エピソード

  • Sorte huller: Forsker fra SDU har måske fundet opskriften til at måle Hawkings stråling

    Sorte huller: Forsker fra SDU har måske fundet opskriften til at måle Hawkings stråling
    2025/07/16
    Blandt alle universets fænomener er sorte huller de mest fascinerende og forunderlige. I dag er langt de fleste astronomer overbeviste om, at sorte huller findes, men vi ved ikke så meget om dem.
    Det vil professor Francesco Sannino fra Quantum Field Theory Centre på Institut for Matematik og Datalogi ved Syddansk Universitet (SDU) lave om på.
    Sammen med to andre teoretiske fysikere har han netop fået udgivet en videnskabelig artikel, der beskriver, hvordan det er muligt at måle den såkaldte Hawking-stråling fra små sorte huller, der i princippet kan opstå i kølvandet fra større sorte huller, der kolliderer.
    "Det ville være fantastisk, hvis det kunne lykkes at måle Hawking-stråling. Så ville vi vide, at strålingen findes, og at sorte huller har en begivenhedshorisont," siger Francesco Sannino.
    Begivenhedshorisonten er grænsen mellem det sorte hul og resten af universet. Krydser man først denne grænse, er der ingen vej tilbage.
    Ifølge Einsteins generelle relativitetsteori opstår et sort hul, når koncentrationen af masse - eller mere generelt energi - bliver så stor, at det medfører en ekstrem krumning af rum og tid.
    Det kan virke sært, at der kan komme stråling fra sorte huller. De er ellers kendt for, at intet kan undslippe dem, ikke engang lyset.
    Men i 1974 udviklede den britiske teoretiske fysiker Stephen Hawking en teori for, hvordan sorte huller kan udsende stråling, der vel at mærke ikke kommer fra selve det sorte hul, men i stedet fra dets nærmeste omgivelser.
    Hawking undersøgte, hvordan det tomme rum omkring et sort hul opfører sig, når man inkluderer kvantemekaniske effekter.
    Ifølge kvantemekanikken er det tomme rum nemlig ikke helt tomt. Hvis man går helt tæt på, syder og bobler det af partikler, der kun eksisterer i ufattelig kort tid, før de forsvinder igen - såkaldte virtuelle partikler.
    Hawking fandt ud af, at nogle af disse virtuelle partikler- mest fotoner - kan undslippe som stråling. Når det sker, bliver det sorte hul en smule mindre. Det siges at fordampe.
    I de fem årtier, der er gået siden, Stephen Hawking fremlagde sin teori, er det dog ikke lykkedes at måle Hawking-stråling.
    De sorte huller, der dannes, når en meget stor stjerne løber tør for brændstof og eksploderer som en supernova, er mange kilometer i diameter. Sorte huller af den kaliber udsender ekstrem svag Hawking-stråling, som er fuldstændig umulig at opfange.
    Måske er der alligevel håb om at måle strålingen. Det kræver blot en masse sorte huller, der er meget mindre end dem, vi kender til i dag. Jo mindre sort hul, desto kraftigere bliver Hawking-strålingen nemlig.
    Idéen fra Francesco Sannino og kollegerne er kort sagt, at bittesmå sorte huller måske dannes i den turbulens, der forårsages af sammenstødet mellem to større sorte huller.
    Små sorte huller fordamper langt hurtigere end store sorte huller under udsendelse af meget energirig stråling kaldet gammastråling. Og den gammastråling kan opfanges af teleskoper i rummet eller på landjorden.
    Forskerne ved allerede, at sorte huller ind imellem smelter sammen, for når det sker, udsender de krusninger i rumtiden kaldet tyngdebølger. De kan måles af enorme detektorer, der nu er så følsomme, at der opfanges tyngdebølger et par gange om ugen.
    Når to sorte huller støder sammen, dannes der et større sort hul.
    Det helt store spørgsmål er så, om der undervejs også dannes små sorte huller under sammenstødet. Som småstykker eller fragmenter, der kastes af de større sorte huller i det kaos, der opstår i processen.
