エピソード

  • Kadavere i krig: Døde mennesker redder grise fra øvelser i militæret

    Kadavere i krig: Døde mennesker redder grise fra øvelser i militæret
    2024/11/04
    Her er en metode, der vækker de døde delvist til live i et forsøg på at redde de levende:
    Man sprøjter væsker ind i liget af et menneske, så det 'bløder', hvis man skærer i det. På den måde kan læger og kirurger lære at operere, uden at de som udgangspunkt behøver at træne på et dyr.
    I stedet øver de sig på det, man på dansk kalder for et perfunderet kadaver.
    "Hvis det handler om at lære at operere på et menneske, så er anatomien på et menneskeligt kadaver selvsagt mere relevant at øve sig på end et dyrs," siger Jens Jacob Faurbye til Videnskab.dk.
    Han er overdyrlæge ved Forsvarets Sanitetskommando, hvor man meddeler, at man er gået i gang med at "planlægge undervisning i kirurgi på perfunderede kadavere."
    Interessen for teknikken spreder sig i flere landes militær. Det viser flere nyere forsøg, som undersøger et muligt alternativ til at skære i en gris for derpå at aflive den.
    Spørgsmålet er, om de døde mennesker kan erstatte de levende dyr?
    Hvert år bruger Forsvaret 50-60 grise til at træne det livreddende personale, som potentielt skal behandle sårede danske soldater på slagmarken. Sådan har man gjort i årtier.
    Men nu er den praksis altså ved at ændre sig.
    Det er læger, som står for Forsvarets undervisning i kirurgi. Dyrlægerne står for at sikre en så skånsom og begrænset brug af grise som muligt. Og det er det samarbejde, der har ført til de kommende forsøg med perfunderede kadavere, forklarer Jens Jacob Faurbye.
    De væskefyldte lig rummer et potentiale for at nedbringe antallet af dyreforsøg. Men interessen for metoden er ikke kun båret frem af dyreetik, understreger overdyrlægen:
    "Det minder på nogle måder om at operere på et levende menneske," siger han.
    "Med et perfunderet kadaver bløder karrene, når man skærer hul på dem. Det gør det mere realistisk at operere, når blodkarrene er fyldte og under tryk, i forhold til hvis de er kollapsede og tomme."
    Fremgangsmåden er kort fortalt: Man tilslutter pumpe og slanger til kadaveret fra et menneske, som har doneret sin krop til videnskaben. Dernæst pumper man en kunstig væske ind i blodkarrene for at simulere den form for gennemstrømning, man normalt kun ser i de levende.
    Det er det, perfunderet betyder; at man gennemstrømmer et legeme med væske.
    ADVARSEL: HER KOMMER BILLEDER, SOM KAN VIRKE VOLDSOMME
    Forsvarets Sanitetskommando har længe anvendt ubehandlede kadavere til kirurgisk træning. Men perfundering fungerer godt til nogle særlige øvelser, forklarer Jens Jacob Faurbye og tilføjer:
    "Men det fungerer ikke til alle øvelser."
    I marts 2024 udkom en videnskabelig artikel om et amerikansk forsøg med i alt 324 feltlæger og deres træning på 13 perfunderede kadavere. Forskerne konkluderer, at metoden giver "realistiske" scenarier, og at den kan "implementeres effektivt i træning af blødningskontrol" samt til flere "kirurgiske og proceduremæssige færdigheder."
    I artiklen fremhæver forfatterne dog også, at metoden er dyrere og mere besværlig at anvende end dyr.
    Så er det danske forsvar klar til at ofre de midler, der skal til for at implementere den?
    Jens Jacob Faurbye understreger, at lige netop økonomien "ikke er en faktor" i forhold til at se på alternativer til dyr.
    "Det er forsøgsmodellens relevans, der er det vigtigste," siger han og fremhæver andre ulemper ved metoden:
    "Væsken i perfunderede kadavere kan ikke koagulere (størkne, red.). I øvrigt mangler vi vigtige fysiologiske responser i forhold til blodtryk, puls og blodgasser (for eksempel ilt og CO2, red.), som man har ved levende væv," siger overdyrlægen og tilføjer:
    "Så metoden er etableret, men den vil ikke komme til at kunne det samme som levende grise."
