『Videnskab.dk - Automatisk oplæsning』のカバーアート

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

このコンテンツについて

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk 政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
エピソード
  • Sorte huller: Forsker fra SDU har måske fundet opskriften til at måle Hawkings stråling

    Sorte huller: Forsker fra SDU har måske fundet opskriften til at måle Hawkings stråling
    2025/07/16
    Blandt alle universets fænomener er sorte huller de mest fascinerende og forunderlige. I dag er langt de fleste astronomer overbeviste om, at sorte huller findes, men vi ved ikke så meget om dem.
    Det vil professor Francesco Sannino fra Quantum Field Theory Centre på Institut for Matematik og Datalogi ved Syddansk Universitet (SDU) lave om på.
    Sammen med to andre teoretiske fysikere har han netop fået udgivet en videnskabelig artikel, der beskriver, hvordan det er muligt at måle den såkaldte Hawking-stråling fra små sorte huller, der i princippet kan opstå i kølvandet fra større sorte huller, der kolliderer.
    "Det ville være fantastisk, hvis det kunne lykkes at måle Hawking-stråling. Så ville vi vide, at strålingen findes, og at sorte huller har en begivenhedshorisont," siger Francesco Sannino.
    Begivenhedshorisonten er grænsen mellem det sorte hul og resten af universet. Krydser man først denne grænse, er der ingen vej tilbage.
    Ifølge Einsteins generelle relativitetsteori opstår et sort hul, når koncentrationen af masse - eller mere generelt energi - bliver så stor, at det medfører en ekstrem krumning af rum og tid.
    Det kan virke sært, at der kan komme stråling fra sorte huller. De er ellers kendt for, at intet kan undslippe dem, ikke engang lyset.
    Men i 1974 udviklede den britiske teoretiske fysiker Stephen Hawking en teori for, hvordan sorte huller kan udsende stråling, der vel at mærke ikke kommer fra selve det sorte hul, men i stedet fra dets nærmeste omgivelser.
    Hawking undersøgte, hvordan det tomme rum omkring et sort hul opfører sig, når man inkluderer kvantemekaniske effekter.
    Ifølge kvantemekanikken er det tomme rum nemlig ikke helt tomt. Hvis man går helt tæt på, syder og bobler det af partikler, der kun eksisterer i ufattelig kort tid, før de forsvinder igen - såkaldte virtuelle partikler.
    Hawking fandt ud af, at nogle af disse virtuelle partikler- mest fotoner - kan undslippe som stråling. Når det sker, bliver det sorte hul en smule mindre. Det siges at fordampe.
    I de fem årtier, der er gået siden, Stephen Hawking fremlagde sin teori, er det dog ikke lykkedes at måle Hawking-stråling.
    De sorte huller, der dannes, når en meget stor stjerne løber tør for brændstof og eksploderer som en supernova, er mange kilometer i diameter. Sorte huller af den kaliber udsender ekstrem svag Hawking-stråling, som er fuldstændig umulig at opfange.
    Måske er der alligevel håb om at måle strålingen. Det kræver blot en masse sorte huller, der er meget mindre end dem, vi kender til i dag. Jo mindre sort hul, desto kraftigere bliver Hawking-strålingen nemlig.
    Idéen fra Francesco Sannino og kollegerne er kort sagt, at bittesmå sorte huller måske dannes i den turbulens, der forårsages af sammenstødet mellem to større sorte huller.
    Små sorte huller fordamper langt hurtigere end store sorte huller under udsendelse af meget energirig stråling kaldet gammastråling. Og den gammastråling kan opfanges af teleskoper i rummet eller på landjorden.
    Forskerne ved allerede, at sorte huller ind imellem smelter sammen, for når det sker, udsender de krusninger i rumtiden kaldet tyngdebølger. De kan måles af enorme detektorer, der nu er så følsomme, at der opfanges tyngdebølger et par gange om ugen.
    Når to sorte huller støder sammen, dannes der et større sort hul.
    Det helt store spørgsmål er så, om der undervejs også dannes små sorte huller under sammenstødet. Som småstykker eller fragmenter, der kastes af de større sorte huller i det kaos, der opstår i processen.
    Det svarer omtrent til de små strømhvirvler, der kan opstå, når to store hvirvler støder sammen og giver turbulens i havet eller i atmosfæren.
    "Vi påstår ikke, at der dannes fragmenter. Vi siger, at hvis der dannes fragmenter, kan vi måle det eksperimentelt. Det er spændende, for det er den eneste chance, vi har for at undersøge Hawking-stråling," siger Francesco Sannino.
    Nogle fysikere er skeptiske, blandt andre professor Vitor Cardoso fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, der for...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Oscarvinder og genrebryder: Medieforskerens favoritfilm gør det hele på én gang