    Det svarer omtrent til de små strømhvirvler, der kan opstå, når to store hvirvler støder sammen og giver turbulens i havet eller i atmosfæren.
    "Vi påstår ikke, at der dannes fragmenter. Vi siger, at hvis der dannes fragmenter, kan vi måle det eksperimentelt. Det er spændende, for det er den eneste chance, vi har for at undersøge Hawking-stråling," siger Francesco Sannino.
    Nogle fysikere er skeptiske, blandt andre professor Vitor Cardoso fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, der for...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Oscarvinder og genrebryder: Medieforskerens favoritfilm gør det hele på én gang

    Oscarvinder og genrebryder: Medieforskerens favoritfilm gør det hele på én gang
    2025/07/15
    Hvad gør en film virkelig god?
    For Helle Kannik Haastrup, der er lektor i medievidenskab, skal en film både udfordre den klassiske fortælleform, forny den visuelle stil og skabe karakterer, vi kan spejle os i.
    I denne udgave af serien 'Forskerens favorit' fortæller medieforskeren om en genrebrydende (og meget prisvindende) film, der tikker alle tre bokse af, og som for tiden indtager pladsen som en af hendes favoritfilm.
    Læs videre, og få del i begejstringen - og få et par ekstra filmtip til både sci-fi, action og drama. Teksten herunder er skrevet af Helle Kannik Haastrup.
    Mine favoritfilm udfordrer os og skaber karakterer, som vi kan leve os ind i, samtidig med at de bliver fortalt på en ny måde.
    Det er film som eksempelvis drama-komedie-action-sci-fi-filmen 'Everything Everywhere All at Once'.
    Filmen har den fantastiske Michelle Yeoh i hovedrollen, kendt fra 'Crazy Rich Asians' og Bond-filmen 'Tomorrow Never Dies', og den vandt syv Oscars for blandt andet bedste film, manuskript, instruktion og bedste kvindelige hovedrolle i 2024.
    'Everything Everywhere All at Once' kombinerer tre centrale aspekter som karakteriserer den gode film:
    For det første udfordrer fortællingen os. Vi er i dag mange, som er fortrolige med den klassiske Hollywood-fortælling, og derfor bliver filmens eksperimentelle narrative struktur en særligt spændende oplevelse.
    'Everything Everywhere All at Once' har både en eksistentiel tematik om at være et svært sted i livet, og er også en såkaldt multivers-fortælling.
    Multivers-fortællingen kender vi fra sci-fi klassikere som 'The Matrix' og fra Marvels 'Dr. Strange', men i 'Everything Everywhere All at Once' handler det ikke for hovedpersonen Evelyn (Michelle Yeoh) om at redde hele verden, men om, hvordan man kan redde sig selv ud af en eksistentiel krise.
    På den måde bliver multivers-fortællingen brugt på en ny og spændende måde.
    For det andet har filmen nogle karakterer, som vi kan identificere os med.
    Vi kommer helt tæt på Evelyn, fordi vi ser verden gennem hendes øjne.
    Vi får dermed subjektiv adgang til hendes synsvinkel, når hun rejser igennem de mange forskellige universer og hvor de oplevelser gør hende klogere på sig selv og på, hvad hun værdsætter i livet.
    For det tredje er filmens visuelle stil nytænkende, hvilket gør, at vi som tilskuere kan finde rundt i de mange multiverser, som Evelyn oplever.
    For hvert univers har sin egen sin særlige stil - for eksempel da Evelyn er en elegant filmstjerne som har et romantisk møde med en ekskæreste, som hun måske - måske ikke finder sammen med igen. Her ligner stilen den visuelle æstetik med rødlige og douce toner fra det romantiske melodrama 'In the mood for love' - ofte kaldet en af verdens smukkeste film.
    I et andet surrealistisk univers har hun 'pølsefingre' eller er en sten med 'googly-øjne' (rulleøjne), eller er operasanger eller martial arts-actionheltinde. Hvert univers er filmet med en særlig visuel stil og guider dermed tilskueren visuelt, så vi hele tiden kan følge med.