    Der er de tekniske udfordringer. Men der er også en mere kulturel udfordring.
    "I udgangspunktet er de perfunderede kadavere velfungerende," siger Cara Swain til Videnskab.dk.
    Hun er ansat som læge i den britiske flåde Royal Navy, og så er hun i gang med et ph.d-projekt ved det medicinske universitet Karolinska Institutet i Sverige, hvor hun undersøger, hvordan sundhe...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Kæmpe infografik: 10 ting, du ikke vidste om Mars

    Kæmpe infografik: 10 ting, du ikke vidste om Mars
    2024/11/03
    Det er nu mere end 60 år siden, de første rumsonder satte kurs mod Mars og helt ændrede vores opfattelse af den røde planet. Man vidste godt, at det meste af Mars var en kold, rød ørken - men kunne de mørke områder være tegn på liv?
    De første nærbilleder overraskede, for ingen havde på forhånd gættet, at der var kratere på Mars ligesom på Månen. Allerede et par år senere kom nye billeder, der viste en helt anden side af Mars med enorme vulkaner, dybe kløfter og tegn på gamle flodlejer, hvor der måske engang havde strømmet vand.
    Disse opdagelser har ført til at en af hovedopgaverne i den moderne marsforskning: At forstå, hvordan og hvorfor Mars har ændret fra at være en planet, der i hvert fald på nogle punkter har lignet Jorden, til den iskolde klode, vi finder i dag.
    For at hjælpe med et overblik over marsforskningen får du i denne artikel 10 infografikker, der gennemgår alt det, du ikke vidste om Mars!
    Du kan nøjes med at kigge på infografikkerne, der oprindeligt er udformet af det europæiske rumagentur ESA, men du får også en masse spændende ekstradetaljer og uddybninger, hvis du læser artiklen.
    Vi ønsker god fornøjelse med læsningen - vi er sikre på, at alle vil kunne finde ting, de ikke vidste om Mars.
    Ingen anden planet i Solsystemet har haft besøg af så mange rumsonder som Mars.
    Siden rumalderens begyndelse har der været sat 23 satellitter i bane om Mars. Langt de fleste virker ikke længere, men som vist på infografikken er der 8 satellitter, 2 landere og 3 rovere i spil i 2024.
    De sidst ankomne er rumsonden Hope fra Emiraterne, den kinesiske rumsonde Tianwen-1, der omfatter en satellit og en lander/rover, samt den amerikanske rover Perseverance (tidligere kaldet Mars 2020) - og i de kommende år vil der komme flere rumsonder.
    Ser vi på satellitterne, så løser de mange forskellige opgaver:
    Mars Odyssey, Mars Express, Mars Reconnaisance Orbiter, den indiske Mangalyaan samt Emiraternes HOPE har alle til opgave at kortlægge Mars og følge, hvad der ellers sker deroppe såsom store støvstorme og andet.
    Maven studerer den tynde marsatmosfære - specielt hvor meget luft atmosfæren taber ud i rummet.
    Og Mars Trace Gas Orbiter studerer sporstoffer i atmosfæren som metan, der kan være tegn på liv.
    Af rovere er der en kinesisk rover ved navn Zhurong og de to amerikanske rovere Curiosity og Perseverance på Mars. Zhurong er dog ikke længere aktiv.
    Desuden har vi rumsonden/landeren Insight, der har studeret det indre af Mars, specielt marsskælv. Den er endda blevet fotograferet fra rummet af den amerikanske Mars Reconnaisance Orbiter, som nok er den satellit, som kan tage de mest detaljerede billeder af Mars. Insight er heller ikke længere aktiv.
    Det, vi hører om, er rumsonderne og deres opdagelser. Men bag hvert billede og måling står et stort arbejde med at få sendt data tilbage til Jorden.