    Oscarvinder og genrebryder: Medieforskerens favoritfilm gør det hele på én gang
    2025/07/15
    Hvad gør en film virkelig god?
    For Helle Kannik Haastrup, der er lektor i medievidenskab, skal en film både udfordre den klassiske fortælleform, forny den visuelle stil og skabe karakterer, vi kan spejle os i.
    I denne udgave af serien 'Forskerens favorit' fortæller medieforskeren om en genrebrydende (og meget prisvindende) film, der tikker alle tre bokse af, og som for tiden indtager pladsen som en af hendes favoritfilm.
    Læs videre, og få del i begejstringen - og få et par ekstra filmtip til både sci-fi, action og drama. Teksten herunder er skrevet af Helle Kannik Haastrup.
    Mine favoritfilm udfordrer os og skaber karakterer, som vi kan leve os ind i, samtidig med at de bliver fortalt på en ny måde.
    Det er film som eksempelvis drama-komedie-action-sci-fi-filmen 'Everything Everywhere All at Once'.
    Filmen har den fantastiske Michelle Yeoh i hovedrollen, kendt fra 'Crazy Rich Asians' og Bond-filmen 'Tomorrow Never Dies', og den vandt syv Oscars for blandt andet bedste film, manuskript, instruktion og bedste kvindelige hovedrolle i 2024.
    'Everything Everywhere All at Once' kombinerer tre centrale aspekter som karakteriserer den gode film:
    For det første udfordrer fortællingen os. Vi er i dag mange, som er fortrolige med den klassiske Hollywood-fortælling, og derfor bliver filmens eksperimentelle narrative struktur en særligt spændende oplevelse.
    'Everything Everywhere All at Once' har både en eksistentiel tematik om at være et svært sted i livet, og er også en såkaldt multivers-fortælling.
    Multivers-fortællingen kender vi fra sci-fi klassikere som 'The Matrix' og fra Marvels 'Dr. Strange', men i 'Everything Everywhere All at Once' handler det ikke for hovedpersonen Evelyn (Michelle Yeoh) om at redde hele verden, men om, hvordan man kan redde sig selv ud af en eksistentiel krise.
    På den måde bliver multivers-fortællingen brugt på en ny og spændende måde.
    For det andet har filmen nogle karakterer, som vi kan identificere os med.
    Vi kommer helt tæt på Evelyn, fordi vi ser verden gennem hendes øjne.
    Vi får dermed subjektiv adgang til hendes synsvinkel, når hun rejser igennem de mange forskellige universer og hvor de oplevelser gør hende klogere på sig selv og på, hvad hun værdsætter i livet.
    For det tredje er filmens visuelle stil nytænkende, hvilket gør, at vi som tilskuere kan finde rundt i de mange multiverser, som Evelyn oplever.
    For hvert univers har sin egen sin særlige stil - for eksempel da Evelyn er en elegant filmstjerne som har et romantisk møde med en ekskæreste, som hun måske - måske ikke finder sammen med igen. Her ligner stilen den visuelle æstetik med rødlige og douce toner fra det romantiske melodrama 'In the mood for love' - ofte kaldet en af verdens smukkeste film.
    I et andet surrealistisk univers har hun 'pølsefingre' eller er en sten med 'googly-øjne' (rulleøjne), eller er operasanger eller martial arts-actionheltinde. Hvert univers er filmet med en særlig visuel stil og guider dermed tilskueren visuelt, så vi hele tiden kan følge med.
    Hvis du har lyst til at dykke dybere ned i emnet, har jeg skrevet et kapitel om, hvordan nye film eksperimenterer med både fortælleformer, komplekse karakterer og æstetisk nyskabelse i min bog 'Digital film and Television Culture - From Hollywood to Social Media'.
    Du kan også finde en kort intro til min bogs pointer her på dansk og med perspektiver på tv-serien 'Adolescence'. Er du interesseret i forskellige typer af udfordrende film, kan du finde en dansk oversigt her.
    Har du ikke allerede set 'Everything Everywhere All at Once', er det et godt sted at starte. Den kan streames via Filmstriben. Har du mod på flere filmiske udfordringer, kan jeg anbefale følgende titler:
    Den nyere: 'All of Us Strangers'. Et stemningsfuldt melodrama med Andrew Scott og Paul Mescal (kendt fra 'Gladiator II'). Filmen har et såkaldt mind-game narrative hvor fortællingen leger med hvordan karaktererne oplever, at virkelighed og fantasi flyder sammen.
    En sci-fi: 'Gravity'. En sci-fi-blockbuster med Sand...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • 5 ting, der er værd at vide om larven fra helvede