    Hvis du har lyst til at dykke dybere ned i emnet, har jeg skrevet et kapitel om, hvordan nye film eksperimenterer med både fortælleformer, komplekse karakterer og æstetisk nyskabelse i min bog 'Digital film and Television Culture - From Hollywood to Social Media'.
    Du kan også finde en kort intro til min bogs pointer her på dansk og med perspektiver på tv-serien 'Adolescence'. Er du interesseret i forskellige typer af udfordrende film, kan du finde en dansk oversigt her.
    Har du ikke allerede set 'Everything Everywhere All at Once', er det et godt sted at starte. Den kan streames via Filmstriben. Har du mod på flere filmiske udfordringer, kan jeg anbefale følgende titler:
    Den nyere: 'All of Us Strangers'. Et stemningsfuldt melodrama med Andrew Scott og Paul Mescal (kendt fra 'Gladiator II'). Filmen har et såkaldt mind-game narrative hvor fortællingen leger med hvordan karaktererne oplever, at virkelighed og fantasi flyder sammen.
    En sci-fi: 'Gravity'. En sci-fi-blockbuster med Sand...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • 5 ting, der er værd at vide om larven fra helvede

    5 ting, der er værd at vide om larven fra helvede
    2025/07/15
    Med god grund har egeprocessionsspinderen fået kælenavnet 'larven fra helvede'.
    Spinderen (thaumetopoea processionea) er kendt for sine giftige hår, der kan fremkalde allergiske reaktioner og vejrtrækningsbesvær.
    Den spreder sig og er nu set flere steder på Fyn og senest i Østjylland.
    Sammen med lektor emeritus Hans Peter Ravn kommer Videnskab.dk her med fem ting, du skal vide om larven fra helvede.
    Egeprocessionsspinderen gennemgår det, man kalder, en fuldstændig forvandling. Efter ægget er lagt, ligger det i hele syv til otte måneder. Så går spinderen igennem seks larvestadier, før den bliver til puppe og herefter en voksen sommerfugl.
    Det forklarer Hans Peter Ravn, der er lektor emeritus ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, hvor han tilbage i 2020 har skrevet Videnblade om den giftige larve.
    Æggene klækker i det tidlige forår (april-maj), og fra midt maj og gennem juni til begyndelsen af juli kan man finde larverne. De har seks larvestadier.
    Det betyder, at man på den her tid af året - fra sidst i juni til midt i august - kan finde pupper. Pupperne vil klække og de voksne sommerfugle vil parre sig og lægge æg før de dør. De voksne vil kunne ses flyve fra slutningen af juli til begyndelsen af september.
    Fra september og frem til april næste år befinder hele populationen sig på æg-stadiet. Æggene bliver som regel lagt på årsskuddene af egetræerne.
    I de første tre larvestadier er larverne rødbrune og har ikke giftige, brændende hår. Her kan man udrydde den uden sikkerhedsudstyr.
    I fjerde, femte og sjette stadie får de giftige mikrohår.
    Det er ikke de lange hår, man kan se, der er giftige. Det er de mikroskopiske brandhår, som kan fremkalde allergiske reaktioner hos dyr og mennesker.
    De indeholder histaminer, som kan fremkalde reaktioner som rødme, hævelse og udslæt. Man skal derfor undgå at røre ved larverne.
    Hårene kan også frigives fra larven, og det betyder, at hårene kan være i luften, hvor der er fare for at indånde dem.
    Er man særlig følsom over for histaminer, kan ens luftveje svulme op. I de tilfælde skal man have antihistamin.
    Der er ikke fare for at indånde hårene, hvis man går forbi en enkelt rede, lyder det fra Hans Peter Ravn. Der skal være en del reder samlet samme sted, før der er nok hår i luften til at man forbyder færdsel.
    Spinderen er en selskabelig art. Larverne tilbringer oftest dagtimerne sammen med andre larver i en fælles 'rede'. Reden er typisk placeret på egetræer - på stammen eller grenene.