    Der var engang helt tilbage ved rumalderens begyndelse, at man talte om, at rumsonden skulle udstyres med et kamera, som optog billederne på en god gammeldags film. For overhovedet at se billederne skulle sonden så sendes på en mange måneder lang rejse tilbage til Jorden, blot for at landsætte en kapsel med filmen, som så ville blive fremkaldt i et laboratorium.
    Disse planer blev dog aldrig til noget. Allerede de første billeder af Mars blev sendt til Jorden elektronisk, hvilket ikke er helt simpelt over en afstand på mange millioner kilometer. Da det er begrænset, hvor stærk en sender, der kan monteres på en rumsonde, har det været nødvendigt at bygge store antenneanlæg her på Jorden med enorme parabolantenner, der har en diameter på mellem 26 og 70 meter.
    Det mest berømte af disse anlæg er Deep Space Network med antenner i Californien (Goldstone), Spanien (Madrid) og Australien (Canberra). Med tre stationer fordelt på denne måde kan man døgnet rundt holde kontakt med enhver rumsonde. Du kan således på denne hjemmeside følge arbejdet lige nu på alle antenner. Ved at klikke på en antenne kan du nemlig se, hvad den er i gang med.
    Et radiosignal e...
    続きを読む 一部表示
    22 分
  • Fem forældede præventionsmetoder minder os om, hvorfor p-pillen var et medicinsk gennembrud

    Fem forældede præventionsmetoder minder os om, hvorfor p-pillen var et medicinsk gennembrud
    2024/11/03
    Hvis man har adgang til moderne præventionsmetoder, er det nemt at tage dem for givet, men vi bør nok huske på, at vigtige opdagelser i det forløbne århundrede har ændret kvinders liv.
    Før opfindelsen af moderne intrauterine præventionsmidler (kobber- og hormonspiraler) og hormonprævention havde de fleste præventionsmetoder lav effektivitet. De var faktisk bedre til at forsinke en graviditet end at forhindre den.
    Da p-pillen kom på banen i begyndelsen af 1960'erne, var det et vendepunkt.
    Den meget høje sikkerhed på mere end 99 procent, hvis anvendt korrekt, hjalp med at give kvinderne styringen og en helt anden kontrol med, hvor mange børn de satte i verden.
    Selvom p-piller kan resultere i alvorlige bivirkninger, er de for mange kvinder stadig en langt mindre ubehagelig oplevelse end tidligere metoder.
    Vi har brugt kondomer siden det 17. århundrede - muligvis tidligere - og mest for at forhindre seksuelt overførte infektioner. Til at begynde med var kondomerne fremstillet af naturlige materialer som linned eller dyremembraner (for eksempel tarme eller blærer).
    Gummikondomet kom til verden et par år efter opfindelsen af syntetisk gummi (1844). Det var designet til at blive skyllet og genbrugt, og derfor var det tykkere og mindre behageligt end nutidens kondomer til mænd.
    Engangskondomet af latex blev først opfundet i 1930'erne. Det var tyndere, mere behageligt og kun beregnet til at blive brugt én enkelt gang. Senere samme årti omstødte de amerikanske domstole et forbud mod salg af 'usædelige varer', hvilket hjalp med at gøre brugen af kondomer mere udbredt.
    Syre dræber sædceller. En traditionel hjemmelavet præventionsmetode var at indføre en eddikevædet svamp i skeden.
    Specialdesignede svampe, som indeholdt kemiske sæddræbende midler, blev kommercielt tilgængelige i begyndelsen af det 20. århundrede.
    Varianter af sæddræbende svampe er stadig tilgængelige, men i dag bruger mindre end 1 procent af kvinderne i Storbritannien svampe som svangerskabsforebyggelse.
    Risikoen for, at denne metode resulterer i graviditet, er mellem 12 og 24 procent - og det gælder især for unge kvinder. Der er som regel større sandsynlighed for, at yngre kvinder bliver gravide, hvis de bruger mindre effektive metoder, fordi de er mere frugtbare end ældre kvinder.
