検索キーワード： 著者 "Morten Korch" すべてのカテゴリー

Den unge Erik Hein vender tilbage til Danmark fra USA for at gøre op med sin fars fortid. For mange år siden måtte faderen flygte fra landet, da han blev anklaget for bedrag. Hans første stop på vejen er den gamle Vingård, der har været i slægten Martins eje i generationer. Hvad han ikke ved, er, at pengegriske spekulanter har besluttet sig for at få fingre i gården. Borgmester Jacobsen har planer om at udvide byzonen, og salget af Vingården vil indbringe en stor sum penge.

Ingen har skrevet så mange morsomme og hyggelige julehistorier som Morten Korch. Han skrev dem i julehaefter, ugeblade og aviser landet over. Efterspørgslen var stor, for ingen kunne jo ramme juletonen og julestemningen bedre end han. Den her foreliggende samling julehistorier er valgt blandt Morten Korchs bedste og hentet fra mange forskellige kilder. Bogen vil vaere ny for de allerfleste laesere, og den vil ikke skuffe nogen. For ikke blot udfolder den populaere forfatter her hele sin livfulde og spillende fortaelleevne, men også sin store opfindsomhed i retning af emnevalg og miljø. Disse muntre, fine og rørende historier foregår skiftevis i by og på land, en enkelt endda på havet. Handlingen udspilles snart i en gammel købmandsgård, på en fabrik, i en idyllisk vandmølle, snart i en landlig smedje, på store gårde og i små hjem, i et stutteri, på et teglvaerk. Der er en uendelig variation af mennesker og omgivelser, men overalt er stemningen smuk og lys, vanskeligheder overvindes, mennesker forsones, så julen kan stråle i sin fulde glans og bringe sit budskab om fred på jorden. En meget smuk og rig lydbog. I sandhed: "Rigtige julehistorier".

I den gamle landsby Sønderby er der store forandringer på vej. Den traditionsrige bondekultur, ledet af Espen fra Naur, bliver udfordret af nye politiske ideer, for grundtvigianismen er kommet til byen og deler byens beboere i to lejre. Espen, der elsker den lille Lise fra Møllen, er selv en splittet mand. For han lovede sin far på dennes dødsleje, at han ville gifte sig til penge, så han ikke behøver at saelge ud af gårdens jorder. Martine fra Helsted er højskolepige og grundtvigianer...

Efter ni år i Amerika vender Jakob Ørli hjem til den lille søstad, han voksede op i. I mange år har han vaeret forbitret på familien Holst, der tvang ham til at rejse, men da han opdager, at familien er ruineret økonomisk, kan han ikke lade vaere med at ynke dem. Også for hans ungdomskaerlighed, Hanne Junge fra Strandmøllen, er det gået dårligt. Hendes far er død, og det aergerrige par, Mette og Ludvig Heje, truer nu med at overtage godset. De haevder, at Hannes far, før sin død, havde draebt Mettes bror, Jens, og stjålet en stor sum penge fra dem. Jakob må nu hjaelpe Mette med at afsløre den virkelige forbryder og opklare, hvad der egentlig skete den nat, Jens blev draebt.

Den stolte bonde, Jeppe Poulsen, har alle sine dage set frem til at købe Digegården, den fæstegård, han er vokset op på. Men stavnsbåndet betyder, at en godsejer kan behandle sine bønder som trælle, og den gode godsejer Jørgen Steensen er flyttet fra herregården Ørnstrup og har overladt den i den arrogante oberst Reibers varetægt. Oberst Reiber har sat sig i hovedet, at han vil være greve, og til det formål skal han bruge jord.

Ole Offor er netop blevet faerdiguddannet fra landbrugsskolen, da han får at vide, at hans kaereste Henriette har svigtet ham til fordel for en anden mand. Med knust hjerte planlaegger Ole at emigrere til Canada, men et telefonopkald aendrer hans liv for evigt. Gården Enekaer, der ejes af hans faders barndomsven, Anders Munk, er i fare for at blive opkøbt af dyremishandleren Stefan Willers, for Anders ligger for døden, og hans datter Bente, der har fået ødelagt sit ben i en ulykke, magter ikke at drive gården alene. Ole tager til Enekaer for at se, om gården kan reddes, og møder der den smukke, men sky Bente. Munk havde før sin sygdom bygget en ny staldbygning og anlagt travbane til sine røde fuldblodsheste i håbet om at vinde Derbyet og praemien på 15.000 kr. Ole kaster sig ud i arbejdet med de røde heste. Kan han vinde hovedpraemien og redde gården - og derved vinde Bentes hjerte? "De røde heste" er en af de mest elskede Morten Korch-romaner, og er filmatiseret med bl.a. Poul Reichhardt og Tove Maas i hovedrollerne.

