検索キーワード： ナレーター "Jesper Bøllehuus" 政治学・社会科学

I sin nye samling livsbetragtninger beskriver ERIK LINDSØ, hvordan vi kan fortælle vores liv og hvordan vores liv kan få mening af fortællingens kraft. Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed om det største, der findes. Vi fortæller vores lykke og vores ulykke, vores stjernestunder og vores sorger, og vi fortæller dem, så de fletter sig ind og ud af hinanden. Sådan bliver livet til, både når det leves forlæns, og når det forstås baglæns.

Dr. Aribert Heim var en af Nazi-Tysklands mest berygtede og eftersøgte nazister. Som læge i koncentrationslejren Mauthausen udførte han grufulde operationer på raske mennesker og sprøjtede benzin ind i jødiske patienters hjerter - hans metoder kostede utallige menneskeliv. Efter Det Tredje Riges fald blev dr. Aribert Heim et af de mest eftersøgte mennesker i verden, men det lykkedes aldrig nazijægerne at finde ham og stille ham til ansvar for sine forbrydelser.

Det danske landbrug er i krise. Hver eneste dag må to danske landmænd dreje nøglen om, og hvis ikke vi når at bremse udviklingen, så vil vi i midten af 2020’erne kun have én industriel landbrugsgigant tilbage.

Velfærdsstaten er opbygget for at bekæmpe ulighed og utryghed. I de seneste år er uligheden ikke desto mindre bare vokset og vokset, og dette truer ikke kun de svageste i samfundet, men hele sammenhængskraften i Danmark. Erik Jørgen Hansen påviser, at det danske samfund stadig er et klassesamfund, og han fremsætter en række kontroversielle forslag til, hvordan man kan bekæmpe den voksende sociale ulighed.

Karl Ove Knausgård sidder hjemme i Skåne med kone, fire små børn og en hund. Han ser fodbold på tv og falder i søvn foran skaermen. Han foretraekker 0-0-kampe, cigaretter, kaffe og Argentina. Fredrik Ekelund er ude, han er i Brasilien, hvor han spiller fodbold på stranden og ser kampene live sammen med andre. Fredrik elsker kampe, der ender 4-3 og hold, der spiller elegant fodbold. Han foretraekker caipirinha og Brasilien.

En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt - for ikke at tale om gevinsten for de syge.

Shitstorme, hate speech, hævnporno, fake news, digital afhængighed og informationsoverload er virkelighed og hverdag. Vi er alle en del af det store socialpsykologiske eksperiment, det er at leve i den digitale tidsalder med hidtil usete udfordringer for mennesker og for samfund. Det digitale livs udfordringer vokser massivt med eksplosionen af smartphones og sociale medier. Vi taler om det over middagsbordet og diskuterer det i medierne, men hvordan kommer vi videre med digital dannelse? Camilla Mehlsen og Vincent F.

Nogle opfatter universiterne som en central drivkraft til at skabe konkurrencedygtige samfund i en globaliseret tidsalder. Andre forstår dem som en væsentlig bastion for fri og kritisk tænkning uden for markedets og statens kontrol. Mange har en mening om universiteternes rolle i det moderne samfund, men der er langt fra enighed om, hvad vi skal med dem. I hvad vil vi med universiteterne? gentænker Maja Horst og Alan Irwin den fastlåste debat om universiteternes rolle og fremtid.

Otte skelsættende begivenheder har bragt populismen i centrum. Brexit, valget af Donald Trump som USA‘s præsident, valg i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, og Italien, hvor populisterne vandt frem - og i Holland og Frankrig, hvor de ikke fik den fremgang man havde forventet, og som mange havde frygtet. Men hvad er det, populisterne vil? Og hvorfor dukker populismen op nu og med så megen slagkraft i det liberale demokratis kerneområde i Europa og USA? Det er de spørgsmål Mogens Herman Hansen analyserer og besvarer i denne bog.

Den 25. september 2010 tidligt om morgenen blev Københavns Politis Hundeafdeling anmodet om assistance til afsøgning af et gerningssted og omkringliggende arealer i forbindelse med en voldtægt af en 17-årig pige, der på vej til sin bopæl blev grebet bagfra og efterfølgende voldtaget og udsat for andre overgreb af en gerningsmand.

I fremadrettede efterforskninger sker det jævnligt, at den mistanke, sagen tager sit udgangspunkt i, afstedkommer oplysninger om helt anden kriminalitet. Den kendsgerning blev Midt- og Vestjyllands Politi hen over foråret og sommeren 2011 endnu en gang mindet kraftigt om, da en mistanke om, at en stor mængde kokain snarligt ville blive udsmuglet fra Danmark til Tyskland, resulterede i én af de største sager vedrørende berigelseskriminalitet, politikredsen har behandlet. Alle navne er fiktive.