    Pessaret blev opfundet i begyndelsen af det 19. århundrede. Ligesom kondomer er pessarer en barrieremetode. Et pessar dækker livmoderhalsen og forhindrer sædcellerne i at nå frem til livmoderen, og ligesom svampe bruges de også sammen med et kemisk sæddræbende middel.
    Pessaret, som indsættes i skeden før sex, bør forblive på plads i mindst seks timer efter samleje, for at det sæddræbende middel kan dræbe sædcellerne.
    Pessarer var meget brugt i USA og Europa før 2. Verdenskrig. Sandsynligheden for, at denne metode resulterer i graviditet, er for unge kvinder omkring 12 procent. Det er måske grunden til, at mindre end 1 procent af kvinder på verdensplan bruger pessar i dag.
    Skylning af skeden efter samleje, ofte med en antiseptisk opløsning, blev brugt som prævention i begyndelsen af det 20. århundrede.
    Udskylning har ingen effekt på sædcellerne, som allerede er begyndt deres rejse gennem livmoderhalsen. Så effektiviteten af vaginal udskylning er meget lav.
    I dag fraråder sundhedsprofessionelle på det kraftigste skylning som følge af den skade, det gør på vaginalfloraen (de naturlige beskyttende bakterier i skeden), som kan føre til vaginal irritation og infektion.
    Spiralmetoder, som indebærer opsættelse af et fremmedlegeme (intrauterine device, IUD) i livmoderhulen, er stadig populære i dag, men de fungerede historisk ikke altid på samme måde som moderne produkter.
    Tidlige metoder arbejdede ud fra en (delvist korrekt) devise om, at et hvert indlæg, der sidder inde i livmoderen, sandsynligvis vil forhindre et befrugtet æg i at sætte sig fast og udvikle sig i livmoderen.
    Mod slutningen af 1800-tallet blev såkaldte 'ønskeben-pessarer' (opkaldt efter deres facon) brugt som præventionsmiddel.
    Diss...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • Dansk studie giver ny ledetråd i mysteriet om nordboernes forsvinden

    Dansk studie giver ny ledetråd i mysteriet om nordboernes forsvinden
    2024/11/03
    Den dag i dag er det stadig et mysterium, hvad der blev af vikingernes efterkommere, nordboerne, i Grønland, hvorfra de pludselig forsvandt omkring år 1400.
    Et mysterium, der har optaget forskere såvel som lægmænd længe.
    Som i ethvert mysterium er en ny ledetråd særdeles velkommen. Den kommer et nyt dansk studie nu med, fortæller Sascha Krüger, miljøarkæolog ved Nationalmuseet.
    "Vi kan med studie tilføje endnu en historie om, hvad der skete med nordboerne, og hvorfor de forsvandt fra Grønland," siger han til Videnskab.dk
    I studiet har forskere fra Nationalmuseet foretaget pollenanalyser af sedimentaflejringer fra en sø i Grønland, hvor nogle nordboere slog sig ned og havde bygget en gård.
    Pollenanalyserne viste, at nordboerne gennem deres landbrug udpinte jorden i en sådan grad, at den arbejdsbyrde, de skulle lægge i at gøde jorden for at holde den frugtbar, til sidst blev ekstrem.
    Renée Enevold, der ikke har bidraget til studiet, kalder det for "stort og meget gennemført".
    Palynologen fra Moesgaard Museum, der blandt andet beskæftiger sig med analyse af mikrofossiler som eksempelvis pollen, har læst studiet igennem for Videnskab.dk og er begejstret. Men hun påpeger også, at man ikke kan konkludere noget entydigt fra studiet om nordboernes forsvinden.
    "Det er ligesom i en retssag, hvor man finder indicier. Forskerne her har fundet en del indicier for deres påstand. Men om det var lige præcis derfor, de forlod stedet, det er svært at sige," siger hun.
    Det, Renée Enevold finder særligt spændende ved studiet, er også de perspektiver, det har for os i dag.
