• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者： Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    続きを読む 一部表示

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
Videnskab.dk
政治・政府 科学 衛生・健康的な生活
続きを読む 一部表示
エピソード
  • Se videoen: 14-årigt matematikgeni slår seks verdensrekorder - på én dag

    Se videoen: 14-årigt matematikgeni slår seks verdensrekorder - på én dag
    2025/02/27
    Meditationsyoga er godt for hjernen.
    Det mener hvert fald det unge, indiske matematikgeni Aaryan Shukla, der på én dag slog seks verdensrekorder, skriver Guinness World Records.
    Han giver hvert fald den særlige Sahaja-yoga noget af æren for, at han kan bevare roen og være fokuseret på at løse de matematiske opgaver, der altså resulterede i seks verdensrekorder.
    Det er dog ikke kun yoga, den unge, menneskelige lommeregner dyrker for at blive skarp på øverste etage - han træner også sine matematiske evner mellem fem og seks timer om dagen.
    Rekorderne, der alle foregår uden hjælpemidler, lyder:
    Hurtigste tid til at lægge 100 firecifrede tal sammen - 30,9 sekunder
    Hurtigste tid til at lægge 200 firecifrede tal sammen - 1 minut og 9,68 sekunder
    Hurtigste tid til at lægge 50 femcifrede tal sammen - 18,71 sekunder
    Hurtigste tid til at dividere et 20-cifret tal med et 10-cifret tal (ad 10 omgange) - 5 minutter og 42 sekunder
    Hurtigste tid til at gange to femcifrede tal (ad 10 omgange) - 51,69 sekunder
    Hurtigste tid til at gange to ottecifrede tal (ad 10 omgange) - 2 minutter og 35,41 sekunder.
    Det er dog ikke kun matematik og yoga, Aaryan Shukla går op i.
    For når han ikke laver matematik, kan han godt lide at læse bøger - særligt bøger om mysterier og eventyr - og så kan han rigtig godt lide at spille cricket og computerspil.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Fem år efter COVID: Sådan påvirker din personlighed, hvordan du reagerer på lockdown og isolation

    Fem år efter COVID: Sådan påvirker din personlighed, hvordan du reagerer på lockdown og isolation
    2025/02/27
    Hvis Danmark igen på et tidspunkt bliver lukket ned på grund af en faretruende virus - som flere eksperter vurderer som ret sandsynligt - vil vi reagere forskelligt på isolationen alt efter, hvilken personlighedstype, vi er.
    Det blev klart under coronapandemien, hvor vi flere gange oplevede ikke at måtte mødes med mange mennesker ad gangen.
    "Det kan helt klart godt betyde noget, om du er ekstrovert eller introvert," lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
    Men måske ikke helt på de måder, du forestiller dig.
    For man skulle egentlig tro, at timevis af surdejsbagning, litterære eventyr og seriemaratoner i eget hjem uden forstyrrelser, lød som den perfekte cocktail for de mere introverte af os.
    Men dele af forskningen peger faktisk på, at introverte voksne ikke havde lettere ved at tackle nedlukningerne end ekstroverte.
    Sådan lyder i hvert fald konklusionen i et studie af mere end tusind canadiere, der har beskrevet deres oplevelser af coronanedlukningerne.
    Ekstroverte finder andre måder at forbinde sig til hinanden på, hvor introverte i stedet helt dropper at vedligeholde de få relationer, de har, lød det fra forskerne bag i en pressemeddelelse tilbage i 2021.
    "Det giver god mening. Ekstroverte er måske bedre til at få ringet eller zoomet med en ven end en introvert," lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken, der selv har forsket i, hvad vores personlighed betyder for den måde, vi oplevede coronapandemien på.
    Men selvom Lau Lilleholt Harpviken mener, at studiets resultater er plausible, understreger han, at det er vigtigt at holde sig for øje, at nedlukningsreglerne varierede fra land til land, hvilket kan have påvirket resultatet.
    "Det vil formentlig betyde mere at være introvert og have svært ved at række ud, hvis nedlukningerne varer lang tid ad gangen og er meget strikse, end hvis der er tale om korte nedlukninger," siger han.
    Derudover lader alder også til at spille en rolle i, hvordan vi reagerede under lockdown.
    Der er nemlig andre studier, der peger på det modsatte; at ekstroverte 'lider mere' under lockdowns, end introverte - i hvert fald når det gælder børn og unge mennesker mellem 6 og 18 år.
    Som gymnasieeleven Kirstine Emilie Nymand sagde til DR under en nedlukningsperiode i 2021:
    "Man bliver jo motiveret af at se sine venner hver dag. En, der lige skriver, om man skal møde fem minutter tidligere, så man kan nå en kop kaffe."
    "Det er jo megasvært ikke at kunne få den oplevelse, jeg har ventet på, siden jeg startede i gymnasiet".
    Mange unge måtte som Kirstine nøjes med at snakke sammen digitalt over Zoom.
    Og hvis man har en personlighed, hvor man har meget behov for at være sammen med andre og "hænge ud", er det definitivt ikke sjovt at blive lukket inde på teenageværelset, lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken:
    "Det er klart, at det potentielt kan påvirke ens mentale helbred negativt at blive isoleret, når man bare gerne vil til fest med sine venner og mærke deres nærvær fysisk."
    I en undersøgelse fra 2023 baseret på 34.000 deltagere fra Danmark og Tyskland, finder han og kolleger da også, at unge udadvendte teenagere var mere 'pandemitrætte' end andre mere introverte i samme aldersgruppe.
    Noget andet, som Lau Lilleholt og kolleger fandt i et andet studie med data fra Danmark og Tyskland, var, at to personlighedstræk stod særligt ud, når det gjaldt negative konsekvenser for deltagernes mentale velbefindende.
    En såkaldt høj grad af 'neuroticisme' (hvor bekymret, du er) og 'emotionalitet' (hvor følsom, du er) blev kædet sammen med negative oplevelser af coronanedlukningen, sammenlignet med grupper, der ikke scorede højt i de to kategorier.
    "Hvis du er bekymret på tværs af mange forskellige situationer, vil dine bekymringstanker sandsynligvis også gå i gang, når du oplever en reel potentiel fare som coronavirus," forklarer Lau Lilleholt Harpviken og tilføjer:
    "Det samme gælder, hvis du er meget emotionel følsom og nervøs. Så vil du nok opleve nervøsitet o...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede

    Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede
    2025/02/26
    Et kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet vil have enorme konsekvenser. Både for os i Danmark og for hele verden.
    Atlantic Meridional Overturning Circulation eller AMOC, som havstrømmene hedder, sørger nemlig for at sende varmt vand op til os i Norden.
    I Nordeuropa vil vi opleve et væsentlig koldere klima. Helt ned til ti grader koldere på 100 år eller endnu kortere tid, ifølge mere ekstreme forudsigelser. Dele af landbruget vil gradvist blive tæt på umuligt i Danmark. Og et farvel til en lang række fisk som sild og makrel.
    Tropiske egne på kloden vil til gengæld opleve et varmere klima. Regnsæsoner og monsuner vil være mere uforudsigelige og flytte sig til nye geografiske områder, hvilket vil få fatale konsekvenser for landbrugsproduktionen. Og sådan kunne man blive ved.
    Derfor kan det tolkes som en forsigtig positiv nyhed, at et nyt Nature-studie udelukker et kollaps af AMOC frem mod 2100 og potentielt mange flere år ud i fremtiden.
    "Deres overordnede konklusion er, at et AMOC kollaps er usandsynligt. Det er på linje med IPCC's (FN's klimapanel red.) vurdering," siger Steffen M. Olsen, der er forskningsleder ved Dansk Meteorologisk Institut (DMI), til Videnskab.dk.
    Men klimamodellerne bag studiet får ofte kritik for at have mangler, når de skal forudsige fremtidige vejrfænomener.
    "Vi ser gang på gang, at modellerne har svært ved at vise, hvor ekstreme de her klimahændelser bliver," siger Peter Ditlevsen, der er professor på Sektionen for Is, Klima og Geofysik ved Københavns Universitet og selv har forudsagt et kollaps af AMOC, til Videnskab.dk.
    Debatten om klimamodeller og forudsigelser for et potentielt kollaps, kommer vi tilbage til. Først skal det handle om det nye studie, der forsøger at afblæse det.
    Frem mod 2100 kommer der til at ske særligt to ting, der har indflydelse på AMOC.
    Der kommer mere CO i atmosfæren, hvilket sætter gang i den globale opvarmning. Og der tilføres betydelig mængder fersk smeltevand - særligt fra området omkring Grønland.
    I det nye studie har forskerne set på, hvad disse ændringer kommer til at betyde for AMOC over de næste 150 år. For at gøre det mere interessant har de skruet voldsomt på de to knapper. I studiet regner de med:
    1. En firedobling af CO-koncentrationen i atmosfæren i forhold til det førindustrielle niveau.
    2. En ferskvandstilførsel til Nordatlanten, der er op til 30 gange højere end den nuværende afsmeltning fra blandt andet Grønland.
    "Det er relativt store slag," siger Steffen M. Olsen.
    Han forklarer, at vi til sammenligning har forpligtet os til at holde CO-niveauet langt under en fordobling af det præ-industrielle niveau i Parisaftalen og i dag 'kun' er på vej mod en fordobling i år 2100. Det er altså nogle voldsomme scenarier.
    "Resultatet er, at ingen af modellerne viser et kollaps, men en markant svækkelse," siger Steffen M. Olsen.
    Forskerne finder nemlig, at efter 90 år er AMOC svækket med 20-81 procent i CO-scenariet. I ferskvandsscenariet med 50-80 procent. Efter de 90 år sker der en slags stabilisering, og derfor udebliver kollapset helt.
    Hovedårsagen til stabiliseringen og det manglende kollaps er ifølge forskerne, at vestenvindene over det Sydlige Ocean opretholder en kraftig opstrømning af dybvand, der knyttes til AMOC. Det er ifølge Steffen M. Olsen en spændende forklaring, som dog også skaber en smule undren.
    Der er to teorier om, hvordan den stærke strøm i AMOC, der transporterer varme og energi rundt på Jorden, egentlig fungerer.
    Push-teorien og pull-teorien. Teorierne adskiller sig ved, hvor meget vægt de lægger på smeltevandet i Nordatlanten.
    Som det er skitseret på billedet nedenfor, forløber AMOC altså således:
    1. Når det varme vand kommer så langt nordpå, at det næsten rammer Grønland, bliver det kølet ned.
    2. Så synker det flere kilometer ned til bunds, hvor det følger en ny strøm på bunden af havet, der går sydpå.
    3. Når det rammer Antarktis, kommer det kolde vand op til overfladen igen og transporteres nordpå.
    Push-teorien forklarer denne proces med, a...
    続きを読む 一部表示
    9 分

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。