『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Et massivt flertal vil gerne gøre en indsats for klimaet, men tror ikke, at andre vil

    Et massivt flertal vil gerne gøre en indsats for klimaet, men tror ikke, at andre vil
    2025/05/20
    Hvis du havde en pulje på 450 dollars (cirka 3.000 kr.), hvor meget af den ville du så give til en velgørenhedsorganisation, der reducerer CO2-udledningen ved at investere i vedvarende energi - og hvor meget ville du beholde selv?
    Nogenlunde sådan lød spørgsmålet, der blev stillet for nylig i et videnskabeligt eksperiment.
    Og det var ikke ligegyldigt, hvad deltagerne svarede: Rigtige penge blev efterfølgende uddelt til en række tilfældigt udvalgte deltagere.
    I gennemsnit valgte de adspurgte at give omkring halvdelen af pengene væk og beholde resten.
    Men hvad nu hvis du på forhånd havde fået at vide, at langt de fleste af os mener, klimaindsatsen er rigtig vigtig? Ville du så have givet mere til den velgørende organisation?
    Netop det testede det næste eksperiment.
    Før de valgte, hvor meget de henholdsvis ville give væk og beholde selv, fik deltagerne i denne del af eksperimentet at vide, at 79 procent generelt mente, at borgerne bør forsøge at bekæmpe klimakrisen. Det betød noget, fordi deltagerne, da de tidligere var blevet spurgt, undervurderede andelen markant - nemlig kun 61 procent.
    Når deltagerne blev informeret om den reelle opbakning til tacklingen af klimakrisen, steg donationerne med 16 dollars per person.
    Eksperimentet blev udført i USA, men illusionen om, at klimaindsatsen ikke har stor opbakning, er global.
    Tænk, hvis vi kunne aflive denne myte. Det ville ikke alene være banebrydende, men også skubbe verden ud over et socialt vippepunkt mod ustoppelige fremskridt på klimafronten.
    En sådan kommunikationskampagne, som er billig og skalerbar, har potentiale til at ende som ét af de mest virkningsfulde værktøjer til at bekæmpe klimakrisen, siger forskerne.
    Flere årtiers psykologisk forskning peger på, at korrektion af misforståelser kan ændre folks synspunkter på tværs af en række emner, lige fra at deltage i demonstrationer til at stemme på Donald Trump.
    "Vi sidder på en enorm potentiel klimabevægelse," siger professor Anthony Leiserowitz fra Yale University i USA.
    "Den er latent. Den er ikke blevet aktiveret eller katalyseret. Men når vi overvinder dette 'perception gap' (et perception gap er, når det, der bliver kommunikeret, bliver misforstået eller rammer ved siden af, red.) hjælper vi folk med at forstå, at de ikke er alene, og at der faktisk er en global bevægelse."
    Forskningen havde oprindeligt et ganske simpelt mål, forklarer professor Teodora Boneva fra Universitetet i Bonn i Tyskland, som sammen med kolleger udførte eksperimenterne:
    "Vi ville gøre en forskel for verden. Så vi spurgte os selv som samfundsforskere og økonomer: 'Hvilken slags forskning skal vi lave?'"
    Svaret var en enorm, verdensomspændende undersøgelse, der afslørede det bemærkelsesværdige faktum, at folk over hele verden står sammen om et ønske om handling for at bekæmpe klimakrisen, men at de forbliver et tavst flertal, fordi de fejlagtigt tror, at kun et mindretal deler deres holdning og synspunkter.
    "Tidligere ville vi nok have undervurderet støtten - ligesom alle andre," siger hun.
    "Så da vi så tallene komme ind, tænkte vi: 'Wow!' Vi havde ingen anelse om, at vi ville finde så ensartede mønstre i så mange lande."
    Forskerholdet fandt, at 89 procent af verdensbefolkningen ønsker, at deres respektive, nationale regeringer vil gøre mere for at bekæmpe den globale opvarmning. Mere end 2 ud af 3 sagde, at de var villige til at give 1 procent af deres indkomst til at bekæmpe klimakrisen.
    Men det er helt afgørende, at de troede, at kun et mindretal - 43 procent - ville være villige til at gøre det samme.
    Undersøgelsen, som havde 130.000 deltagere fra 125 lande, som tegner sig for 96 procent af verdens CO2-udledning, er publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.
    Deltagerne fra Kina, som i dag er den største udleder af CO2 og drivhusgasser, var blandt de mest bekymrede. 97 procent sagde, at regeringen burde gøre mere for at bekæmpe klimakrisen, og 4 ud af 5 var villige til at give 1 procent af deres indkomst.
    Verdens næststørste forurener,...
    続きを読む 一部表示
    17 分
  • Dansk teleskop på toppen af Tenerife måler stjernernes sang