    Studiet er nemlig ikke bare endnu en brik i mysteriet om nordboernes skæbne. Det er også relevant i dag, da det viser, hvad der kan ske, når landbrug tærer på naturen.
    Det nye studie er langtfra det eneste, som har forsøgt at finde frem til, hvad der blev af nordboerne i Grønland. Senest argumenterede forskerne bag et amerikansk studie i 2022, at nordboernes forsvinden skyldtes tørke.
    Men gennem pollenanalyser fra sedimentaflejringer i den samme sø, som de amerikanske forskere havde undersøgt, kunne Sascha Krüger og hans kolleger se, at tørkeperioden først fandt sted 400 år senere.
    Så hvad skete der i perioden op til, at sporet efter nordboerne blev koldt? Det svar mener Sascha Krüger at have fundet i de selvsamme pollenanalyser.
    "Sedimentaflejringer fra søer er ligesom et arkiv. Pollen fra de forskellige lag i søen vidner nemlig om, hvad der skete hvert år," siger Sascha Krüger.
    Her kunne forskerne se, hvordan næringsstofferne fra markerne faldt gennem årene.
    For gennem dyrkelsen af markerne tærede nordboerne på jordens næringsstoffer. Det skete i en kombination med et koldere klima, der tilsammen resulterede i, at høstperioden blev forkortet og forringet.
    "Nordboerne prøvede at modvirke faldet af næringsstoffer ved at gøde jorden, og det lykkedes for dem. Men med tiden blev arbejdsbyrden for stor."
    Det var altså en af hovedårsagerne til, at nordboerne måtte forlade gården, som forskerne fandt sedimentaflejringer i nærheden af, i 1330 og flytte væk, inden nordboerne helt forsvandt fra Grønland omkring 1400. På den måde mener Sascha Krüger, at studiet fungerer som en vigtig brik i mysteriet om, hvad der skete med nordboerne.
    Men det er ikke den afgørende brik, erkender han:
    "Vi ved stadig ikke, hvad der skete med nordboerne til allersidst."
    Derudover fortæller studiet også en historie, der er relevant i dag, mener Sascha Krüger. For da nordboerne kom til Grønland fra Island, kom de også til et andet klima.
    "De kom til Grønland med deres landbrugssystem fra Island og Norge. Men det landbrug passede ikke til Grønland," siger han.
    De prøvede at få systemet til at fungere, men i sidste ende lykkedes det ikke. Og det mener han er sammenligneligt med, hvordan vi i dag dyrker jorden i Danmark og resten af Nordeuropa.
    "Vores europæiske landbrug kommer oprindeligt fra området i Mellemøsten, som man kalder 'den frugtbare halvmåne'. Men det landbrugssystem egner sig ikke rigtig til Nord...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Kan du kende forskel? 'Deepfakes' udvisker grænsen mellem sandt og falsk

    Kan du kende forskel? 'Deepfakes' udvisker grænsen mellem sandt og falsk
    2024/11/02
    "Vi afskaffer pinsen. Vi afskaffer påsken. Og vi afskaffer julen."
    Det chokerende budskab leveres fra Spejlsalen i Statsministeriet med Mette Frederiksens velkendte tonefald i en video, hvor statsministeren lige så velkendt gestikulerer roligt med hænderne, som vi kender det fra pressemøderne.
    "Mine mareridt med den her regering bliver altså stadig mere uhyggelige. Nu også med Mette F og hendes pressemøder," skrev DF-formand Morten Messerschmidt, der i april delte videoen, som selvfølgelig er fake.
    "Jeg, Kamala Harris, er jeres demokratiske præsidentkandidat, fordi Joe Bidens senilitet endelig viste sig ved debatten," siger en stemme lig Kamala Harris' i en række videoklip, der er en parodi på hendes kampagnefilm.
    "Det her er fantastisk," skrev Tesla-milliardæren Elon Musk, da han delte videoen, der selvfølgelig også var fake, til sine knap 200 millioner følgere på X - det sociale medie, som han selv ejer.