    Reden ligner lidt en pose og er typisk placeret på træets skyggeside. Her holder spinderne til, når de holder pause fra at spise blade, eller når de skal skifte hud mellem larvestadierne. Spindet vil derfor være fuld af gamle larvehuder, hår og puppehylstre, fortæller forskeren.
    Arten har fået navnet ege-processions-larve, på grund af den måde, de bevæger sig sammen på. Når larverne flytter sig rundt i træerne eller fra træ til træ, foregår det i én lang, tæt procession - som en slags parade eller et optog.
    Egeprocessionsspinderen stammer fra varmere lande, men blev i det forrige århundrede slæbt nordpå til Belgien, Holland og flere steder i Tyskland.
    Spinderne kan være blevet transporteret til Danmark med egetræer fra andre lande, forklarer Hans Peter Ravn. Æggene er nemlig meget små og kan nemt overses på små træer importeret til udplantning.
    Når man transporterer planter over grænsen, skal de have et plantepas, der sørger for at man ikke transporterer 'karantæneskadegørere' ind over grænsen.
    Karantæneskadegørere dækker over organismer, der angriber eller skader planters vækst.
    Der er omkring 350 arter på EU's liste over karantæneskadegørere, men egeprocessionsspinderen er ikke på listen, fordi den ikke er dødelig skadelig for egetræer.
    Det betyder, at der ikke er nogen restriktioner, der sørger for, at man skal holde øje med, om der er æg på det træ, man transporterer ind over grænsen.
    Hunnerne bliver på det samme træ eller rykker sig måske til nabotræet. Hannerne stre...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Data fra en million danske børn afliver udbredte myter og misinformation om vacciner

    Data fra en million danske børn afliver udbredte myter og misinformation om vacciner
    2025/07/15
    Et nyt dansk studie viser, at der ingen sammenhæng er mellem aluminium i børnevacciner og flere forskellige helbredstilstande, såsom autisme, astma, autoimmune sygdomme og udviklingsforstyrrelser.
    Det skriver SSI i en pressemeddelelse.
    I studiet er der brugt data fra over en million børn født mellem 1997 og 2018, og her fandt forskerne altså ingen øget forekomst af de 50 forskellige helbredstilstande og lidelser, som der blev testet for i studiet.
    "Vores resultater er betryggende. Ved at analysere data fra hundredtusindvis af danske børn, har vi ikke fundet noget som helst, der peger i retning af, at den meget lille mængde aluminium, der anvendes i børnevaccinationsprogrammet, øger risikoen for 50 forskellige helbredstilstande i barndommen," siger læge Niklas Andersson fra Staten Serum Institut (SSI), der er førsteforfatter til studiet, i pressemeddelelsen.
    Små mængder af aluminium i visse børnevacciner har været brugt i siden 1930'erne, da det forstærker vaccinens effekt.
    "Det er det første studie af denne størrelse og med så omfattende analyser, og det bekræfter den høje sikkerhed ved de vacciner, vi har anvendt i årtier i Danmark," siger Niklas Andersson og tilføjer:
    Afdelingschef Anders Hviid fra SSI, der har ledet studiet, mener at studiet bidrager til, at videnskaben bag vacciner ikke forveksles med politiske kampagner.
    "I en tid præget af udbredt misinformation om vacciner er det afgørende at kunne læne sig op ad solid videnskabelig evidens. Store, befolkningsbaserede registerstudier som dette, der følger hundredtusindvis af børn gennem mange år, indgår i bolværket mod en politisering af sundhedsfaglig viden, som kan skade tilliden til vaccinerne. Det er helt afgørende, at vi klart adskiller reel videnskab fra politisk motiverede kampagner - ellers risikerer vi, at det er danske børn, der betaler prisen," siger han.
