• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • 著者： Videnskab.dk
  • ポッドキャスト

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

著者： Videnskab.dk
無料で聴く

  • サマリー

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    © 2024
    続きを読む 一部表示
activate_samplebutton_t1
エピソード
  • Anstrenger du nakken i længere perioder? Så kan det måske ændre din rygsøjle og give smerter

    Anstrenger du nakken i længere perioder? Så kan det måske ændre din rygsøjle og give smerter
    2024/09/10
    Bøjer du også nakken og kigger på din telefon, mens du læser denne artikel? Så gør du faktisk det samme, som forskere netop har undersøgt effekterne i et nyt studie. Forskere fra Texas A&M University er kommet frem til, at nakkeanstrengelser over længere tid kan forårsage muskeltræthed. Som resultat kan det bøje rygsøjlen og til sidst føre til nakkesmerter. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse. For at komme frem til resultaterne fik man sunde og raske forsøgspersoner til at kigge i forskellige positioner, hvor man også fik dem til at anstrenge nakken foroverbøjet. Imens brugte man røntgenfotografering af høj præcision til at følge forsøgspersonernes rygsøjlebevægelser. Studiet, som er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, viste derfor, at hvis man anstrenger nakken gentagne gange, vil musklerne blive trætte, hvilket ændrer på rygsøjlen. Nakkesmerter er en af de mest almindelige muskel- og skeletlidelser ifølge pressemeddelelsen, hvor en dårlig kropsholdning over længere perioder er en af risikofaktorerne for smerter, lyder det. Derfor bliver den stigende forekomst af nakkesmerter ofte associeret med den måde, vi arbejder på - og en 8-16 arbejdsdag ved computeren i foroverbøjet stilling kan derfor bidrage til nakkesmerter. Resultaterne kan derfor hjælpe os med at tage beslutninger om, hvordan vi bør arbejde på eksempelvis kontor, mener forskerne bag.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Filosof: Det er urimeligt, at vi andre skal betale for klimatruede huse i 'vandkantsdanmark'

    Filosof: Det er urimeligt, at vi andre skal betale for klimatruede huse i 'vandkantsdanmark'
    2024/09/10
    I mange år drejede den centrale debat om klimaforandringerne sig om, hvorvidt der overhovet var nogle klimaforandringer. Den diskussion er nu fortrængt til de mørke afkroge af internettet og er ikke politisk relevant. Således mener 93 procent af borgerne i EU, at klimaforandringer udgør et vigtigt (eller meget vigtigt) problem. Vi er nu - langsomt - ved at vende os mod en ny debat, nemlig om hvordan omkostningerne i forbindelse med klimaforandringerne skal dækkes: Hvem skal betale? Og hvorfor? Hvor spørgsmål om klimaforandringernes realitet og omfang er empiriske spørgsmål, er spørgsmålet om, hvordan omkostningerne skal dækkes, fundamentalt et moralsk spørgsmål. Og det er vanskeligt at håndtere. I denne artikel gennemgår jeg nogle af de etiske problemstillinger, der relaterer sig til klimatilpasning og forsikring af ejendomme, som er særligt udsatte for oversvømmelser. Der er (groft skåret) to typer af omkostninger forbundet med klimaforandringer. Den ene er de omkostninger der er forbundet med at reducere vores udledninger af klimagasser (primært CO2). Selvom der er indsatser, som på kort og mellemlang sigt er eller kan være omkostningsneutrale, eller endda giver et positivt afkast (såsom bedre energiudnyttelse, isolering og lignende), er reduktionen af udledning af drivhusgasser dyr, fordi store dele af vores samfund er gearet til afbrænding af fossile brændstoffer. Denne artikel vil fokusere på den anden type omkostninger, nemlig dem der er forbundet med tilpasninger til klimaforandringer. Tilpasninger har mange former. Et eksempel kan være, når landbrug begynder at introducere planter, der er mere robuste over for tørke, oversvømmelser, eller begge dele. Mere håndgribelige projekter er tiltag, der gør bebyggede områder mindre sårbare over for kraftigt regnfald (se for eksempel Frederiksberg Kommunes vifte af tiltag her). Det kan også være forskellige former for kystsikring, der skal beskytte mod stigende vandstand og voldsommere og hyppigere storme, der tvinger vand op på land. Herhjemme har der for nylig været debat om, hvorvidt forsikringsselskaber kan bære byrden og fortsat tilbyde forsikringer til ejendomme, der er særligt udsatte for oversvømmelser. Problemet er i sin kerne, at det vil være uhyrligt dyrt for forsikringsselskaberne at dække de særligt udsatte ejendomme. Kan disse ejendomme ikke forsikres, vil deres værdi dramatisk forringes. De større udgifter kan enten dækkes af ekstremt høje forsikringspræmier for dem, der vil forsikre disse ejendomme, eller ved at alle forsikringstagere kollektivt påtager sig omkostninger ved forhøjede præmier for alle. Den første løsning er næppe plausibel, i hvert fald ikke for de mest udsatte ejendomme. Det skyldes, at en forsikring af en stærkt truet ejendom, som betales udelukkende af den enkelte forsikringstager, vil være ekstremt dyr. Den anden løsning har den udfordring, at det ikke virker helt fair, at omkostningerne af risikotunge ejendomme skal dækkes af dem, som ikke har købt eller køber specielt risikotunge ejendomme. Lidt forsimplet sagt virker det ikke rimeligt, at alle andre skal betale for vandskaderne hos de husejere, som har løbet en stor risiko for at få havudsigt. Her vil nogen sige, at det ikke er folks eget valg, om deres ejendom er særligt truet. Det er muligvis sandt i nogle tilfælde. Men det er svært at argumentere for, at personer der har købt ejendomme langs kyster inden for de sidste 25 år, ikke kunne have regnet ud, at klimaforandringerne gør deres ejendomme særligt udsatte. Vi accepterer på en række områder, at forsikringspræmierne er større for dem med større risiko og omvendt, og det er svært at se, hvorfor det ikke skulle gøre sig gældende på ejendomsmarkedet. Det løser imidlertid ikke problemet med de særligt udsatte ejendomme. Den oplagte løsning er, at staten træder ind og afhjælper problemet med kystsikring i form af diger og andet, der nedsætter risikoen for oversvømmelser. Det forekommer naturligt at rette indsatserne mod de mest udsatte om...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Hvilken måned er du født i? Det kan have betydning for, om du udvikler allergi