    Begge videoer er såkaldte 'deepfakes' skabt med hjælp fra kunstig intelligens.
    Sammen vidner de om en teknologi, der bliver bedre og mere tilgængelig og dermed også er mere problematisk end nogensinde, pointerer lektor Aske Mottelson, der forsker i menneskers interaktion med digital teknologi ved IT-Universitetet i København (ITU):
    "Falske videoer er snart allemandseje. Selvom kvaliteten af DF's video ikke levnede meget tvivl om, at den var fake, så vidner det om begyndelsen til et presserende samfundsmæssigt problem," siger Aske Mottelson til Videnskab.dk.
    "Videoen med Harris er mere på kanten, fordi den er velproduceret og tydeligvis klippet sammen og redigeret. Musk forsvarede det med, at det var satire. Men det synes jeg ikke, at man kunne se med det samme. Det krævede lidt kildekritik," lyder det fra lektoren.
    Når Aske Mottelson (som regel om aftenen) sidder og scroller gennem feedet på X - tidligere Twitter - støder han selv på flere og flere videoer, hvor han reelt er i tvivl om, de er sande eller falske:
    "Og det er jo det, der er interessant. Det handler ikke kun om misinformation og desinformation. Det skaber en generel skepsis mod information, selv når den er sand. Det er et fundamentalt problem," siger han.
    I et forskningsprojekt, der begyndte sidste år, forsøger Aske Mottelson netop at løfte på låget til problemet:
    Udfordrer 'deepfake'-videoer tilliden til information? Og er vi i stand til at skelne de kunstige videoer fra de ægte?
    For at undersøge det har Aske Mottelson gennemført en række eksperimenter, som han lige nu venter på at få udgivet i et tidsskrift. Ifølge planen sker det til foråret næste år.
    Til forskningen hyrede Aske Mottelson og hans kollegaer en ukendt skuespiller til at give en forelæsning om biologi, som de filmede. Ud fra filmen skabte ITU-forskerne en 'deepfake'-video af den samme forelæsning. Og så skulle der hverves forsøgspersoner.
    "Vi fortalte dem selvfølgelig ikke, at det havde noget med falske videoer at gøre, for det ville ødelægge studiet og afsløre vores hensigt," fortæller Aske Mottelson.
    I alt tre eksperimenter, der alle foregik online, fik forskerne stablet på benene:
    I det første forsøg fandt de, at forsøgspersonerne (333 styks) faktisk lærte lige så meget af den falske biologiforelæsning som den, der blev givet af et menneske af kød og blod. Det peger på, at der også er en positiv udnyttelse af 'deepfakes', pointerer Aske Mottelson.
    "Hvis teknologien kan bruges til at læse op fra en bog eller holde en online-præsentation, som opleves troværdig, og hvor man samtidig ikke siger 'øh' eller noget forkert, så er der er et klart potentiale der," siger Aske Mottelson.
    I det andet forsøg konkluderede forskerne, at forsøgspersonerne (400 styks) havde mindre tiltro til informationen, når det gennem fejl i videoen blev tydeligt, at den var falsk. De havde altså en indbygget skepsis mod information fra falske videoer, når de altså kunne spotte dem.
    I det tredje forsøg, der måske er mest interessant for denne artikel, undersøgte Aske Mottelson, om forsøgspersonerne (365 styks) overhovede...
    続きを読む 一部表示
    10 分
  • Medierne elsker valg i USA… men hvorfor?

    Medierne elsker valg i USA… men hvorfor?
    2024/11/01
    2 ud af 12 af programmerne på DR-TV's forside er i skrivende stund om det amerikanske valg.
    I danske medier er der skrevet mere end 100 artikler om valget mellem Donald Trump og Kamala Harris bare i løbet af den seneste uge.
    Men hvad er det ved valget i USA, som tryllebinder både medier og danskerne, der følger med? Andre landes politik er vel lige så vigtig - hvis ikke mere - for vores hverdag?
