エピソード

  • Folk elsker døde jøder
    2024/09/17
    Blüdnikow & Blüdnikow handler denne gang om Dara Horns bog People Love Dead Jews fra 2021. I bogen kaster Horn et nyt, kritisk blik på vores ellers sakrosankte mindekultur om Holocaust og antisemitisme mere generelt og stiller det provokerende spørgsmål, om vi i virkeligheden hellere vil have døde jøder frem for levende som et moralsk kompas for resten af samfundet. Bogen har fået fornyet relevans efter terrorangrebet i Israel 7. oktober 2023 og den efterfølgende eksplosion af antisemitisme i Vesten, og Horn bliver flittigt benyttet som kommentator i amerikanske tidsskrifter. Dara Horn er ph.d. i jiddisch og hebraisk litteratur fra Harvard University. Skulle I selv have lyst til at læse mere: Længere interview med det europæisk-jødiske tidsskrift K, hvor hun udlægger sit tankegods. Interview med The Atlantic. Det var denne artikel, der gjorde mig opmærksom på hende til at starte med. Interview med Times of Israel. Wall Street Journals anmeldelse af People Love Dead Jews. Bag paywall.
    続きを読む 一部表示
    24 分
  • Nej til nyt: Skilsmisser, bananer og konservatisme
    2024/09/11

    Skal vi straffe fraskilte med en særafgift? Eller skal vi nøjes med at beskatte enlige? Må man stadigvæk tale om bananrepublikker i 2024? Er det racistisk at lade være?Og hvad med konservatismen? findes den faktisk på Frederiksberg - eller er det bare noget de siger? Og hvad med Aarhus? Nej til nyt-panellet har endelig optaget deres sommer-særudgave, hvor de svarer på spørgsmål fra lytterne. Det er måske ikke rettidig omhu, men det er reaktionær omhu. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen forfatter til bogen ”Tidens tegn” samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen “Borgerlig krise”.

    続きを読む 一部表示
    38 分
  • Ny bog om Den Kolde Krig rammer ved siden af skiven
    2024/09/05

    Rasmus Mariager, en historiker fra Københavns Universitet, har skrevet en bog om Den Kolde Krig, kaldet Sjælekampen. Bogen er flot med mange billeder og grundige kildehenvisninger, men den mangler at dykke ned i, at mange danskere faktisk bakkede op om kommunismen og venstreradikalismen i den periode. Forfatteren tør ikke gå planken ud. I denne podcast fortæller Bent Blüdnikow og hans søn Philip om Den Kolde Krig, og hvad Rasmus Mariager ikke turde fortælle.

    続きを読む 一部表示
    24 分
  • De skal finde et andet sted at være
    2024/09/03

    Mikkel Bjørn Sørensen er nyudnævnt udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, som netop har lanceret et nyt udlændingepolitisk udspil – et såkaldt ’Hjemrejseudspil’. For Dansk Folkeparti handler udlændingepolitik i mindre grad om at få udlændinge integreret, men i langt højere grad om at gøre det så besværligt som muligt for ortodokse muslimer i Danmark. Så besværligt at de af sig selv finder et andet land at bo i.

    続きを読む 一部表示
    31 分
  • Hitlers mænd i Danmark
    2024/08/29

    Besættelsestiden er vidt og bredt beskrevet og formidlet i bøger, film og musik. Men der er stadig nyt at finde, mener Bent Blüdnikow, der sammen med sin søn Philip Blüdnikow viser vej til Hitlers mænd og deres forbrydelser under Anden Verdenskrig. Når det tynder ud i vidnernes rækker, bliver erindringen desto vigtigere.

    Der var ingen ingen 'humanistiske' eller 'rare' nazister i Danmark. De var allesammen kyniske mordere og forbrydere, fastslår Bent Blüdnikow.

    I en ny kæmpebog af historikerne John T. Lauridsen og Henrik Lundtofte, begge erfarne og dygtige historikere, giver de os 60 biografier over tyskere i Danmark 1940-1945. Er der nyt at hente i bogen? Ja, det er der faktisk og forfatterne lægger ikke fingrene imellem i deres benhårde skildring af bl.a. topnazisten Werner Best.

    Hør med når Blüdnikow og Blüdnikow fortæller om den sidste nye forskning i de nazister i Danmark.

    Bent Blüdnikow gav bogen 5 stjerner ud af 6 mulige i sin anmeldelse i Berlingske Tidende.

    続きを読む 一部表示
    21 分
  • Romernes brutalitet - et spejl af os selv
    2024/08/22

    De to Blüdnikowere - Bent og Phillip - far og søn, tager os med tilbage til Romerriget. Den britiske historiker Mary Bearths bog om de 12 kejsere udkommer snart på dansk. En god anledning til igen at dykke ned i Romerriget og hvordan vi forstår det.

    続きを読む 一部表示
    19 分
  • Vestens fremtid afgøres i Legoland
    2024/08/10

    Nogle har nydt stilheden. Andre har vansmægtet i fraværet. Efter en meget lang sommerpause er det faste Nej til nyt-panel tilbage med knivskarpe analyser og sandheder i metermål. Denne gang skal det handle om de helt store spørgsmål. Hvorfor falder Storbritannien fra hinanden? Hvad skal vi stille op med det amerikanske præsidentvalg? Og endnu vigtigere: Hvad i alverden foregår der i Legoland? De sorgmuntre panelister tager os naturligvis også med ind i populærkulturen, hvor de forsvarer en ny woke Disney-produktion, postmodernisme og AI. Vi er Nicolaj Bang, fast skribent ved aarsskriftet-critique.dk og rådmand for teknik og miljø for Det Konservative Folkeparti i Århus. Rasmus Ulstrup Larsen forfatter til bogen ”Tidens tegn” samt Christian Egander skov, redaktør ved Årsskriftet Critique og forfatter til bogen “Borgerlig krise”.

    続きを読む 一部表示
    1 時間 4 分
  • Sådan overlever du en feminist
    2024/08/07

    Vores modløber på Kontrast Jon Eirik Lundberg har skrevet en selvhjælpsbog til alle mænd og kvinder, som kommer i konflikt med tidens fashionable feminisme. I denne samtale øser han af sin viden om dette menneskeædende uhyre, som angriber mænd, kvinder, familie og traditioner og gør selv det private til politik og ideologi. Hør den, før du en skønne dag vågner op ved siden af det.

    続きを読む 一部表示
    37 分