Denne sag handler om, hvor svært det kan være at efterforske en pyroman, der er aktiv over mange år i mange forskellige politikredse. Sagen tager sit udgangspunkt i 2008, hvor kriminalteknisk Centers teknikere med speciale i brandundersøgelser bliver inddraget i efterforskningen af en et år gammel brandsag. I de følgende tre år, indtil anholdelsen af pyromanen, foregik der et kæmpe efterforskningsarbejde i den politikreds, hvor pyromanen til slut blev anholdt.

Der er syv klassiske drabsmotiver. Profit, begær, jalousi, hævn, spænding, udstødelse og fanatisme. Et af de helt store motiver er jalousi, og det er om et sådant motiv, vi skal læse i denne artikel. En kvinde, der ikke ville genoptage samlivet med sin eksmand og sit barns far. Det endte, som så ofte før: "Når jeg ikke kan får hende, er der ingen andre, der skal have hende." Gerningsmanden havde dog ikke taget højde for hvilke konsekvenser, dette ville få for forholdet til deres fælles barn. Alle navne er fiktive.

Serier af røverier mod guldsmedeforretninger og villaindbrud skyllede i perioden 2009-2010 ind over de nordiske hovedstæder Oslo, Stockholm og København. Røverierne og indbruddene blev begået af chilenske bander, hvilket stod kart efter flere af gerningsmændene var blevet anholdt og dømt. Røverierne kulminerede den 24. april 2010 i København, da en af de chilenske gerningsmænd blev skudt og dræbt under et voldsomt røveri med guldsmedeforretningen Aveny på Amagerbrogade.

En dag i december 2010 traf den 31-årige taxachauffør Adem en drastisk beslutning, da han lod sine lyster råde og af ukendte årsager overfaldt en thailandsk kvinde. Han forulempede hende seksuelt, slog hendes hoved gentagende gange i gulvet og efterlod hende, da han troede, hun var død. Hvad skete der i hovedet på denne mand denne nat? Var det et øjebliks anfald af ubeskrivelig vrede eller had? Var der tale om en mand, der var seksuelt undertrykt af et liv mellem to verdener, eller hvad var det, der helt præcist fik ham til at tage det valg at ødelægge sit eget, sin families og ikke mindst en for ham ukendt kvindes liv.

Fredag den 25. februar 2005 klokken 02.29 ble brandvæsen og politi sendt til ildløs i en lejlighed på Øresundvej på Amager. Den 88-årige kvindelige beboer blev truffet ude på reposen sammen med underboen, der havde reddet hende ud af lejligheden. Kvinden var afkræftet, rystet og ude af stand til at blive afhørt. Dog udtalte hun, at der forud for branden havde været en hjemmesygeplejeske, der sikkert havde røget i lejligheden og derved forårsaget brandens opståen.

At slægtsforskning kan være spændende og afsløre dramatiske historier, er denne artikel et godt eksempel på. Karen Margrethe Goodstein foretog gennem syv år en meget omfattende slægtsforskning af sin fars familie og fandt ud af, at hendes tiptipoldemor, Karen Jacobsdatter og kæresten, Hans Jacob Jensen, begge blev dømt for mordet på Kirsten Andersdatter, som de i 1815 myrdede med rottekrudt. Der gik næsten ti år, før forbrydelsen blev afsløret, og de blev begge dømt til døden og halshugget i 1825.

Denne hændelse fandt sted for nogle år siden i en bygd i Nordgrønland. En ung mand begik her den måske mest ultimative forbrydelse, et menneske kan begå, nemlig at fratage andre mennesker deres liv. Ikke blot dræbte han en ung kvinde på 26 år og dennes 6-årige datter, men han dræbte her sin kusine og dennes barn - mennesker, som han angiveligt i et og alt elskede og forgudede.

Det var en råkold dag i marts 1921. Hundredvis af mennesker stod foran Øster Landsret. De ventede på at få et blik af den kvinde, der i en årrække havde myrdet et stort antal børn - efter eget udsagn måske helt op til seksten. Retssagen mod kvinden havde været en af de største og mest omtalte i årtier. Man fattede ganske simpelt ikke, at en kvinde, hvis væsentligste egenskab ifølge samtidens opfattelse var moderfølelsen, kunne slå et så stort antal børn ihjel.

"Dansk Kriminalreportage" indeholder en lang række spændende autentiske sager, som er skrevet af de politifolk, der var med i opklaringsarbejdet. Sagerne er alle afsluttede, og domsfældelse har fundet sted. Det er hæsblæsende læsning, og ofte overgår virkeligheden fantasien. Læseren kommer med ind bag nogle af de mest dramatiske sager i dansk politihistorie, og får stiftet bekendtskab med det puslespil, det er at finde frem til gerningsmændene.