    Dansk teleskop på toppen af Tenerife måler stjernernes sang
    2025/05/20
    Stjernen Beta Aquilae i stjernebilledet Ørnen har en masse på 1,24 gange Solens masse, og den er knap fem milliarder år gammel.
    Det ved vi nu, fordi danske forskere har analyseret lyset fra den og målt, hvordan den svinger taktfast med bestemte frekvenser.
    Stjerner er ellers notorisk svære at blive kloge på. Hvis vi ser bort fra vores lokale stjerne, Solen, er alle stjerner mange billioner kilometer væk. De kan kun ses som små, lysende prikker på himlen, og det gør dem svære at studere.
    Alligevel kan astrofysikerne på Aarhus Universitet fortælle en masse om en stjerne, blot ved at se på, hvordan den skælver, svinger eller vibrerer. Ved at detektere, hvordan stjernens yderste lag pulserer frem og tilbage, kan de finde ud af, hvordan lydbølger udbreder sig inde i stjernen. Denne stjernesang giver et væld af informationer.
    "Astero-seismologi er en helt speciel måde at måle på stjernerne. Blot ved at måle stjerners vibrationer kan vi afgøre deres radius, masse og alder meget mere præcist, end det er muligt med andre metoder," forklarer Mads Fredslund Andersen, der er astrofysiker på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
    Han holder styr på de teleskoper og satellitter, universitetet har med at gøre, ikke mindst det danske teleskop, der er opstillet tæt på toppen af vulkanen Teide midt på den kanariske ø Tenerife. Det er et teleskop, de aarhusianske stjerneforskere har haft stor glæde af lige siden 2014.
    Forskerne forsøger at udvikle modeller af stjernerne, så de kan sige en masse om deres egenskaber blot ved at analysere lyset fra dem, fortæller Mads Fredslund Andersen:
    "Vores modeller skal kunne forklare hvilken som helst stjerne, vi kigger på. Det skal være sådan, at vi fodrer modellen med vores måledata, og så fortæller den os, hvor gammel stjernen er, hvor stor den er, hvad dens masse er, og hvor langt den er nået i sin udvikling."
    "Hvis vi for eksempel gerne vil finde liv i universet, er det mest oplagt at lede efter exoplaneter, der ligner Jorden og kredser om en stjerne som Solen. Men så skal vi først finde de stjerner, der ligner Solen, med omtrent samme størrelse, masse og alder. Det er også nødvendigt at måle stjernens masse, hvis vi vil bestemme planetens masse. Og det kan vi bruge astero-seismologi til," fortsætter han.
    Teleskopet på Tenerife er blandt andet blevet brugt til at studere stjernen My Herkules (μ Herculis) i flere måneder hvert år lige siden 2014. Ved at kigge på de samme stjerner igen og igen over lang tid, får astronomerne så gode målinger, at de kan forfine deres teoretiske modeller og gøre dem endnu bedre.
    Det danske teleskop er smukt placeret i en højde af 2.400 meter, tæt på toppen af Tenerifes enorme vulkan. Her er næsten altid tørt og skyfrit, luften er rolig, og lyset fra stjernerne skal ikke igennem så meget atmosfære som nede ved kysten.
    Med et hovedspejl, der er en meter i diameter, er teleskopet ikke blandt de største i verden, men dog større end noget teleskop i Danmark. Og vigtigst er, at det er stort nok til at udføre sin opgave: At indfange lyset fra nogle af stjernerne på himlen og analysere det med et instrument kaldet en spektrograf.
    Med data fra spektrografen kan forskerne måle, hvordan stjernens overflade skiftevis bevæger sig imod os og væk fra os, i takt med at den pulserer.
    Stjernen svinger på omtrent samme måde som en guitarstreng, med en grundtone og en række overtoner. Ved at analysere frekvenserne kan forskerne beregne stjernens størrelse, masse og indre struktur meget præcist. Stjernens sammensætning røber, hvor langt den er kommet i sin udvikling og dermed også, hvor mange år den har på bagen.
    Teleskopet på Tenerife er kun ét af flere, der indgår i et netværk kaldet SONG (Stellar Observations Network Group). De bedste målinger af stjernernes svingningerne får man nemlig, hvis man observerer dem uafbrudt uden pauser.
    Men eftersom det er umuligt at observere stjernerne om dagen, kræver kontinuerlige observationer, at man enten har et rumteleskop eller råder ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Lille dreng får verdens første personlige gen-terapi med CRISPR

    Lille dreng får verdens første personlige gen-terapi med CRISPR
    2025/05/20
    En lille dreng er nu blevet den første i verden, der har modtaget personlig gen-terapi med teknikken CRISPR. Det skriver New Scientist.
    "Han viser nogle tidlige tegn på forbedring," siger Rebecca Ahrens-Nicklas fra Children's Hospital of Philadelphia, Pennsylvania ifølge New Scientist.
    Forskerne har udgivet detaljerne om behandlingen så hurtigt som muligt for at inspirere andre, fortæller en anden af forskerne bag behandlingen, Kiran Musunuru.
    "Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at det her er fremtiden for medicin," siger han til New Scientist.
    Forskerne vil dog endnu ikke fælde en endelig dom over, hvor godt behandlingen har virket.
    Den lille dreng blev født med en sjælden gensygdom.
    Drengen havde desværre arvet mutationer i begge kopier af et gen, der er vigtigt for leverfunktionen.
    På grund af mutationerne var hans krop ude af stand til at producere et særligt enzym. Det fik ammoniak til at ophobe sig i hans blod, når hans krop nedbrød bestemte proteiner.
    Tilstanden skader hjernen, og mere end halvdelen af børn med tilstanden dør af den, fortæller Rebecca Ahrens-Nicklas til New Scientist.
    Da forskerne startede behandlingen, kæmpede de mod uret.
    En speciel tilladelse skulle indhentes hos de amerikanske myndigheder, før forskerne kunne redigere i drengens gener. Tilladelsen kom efter en uge.
    "De (myndighederne, red.) forstod, at dette var et særtilfælde," siger Kiran Musunuru til New Scientist.
    Drengen fik en lav dosis af behandlingen i februar 2025, da han var seks måneder gammel. Han fik større, efterfølgende doser i marts og april.
    Han er på nuværende tidspunkt i stand til at spise mere protein end tidligere, på trods af at han tager mindre symptomdæmpende medicin.
    Forskerne har udgivet en videnskabelig artikel om behandlingen i tidsskriftet New England Journal of Medicine.
    続きを読む 一部表示
    2 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。