    Det nye vaccinestudie er publiceret i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Hajer 'stivner', når de bliver vendt på ryggen - og ingen ved helt hvorfor

    Hajer 'stivner', når de bliver vendt på ryggen - og ingen ved helt hvorfor
    2025/07/15
    Forestil dig, at du ser din yndlingsnaturdokumentar. Rovdyret springer pludseligt frem fra sit skjul, kæberne er vidt åbne, men byttet … går helt i stå. Det ser dødt ud.
    For en række dyr kan denne 'fryse-' eller 'stivne'-reaktion (kaldet tonisk immobilitet) redde deres liv.
    Pungrotter 'spiller døde' for at undgå at blive spist af rovdyr. Det samme gælder kaniner, firben, slanger og endda visse insekter. Men hvad er det, der sker, når en haj gør det?
    I vores nylige studie undersøgte vi denne mærkværdige adfærd hos hajer, rokker og deres nære slægtninge.
    I denne dyregruppe bliver tonisk immobilitet udløst, når dyret vendt om på ryggen. Dyret holder op med at bevæge sig, musklerne slapper af, og dyret går ind i en slags trance-lignende tilstand.
    En del forskere bruger endda tonisk immobilitet som en metode til at håndtere visse hajarter på en sikker måde.
    Men hvorfor sker det? Og hjælper det egentlig disse marine rovdyr med at overleve?
    Selvom tonisk immobilitet er veldokumenteret hos mange dyr, er årsagerne bag stadig uklare - især i havet.
    Man antager generelt, at det er en form for forsvar mod rovdyr. Men hos hajer findes der ingen beviser for, at det skulle være tilfældet, og der er andre mulige forklaringer.
    Vi testede 13 arter af hajer, rokker og havmus (Chimaeridae - én af hajernes nærmeste slægtninge, som ofte kaldes 'spøgelseshaj') for at se, om de gik i tonisk immobilitet, når de forsigtigt blev vendt om på ryggen under vand.
    Syv arter gjorde, mens seks ikke reagerede på samme måde. Vi analyserede derefter resultaterne med evolutionære værktøjer for at kortlægge denne adfærd gennem hundredvis af millioner års marine evolution.
    Så hvorfor er det, at nogle hajer 'fryser' eller 'stivner'?
    Der er tre hovedhypoteser, som alle forsøger at forklare fænomenet tonisk immobilitet hos hajer:
    Forsvarsstrategi mod rovdyr - hajen 'spiller død' for at undgå at blive spist.
    Reproduktiv funktion - nogle hanhajer vender hunnerne om under parring, så måske hjælper tonisk immobilitet med at mindske hendes modstand.
    Sensorisk overbelastning - en slags midlertidig 'nedlukning' ved ekstrem stimulation.
    Men vores resultater støtter ikke nogen af disse forklaringer. Der er ikke klar evidens på, at hajer har gavn af at stivne eller fryse, når de bliver angrebet.
    Faktisk udnytter moderne rovdyr som spækhuggere denne reaktion ved at tvinge hajerne om på ryggen og gøre dem ude af stand til at bevæge sig for derefter at fjerne deres næringsrige lever. Det er en dødbringende strategi.
    Den reproduktive forklaring holder heller ikke. Tonisk immobilitet optræder lige ofte hos begge køn, og det at forblive passiv kan faktisk gøre hunnerne mere sårbare over for skadelig eller tvungen parring.
    Og teorien om sensorisk overbelastning? Den er endnu uprøvet og udokumenteret.
    Derfor foreslår vi en mere enkel forklaring: Tonisk immobilitet hos hajer er sandsynligvis et evolutionært levn; en adfærd, der engang havde en funktion, men som i dag ikke længere tjener et klart formål.
    Vores evolutionære analyse peger på, at tonisk immobilitet er plesiomorf, en oprindelig, 'primitiv' eller nedarvet egenskab, som sandsynligvis fandtes hos tidlige hajer, rokker og havmus. Men i takt med at arterne udviklede sig, mistede mange denne adfærd.
    Vi fandt faktisk, at tonisk immobilitet er forsvundet uafhængigt mindst fem gange i forskellige grupper. Det rejser spørgsmålet: hvorfor?