    Hvilken måned er du født i? Det kan have betydning for, om du udvikler allergi
    2024/09/10
    Det har altid været nemmere at fylde år om sommeren, for der kan man smide de besøgende klassekammerater på legepladsen og holde de runde mærkedage i haven. Men nu ser det ud til, at der også er andre fordele ved at være sommerbarn. Et nyt finsk studie viser nemlig, at er man født i efteråret eller vinteren, har man øget risiko for at udvikle luftvejsallergi. Er man omvendt født om sommeren, har man den laveste risiko for at få astma og allergisk snue. "Når vi brugte sommeren som reference, fandt vi ud af, at det at blive født på ethvert andet tidspunkt af året var signifikant forbundet med allergisk snue, og at det at blive født om efteråret eller vinteren var forbundet med astma," fortæller Sanna Salmi, professor i øre-næse-halssygdomme ved Universitetet i Østfinland. Det er forskere fra Universitetet i Østfinland, Helsinki Universitet og Helsinki Universitetshospital, der står bag studiet, som har undersøgt sammenhængen mellem fødselsårstid og forekomst af luftvejsallergi. Det har de gjort hos 74.868 patienter fra et finsk hospitals optageområde, altså det geografiske område hospitalets patienter forventes at komme fra, i perioden 2005 til 2019. Her viste det sig, at andelen af astmaramte var 43,1% i vintergruppen, 42,1% i forårsgruppen, 42,7% i efterårsgruppen og - som den laveste - 41,1% i sommergruppen. På samme måde var andelen af personer med allergisk snue 12,6% i vintergruppen, 12,0% i forårsgruppen, 12,1% i efterårsgruppen og - igen som den laveste - 10,7% i sommergruppen. Der er tale om statistisk signifikante forskelle, men som det også fremgår af tallene, er de fundne forskelle "relativt små", som Allan Linneberg udtrykker det, der alligevel finder studiet interessant. Han er klinisk epidemiolog, professor og centerchef ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og har ikke været involveret i det finske studie. Han anerkender dog, at studiet viser, at årstid for fødsel er associeret med risiko for allergiske sygdomme, og at primært sommer - nemlig månederne juni til og med august - skiller sig ud med en risiko for allergisk snue og astma. Formentlig er der også noget om snakken, lyder det fra den danske professor. "Tidligere studier af sammenhængen har vist lidt forskellige resultater, men flere har fundet noget lignende," bekræfter Allan Linneberg. Allan Linneberg finder især de finske resultater interessante, hvis man også kan lykkes med at finde årsagerne til, at sommerfødsel beskytter mod allergisk snue og astma. Der mangler nemlig viden om, hvad der i det hele taget fører til allergiske sygdomme. Studiets forfattere foreslår selv, at deres resultater kan tyde på, at miljøfaktorer tidligt i livet påvirker immunsystemet. Forfatterne nævner lyseksponering som en mulig forklaring. De peger på, at forskning tidligere har vist en sammenhæng mellem befolkninger, der udsættes for stærke sæsonbetingede kontraster i lysstyrken, og risikoen for en række ikke-smitsomme sygdomme hos børn og voksne. Ligesom sæsonbestemte variationer i D-vitaminmetabolisme, vegetation og luftforurening kan have en betydning. "Hvilket jeg er enig i," lyder det fra Allan Linneberg. Den danske professor har dog også et andet bud på årsagerne til mindre allergi hos sommerbørn. Nemlig at udsættelsen for allergener tidligt i livet kan medvirke til at opbygge en tolerance over for disse allergener og dermed forebygge udvikling af allergi imod selvsamme allergener, eksempelvis pollen. En hypotese, han tidligere har publiceret i en artikel. "Denne hypotese fokuserer på, at det er vigtigt, at vi helst tidligt i livet møder allergener i miljøet, så vi lærer dem at kende og dermed udvikler tolerance - og ikke allergi," siger Allan Linneberg. Det er en nærliggende tanke, at det i lyset af de finske resultater er en god ide at planlægge graviditeter. Så man føder børn om sommeren frem for de tre andre årstider for at mindske barnets risiko for at udvikle allergi senere i livet. Men her maner den danske prof...
    続きを読む 一部表示
    5 分

あらすじ・解説

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
© 2024
政治・政府 衛生・健康的な生活 科学
続きを読む 一部表示

Videnskab.dk - Automatisk oplæsningに寄せられたリスナーの声

カスタマーレビュー：以下のタブを選択することで、他のサイトのレビューをご覧になれます。

Audible.co.jp

Amazon.co.jp
レビューはまだありません。