Doktor Svend Ryge vender efter 20 år i Afrika hjem til den lille, idylliske købstad, hvor han tidligere havde arbejdet under den anerkendte professor Trolle. Professor Trolle havde i sin tid oprettet byens stolthed, Trolle-Stiftelsen, og dedikeret sit liv til at finde kuren mod sukkersyge. Men det er gået ned ad bakke for stiftelsen og familien Trolle siden professor Trolles død, så da Margrethe Trolle, professorens datter og den eneste kvinde Svend nogen sinde har elsket, beder ham om hans hjaelp, siger han straks ja. Det rygtes hurtigt i byen, at Svend er kommet hjem, men rygterne siger også noget andet; at han har hjembragt en stor, blå diamant fra Afrika, der vil redde stiftelsen og Trolles opfindelser.

Pilehusene, der ligger et stykke uden for landsbyen Østerby, kunne ikke vaere mere forskellige. I det første hus bor enken Karen med sin smukke datter, Kalille. Kalille er lige så yndig som roserne, der vokser op ad huset, og huset er fyldt med latter og glaede. I huset ved siden af bor Store Ane med sin 18-årige søn Lars. I mange år har der hvilet en tung og mørk skygge over huset, for Anes mand, den fordrukne fragtmand Nelson, har gjort alt for at spolere glaeden og livslysten hos de mennesker, han burde holde af.

På Ejlegården findes den skruppelløse Sander Nielsen død. Hans søster Ruth, der har giftet sig over sin stand, anklager straks sin svoger, den vellidte købmand Henrik Stub. På grund af indicier og falske vidneudsagn fra den smukke, men intrigante Ruth bliver Stub idømt en hård faengselsstraf og ført bort. Men Max Andersen, en ung, nysgerrig journalist fra København, tror ikke på anklagen, og sammen med baronesse Rita, Henriks ungdomskaereste, beslutter han sig for at opklare sagen. Det bliver en farefuld faerd for begge parter, men mon ikke det lykkes for Rita at åbne faengselsdøren for sin elskede?

Midt i det fynske landskab ligger Trollebo, hvis stuehus er dækket af en sådan overflod af roser, at gården har fået tilnavnet "Rosenborg". Men bag den idylliske facade er det ikke ren idyl. Proprietær Frits Trolle er enkemand, og han har hyret den intrigante Hilda Junge som husbestyrerinde. Og hun har besluttet sig for at blive fru Trolle nummer to.

Martha og Just Hovmann har bestyret gården Lunehøj, siden Justs adoptivfar gik på pension. Deres drøm er at eje Lunehøj fuldt ud, men den aergerrige Bent Nisted og hans kone Abelone vil også have fingrene i gården. De har et pantebrev på 40.000 kr. i gården, og de er fast besluttet på at forlange, at gården kommer på tvangsauktion, hvis Just og Martha ikke kan betale. Marthas ungdomsflamme, Martin, er nyligt vendt hjem fra Grønland, og da han hører om deres ulykke, beslutter han sig for at hjaelpe dem.

Derude på landet er en ny samling fortaellinger og skitser, der giver en raekke festlige billeder fra begyndelsen af sidste århundrede tegnet med Morten Korchs kendte humor og karakteriseringsevne. Her blomstrer og udfolder hele den fynske verden sig, her er et mylder af morsomme, rørende og karakteristiske type; jaevne mennesker, storfolk og småfolk, maend og kvinder, unge og gamle. Der er snurrige mennesker med snurrige oplevelser, men der er også dybe udbrud af aegte følelse, smukke udslag og sjaelelig finhed, hjertevarme og ganske henrivende kaerlighedshistorier.

Endeligt var toget borte, og et øjeblik efter var perronen tom. Min lille frøken stod helt ude, hvor forårssolen skinnede, og jeg gik hen til hende. I naeste øjeblik stod jeg overfor hende og så hende ind i hendes smukke øjne. Det er fem og tredive år siden den forårsdag, men jeg husker det hele som var det i går.

I år 923 er vikingehøvdingen Vermund i krig med en anden vikingestamme, der har angrebet hans jorder. Hans vikingeborg ligger på det, vi nu kalder Fyn, og vi følger hans kamp for konge og faedreland og hans ultimative offer for sin elskede hustru Helga. Tusind år senere kaemper den unge landmand Niels Svaerke for den selvsamme jord. Både gaeld og andre landmaend forsøger at forhindre ham i at beholde den gamle gård, Dybe, i familien, og Niels frygter, at han må svigte sin elskede Grethe og i stedet gifte sig til en formue med den hovmodige Clara.