    5 ting, der er værd at vide om larven fra helvede
    2025/07/15
    Med god grund har egeprocessionsspinderen fået kælenavnet 'larven fra helvede'.
    Spinderen (thaumetopoea processionea) er kendt for sine giftige hår, der kan fremkalde allergiske reaktioner og vejrtrækningsbesvær.
    Den spreder sig og er nu set flere steder på Fyn og senest i Østjylland.
    Sammen med lektor emeritus Hans Peter Ravn kommer Videnskab.dk her med fem ting, du skal vide om larven fra helvede.
    Egeprocessionsspinderen gennemgår det, man kalder, en fuldstændig forvandling. Efter ægget er lagt, ligger det i hele syv til otte måneder. Så går spinderen igennem seks larvestadier, før den bliver til puppe og herefter en voksen sommerfugl.
    Det forklarer Hans Peter Ravn, der er lektor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han tilbage i 2020 har skrevet Videnblade om den giftige larve.
    Æggene klækker i det tidlige forår (april-maj), og fra midt maj og gennem juni til begyndelsen af juli kan man finde larverne. De har seks larvestadier.
    Det betyder, at man på den her tid af året - fra sidst i juni til midt i august - kan finde pupper. Pupperne vil klække og de voksne sommerfugle vil parre sig og lægge æg før de dør. De voksne vil kunne ses flyve fra slutningen af juli til begyndelsen af september.
    Fra september og frem til april næste år befinder hele populationen sig på æg-stadiet. Æggene bliver som regel lagt på årsskuddene af egetræerne.
    I de første tre larvestadier er larverne rødbrune og har ikke giftige, brændende hår. Her kan man udrydde den uden sikkerhedsudstyr.
    I fjerde, femte og sjette stadie får de giftige mikrohår.
    Det er ikke de lange hår, man kan se, der er giftige. Det er de mikroskopiske brandhår, som kan fremkalde allergiske reaktioner hos dyr og mennesker.
    De indeholder histaminer, som kan fremkalde reaktioner som rødme, hævelse og udslæt. Man skal derfor undgå at røre ved larverne.
    Hårene kan også frigives fra larven, og det betyder, at hårene kan være i luften, hvor der er fare for at indånde dem.
    Er man særlig følsom over for histaminer, kan ens luftveje svulme op. I de tilfælde skal man have antihistamin.
    Der er ikke fare for at indånde hårene, hvis man går forbi en enkelt rede, lyder det fra Hans Peter Ravn. Der skal være en del reder samlet samme sted, før der er nok hår i luften til at man forbyder færdsel.
    Spinderen er en selskabelig art. Larverne tilbringer oftest dagtimerne sammen med andre larver i en fælles 'rede'. Reden er typisk placeret på egetræer - på stammen eller grenene.
    Reden ligner lidt en pose og er typisk placeret på træets skyggeside. Her holder spinderne til, når de holder pause fra at spise blade, eller når de skal skifte hud mellem larvestadierne. Spindet vil derfor være fuld af gamle larvehuder, hår og puppehylstre, fortæller forskeren.
    Arten har fået navnet ege-processions-larve, på grund af den måde, de bevæger sig sammen på. Når larverne flytter sig rundt i træerne eller fra træ til træ, foregår det i én lang, tæt procession - som en slags parade eller et optog.
    Egeprocessionsspinderen stammer fra varmere lande, men blev i det forrige århundrede slæbt nordpå til Belgien, Holland og flere steder i Tyskland.
    Spinderne kan være blevet transporteret til Danmark med egetræer fra andre lande, forklarer Hans Peter Ravn. Æggene er nemlig meget små og kan nemt overses på små træer importeret til udplantning.
    Når man transporterer planter over grænsen, skal de have et plantepas, der sørger for at man ikke transporterer 'karantæneskadegørere' ind over grænsen.
    Karantæneskadegørere dækker over organismer, der angriber eller skader planters vækst.
    Der er omkring 350 arter på EU's liste over karantæneskadegørere, men egeprocessionsspinderen er ikke på listen, fordi den ikke er dødelig skadelig for egetræer.
    Det betyder, at der ikke er nogen restriktioner, der sørger for, at man skal holde øje med, om der er æg på det træ, man transporterer ind over grænsen.
    Hunnerne bliver på det samme træ eller rykker sig måske til nabotræet. Hannerne stre...
    続きを読む 一部表示
    5 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。