    Videnskab.dk har allieret sig med en lektor i international politik og en adjunkt i kommunikation for at blive klogere på den magnetiske kraft, som valget i landet med stjerner og striber har på os.
    Vi dykker ned i betydningen af økonomi, sprog, kultur og kendisfaktor. Og så vil du også blive klogere på, hvorfor valget i USA kan sammenlignes med både en tenniskamp og en ulykke på motorvejen.
    "We must start the engine of the economy," sagde Donald Trump tilbage i 2017.
    Og netop økonomi er en af de faktorer, der historisk set har gjort det interessant for Danmark at følge med i amerikansk politik.
    "Når USA's økonomi bliver syg, bliver verdens og Danmarks økonomi også syg. Det så vi blandt andet med finanskrisen i 2008," forklarer Mads Dagnis Jensen, der er lektor i international politik og handel på Copenhagen Business School.
    Men andre lande er i dag på linje med USA, når det gælder indflydelse på verdens og dermed også dansk økonomi.
    "Kina og Indien er i dag også kæmpe spillere, når det gælder påvirkning på verdens økonomi," uddyber Mads Dagnis Jensen.
    Alligevel er kinesisk og indisk politik i langt mindre grad en del af både public service-kanalernes indhold og snakken omkring middagsbordene i de fleste danske hjem.
    "Amerikansk kultur har sneget sig ind i danskernes liv især efter 2. verdenskrig, hvor vi er blevet bombarderet med musik, film og senere tv-serier fra USA. Det gør, at vi føler, vi kender amerikanere og deres samfund på en helt anden måde end andre nationer," forklarer Mads Dagnis Jensen.
    "This is a country where we speak English, not Spanish."
    Sådan udbrød Trump i en CNN-paneldebat med tidligere guvernør i Florida Jeb Bush.
    Det engelske sprog, der tales i USA, er faktisk et andet aspekt, der også er afgørende for danskernes engagement i det amerikanske valg.
    "Engelsk er verdens sprog. I Danmark lærer vi det alle sammen i folkeskolen. Så vi har meget lettere ved at følge med i amerikansk politik end eksempelvis kinesisk," lyder det fra Mads Dagnis Jensen.
    Derudover er der blandt danske journalister også en faglig interesse for amerikanske medier, som ikke er lige så stærk, når det gælder mange andre lande, påpeger Johan Farkas, der er adjunkt på Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.
    "Der er generelt en stor fascination af amerikanske medier fra vores danske journaliststab. Og det engelske sprog gør det let at dele begejstringen med den almene dansker," siger han.
    Men det appellerende ved valg i USA handler om mere end et ønske om at forstå en supermagts økonomiske ståsted, kulturens afsmitning eller det faktum, at valget er til at forstå rent sprogligt.
    Som dette Kamala Harris-ciitat fra årets valgkamp 2024 afslører: "Just imagine Donald Trump with no guardrails," (dansk: "Forestil jer Donald Trump uden autoværn," red.), er valget centreret om en fortælling om skurke og helte.
    "Vi ser en klassisk fortælling fra begge sider om det gode mod det onde. Og det fungerer godt i medierne," forklarer Johan Farkas.
    Det amerikanske valg er bygget op om to kandidater med hver sin agenda, der kæmper mod hinanden.
    Det står i stor kontrast til Europaparlamentsvalget (EP-valget) eller vores egne valg herhjemme i Danmark, hvor der er mange politiske partier at koncentrere sig om, uddyber Johan Farkas.
    "I USA har du republikanere og demokrater. Det er til at formidle. Men EP-valget er meget sværere at dække for journalister. Det handler nemlig om en masse lande med forskellige partier, der skal mødes og lave nye fælles love," forklarer han.
    "The best of the best grow up to be national champions. "
    Ovenstående ord lød beg...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • 1.200 år gammel vikingegravplads i Sverige afslører nye detaljer

    1.200 år gammel vikingegravplads i Sverige afslører nye detaljer
    2024/11/01
    De svenske arkæologer regnede egentlig med, at de skulle foretage en udgravning af en stenalderboplads.