Flere år er gået, siden vi mødte Nikolaj sidst. Eva, der altid har vaeret svagelig, er gået bort, og Nikolaj står alene med børnene. Hans nye forretning går godt, og han er gået i kompagniskab med den unge Steen, men der mangler noget. Nikolaj ansaetter den unge praestedatter Sara Keller som husbestyrerinde, og Saras blide vaesen vaekker noget til live i købmanden, han troede var dødt. På trods af omgivelsernes mishag, gifter de sig, og Nikolaj mener endelig, at han har fundet lykken.

Med enkle midler - uden himmelflugt, men også uden falske toner og sentimentalitet - skildrer Morten Korch her jaevne mennesker, deres liv, deres drømme og deres mål, så livagtigt og med så mange rammende enkeltheder, at man ikke kan andet end at holde af dem. Han bygger en handling op, så man venter i spaending, røres, bevaeges og rives med. Samtidigt er novellerne i "Det største i verden" praeget af Morten Korchs positive livssyn og gennemsyret af kaerlighed til sine figurer. Hans medfødte lune giver plads til lattermildhed i selv de alvorligste historier og spreder både varme og fornøjelse hos laeseren.

På Lilleø bor den 34-årige doktor Ole, der engang var en berømmet hjernespecialist med et stor fremtid foran sig. Men en tragisk ulykke under en operation har sendt ham hjem til øen i skam, og han passer nu øens få beboere uden at søge hverken hæder eller ære. Før skandalen havde han i hemmelighed forlovet sig med den rige Eva Ville fra godset Borgen, men da hun kommer hjem fra Amerika, vil hun ikke længere have noget med ham at gøre.

Morten Korchs vel mest elskede fortaelling, "Vagabonderne på Bakkegården", handler om vagabonden Martin, der nyder landvejens frihed i selskab med den spøjse Klinke-Hans og Anders, der er stukket af fra sin plads som gårdkarl. De laegger vejen forbi Bakkegården, hvor Martin engang tjente, og hvor han forelskede sig i pigen på gården, Anna. Anna, der nu er blevet enke, er i store vanskeligheder, da hendes afdøde mands bror Jonas gør alt for at drive gården imod Annas ønsker. Jonas har overtaget styringen af gården, da Annas aegtemand havde stor gaeld til ham, og det er nu op til Martin at få rette op på sagerne. Martin og hans venner kaster sig ud i kampen for at hjaelpe Anna, og kaerligheden blomstrer pludseligt på ny blandt de to gamle flammer.

Uglegården har altid i vaeret i slaegten Fanes eje, men da Poul Fane dør, opstår der for første gang stridigheder i familien. For hvem skal arve gården? Dines og Jørgen ligner deres far både af udseende og af sind, mens Jesper har arvet sin mors mørke hår og tunge sind. Jesper, den aeldste, giver afkald på gården og flytter ind i købmandsgården Fanegård. Den yngste søn, Dines, arver Uglegården, og Jørgen rejser i vrede til Amerika. Men striden bliver bilagt, da Dines ligger for døden, og det store bankkrak truer hele slaegten. Nu må de tre faetre; krøblingen Martin fra Fanegården, den unge Jørgen fra Uglegården og Claus fra Amerika, arbejde sammen for at redde slaegten fra ruin.

Første Verdenskrig er brudt ud. Nikolaj, der endelig har kastet sig fuldt og helt ud i forfattergerningen, rejser land og rige rundt for at holde foredrag. Han laeser op fra sine skildringer af det fynske bondeliv, og han bliver vel modtaget. Men krigen taerer på sindet. De unge maend fra Sønderjylland er sendt i krig mod de allierede, og det smerter helt ind i danskernes inderste sjael. Han laerer mange forskellige mennesker at kende på sine rejser, og deres kaerlighed til faedrelandet varmer hans hjerte. Hans beundring for de jaevne mennesker, der trods modgang holder modet oppe, får ham endnu engang til at gribe pennen. For det er det danske mod og den danske hjertesag, han vil skrive om, og krigen synes at haerde folket til blankpoleret stål. Figuren Nikolaj i "Fare fare Krigsmand" bygger på Morten Korchs egne oplevelser og skildrer det danske folk under krigen. Romanen fortaeller om livskraft og mod, om det jaevne liv på landet og illustrerer fint, hvad det var, Korch ville med sit forfatterskab.