition til Ægypten i 1798. På det tidspunkt var Ægypten en del af det magtfulde Osmanniske Rige.
På erobringstogtet medbragte Napoleon 169 videnskabsmænd, de såkaldte lærde, som repræsenterede mange forskellige former for videnskab.
De gennemrejste landet og optegnede og nedskrev, hvad de så af såvel monumenter fra Oldtiden som af alle mulige dagligdags ting fra datidens Ægypten.
Selve erobringen af landet gik let, men den var svær at opretholde. I 1799 drog Napoleon ind i det nuværende Syrien for at komme et angreb fra Det Osmanniske Rige i forkøbet. Men Planen mislykkedes, og derfor forsvandt Napoleon i nattens mulm og mørke med kurs mod Frankrig.
Nogle af soldaterne og videnskabsmændene blev dog i landet et stykke tid endnu, for sidstnævnte indsamlede jo viden, og resultatet af deres arbejde blev det store værk, 'Description de l'Égypte' (Beskrivelse af Ægypten), som udkom 1809-1829 med ti bind tekst og 13 bind plancher.
Derfor flytter vi fokus til byen Rosetta ved Middelhavskysten 60 km øst for Alexandria. Her var en deling franske soldater i gang med befæstning af byen, og i den forbindelse gjorde løjtnant Pierre Bouchard (1772-1832) et epokegørende fund.
Indmuret på et hus fandt han en stor stenblok af basalt, som på forsiden var beskrevet med en tekst på tre forskellige sprog: hieroglyffer, demotisk og nederst heldig...