    Men arkæologerne stødte på noget langt større: Nemlig en kæmpe gravplads fra vikingetiden med mere end 139 grave.
    Det skriver den svenske organisation Arkeologerna i en pressemeddelelse.
    Det var i 2017, at arkæologerne foretog de første udgravninger ved landsbyen Tvååker i det sydvestlige Sverige. De næste to år fandt man resterne fra de 139 grave, hvilket indebar menneske- og dyreknogler, metalbrocher og keramiske beholdere.
    Derudover fandt man tre store skibssætninger og en skibsformet gravhøj. Gravene vurderes at være fra mellem år 795 og 806 e.v.t., da man fandt et stykke af en arabisk sølvmønt fra Bagdad.
    Trods de mange fund estimeres det, at man kun har fundet seks procent af gravpladsen indtil videre.
    Arkæologerne har imidlertid været udfordret af, at jorden er blevet pløjet og jævnet til græsgange. Derfor er det unikke ved projektet den måde, det er gennemført på, mener forskerne.
    "Når du normalt udgraver, har du allerede fra begyndelsen en idé om, hvor stor graven er. Men her, hvor gravene har været så beskadigede, bliver der et mindre fokus på gravene og mere på kremeringstederne," siger Petra Nordin, der er projektleder for udgravningerne, i pressemeddelelsen.
    Udgravningerne vækker også undren hos forskerne, da det ikke vides, hvor de begravede mennesker boede henne.
    Man antager, at der har været en landsby i Tvååker-området, men hvor den præcist har ligget, er endnu et mysterie. Resten af resultaterne kan man læse mere om i denne rapport fra Arkeologerna.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Universet vil gå under, inden aber ville kunne nå at skrive Shakespeares samlede værker

    Universet vil gå under, inden aber ville kunne nå at skrive Shakespeares samlede værker
    2024/11/01
    En kendt metafor for uendeligheden lyder:
    Sæt en abe ved en skrivemaskine i uendelig lang tid. På et eller andet tidspunkt vil aben have forfattet Shakespeares samlede værker.
    Men ifølge et nyt studie, udgivet i tidsskriftet Franklin Open, vil universet dø, før dette ville finde sted, skriver University of Technology Sydney i en pressemeddelelse.
    Derfor mener to matematikere bag studiet, at sætningen er en smule misvisende.
    "Teorien betragter kun den uendelige grænse, med enten et uendeligt antal aber eller en uendelig periode med abearbejde," siger forsker Stephen Woodcock i pressemeddelelsen.
    "Vi besluttede at se på sandsynligheden for, at en given streng af bogstaver bliver skrevet af et begrænset antal aber inden for en begrænset tidsperiode, der stemmer overens med estimater for vores univers' levetid," tilføjer han.
    I forsøget antog forskerne, at et tastatur med 30 taster, inklusiv alle bogstaverne i det engelske alfabet samt basale tegnsætningstegn, ville være tilstrækkeligt.
    Derudover vurderede de, at aben havde en skrivehastighed på én tast pr. sekund i den resterende tid, universet vurderes at have tilbage, før det stopper med at eksistere om 10^100 år - hvilket er et 1-tal efterfulgt af 100 nuller.
    Og udover at lave forsøg med enkelte aber, lavede de også beregninger med det nuværende globale antal chimpanser, hvilket er omkring 200.000.
    Resultatet blev, med overstående in mente, at der var omkring fem procent chance for, at en chimpanse kom til at skrive ordet 'bananas' i sin egen levetid.
    Så er der lang vej til Shakespeares samlede værker.
    "Dette fund placerer teorien blandt andre sandsynlighedsgåder og paradokser, hvor brug af ideen om uendelige ressourcer giver resultater, der ikke stemmer overens med det, vi får, når vi overvejer begrænsningerne i vores univers," afslutter Stephen Woodcock.
    続きを読む 一部表示
    2 分