    I visse miljøer kan det nemlig være direkte uhensigtsmæssigt at 'fryse' eller stivne.
    Små revhajer og bundlevende rokker bevæger sig ofte gennem snævre sprækker i komplekse koralrev, når de søger føde eller hviler.
    Hvis de bliver slappe og ubevægelige i sådanne omgivelser, risikerer de at sidde fast - eller noget endnu værre. I sådanne tilfælde kan det faktisk have været en fordel at miste denne adfærd.
    Så hvad betyder det egentlig?
    I stedet for at være en smart overlevelsestaktik, kan tonisk immobilitet simpelthen være evolutionær bagage - en adfærd, der engang havde en funktion, men som i dag hæn...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Overset allergi spøger i Danmark: Ingen aner, om den breder sig

    Overset allergi spøger i Danmark: Ingen aner, om den breder sig
    2025/07/15
    For små 20 år siden gik amerikanske borgere i Midtvesten til deres læger. De havde en eller anden allergisk reaktion, som hverken de selv eller lægerne helt kunne forstå.
    Nældefeber. Hævelse i mund og hals. Dårlig mave. I visse tilfælde åndenød.
    Symptomerne kom efter, at amerikanerne spiste rødt kød som okse, lam og gris. Mælkeprodukter gav i visse tilfælde også allergiske reaktioner.
    Efter mange måneders panderynken, blodprøver og analyser fandt lægerne frem til, at allergien skyldtes alfagal. Et sukkerstof på mange pattedyrs celler, som vi mennesker ikke længere producerer, og som kroppen derfor er på vagt overfor.
    Amerikanerne har med al sandsynlighed fået alfagal ind i blodet fra flåtbid.
    "Det her fænomen eksisterer også i Danmark. Vi ved, at vi har tilfælde med danske patienter. Og det kommer formentlig også af bid fra flåt," siger Allan Linneberg, der forsker i kødallergi, til Videnskab.dk.
    I USA er kødallergien i dag stukket af. Op mod en halv million amerikanere anslås at have allergien, der som udgangspunkt ikke kan kureres.
    Men i Danmark har vi ikke nogen tal for spredningen eller viden om, hvornår det startede, forklarer Allan Linneberg. Sundhedsvæsnet har ikke en diagnosekode, som ville have gjort det muligt at følge sygdomsudviklingen.
    "Det bliver slet ikke registreret i det digitale journalregister," siger Allan Linneberg, der er professor og læge ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
    Kødallergi har eksisteret i USA i en årrække og måske også i Danmark. Den nye udvikling er, at tilfældene er så voldsomt stigende i USA og derfor formentlig også stigende i Danmark.
    Det mener Allan Linneberg og fremhæver sit eget studie fra 2024, hvor han og lægefaglige kolleger undersøgte over 11.000 danskeres blodprøver.
    Her fandt de en øget sensibilitet overfor alfagal. Det betyder, at kroppens immunforsvar kender alfagal, og at man derfor kan have kødallergi eller være i risiko for at kunne få det.
    I 1990-1991 var sensibiliteten på 1,3 procent blandt deltagerne og 15 år senere på 3,2 procent.
    "Jeg tolker det sådan, at det her fænomen med kødallergi er i stigning, og at det derfor er foreneligt med det, der sker i USA," siger Allan Linneberg, men understreger, at man også kan have alfagal sensibilitet uden nogensinde at udvikle kødallergi.
    En diagnosekode ville både kunne give bedre tal for, hvor mange danskere, der er ramt af allergien, og hvordan det udvikler sig over tid. Men måske endnu vigtigere vil det gøre lægerne bedre egnet til at kunne behandle allergien, mener Allan Linneberg.
    "Sygdommen er relativt ukendt blandt læger. Men kendskabet er vigtigt for at kunne give den ret simple behandling: Undgå kød fra okse, lam og gris," siger Allan Linneberg og tilføjer, at man også så vidt muligt skal undgå at blive bidt af flåter med alfagal igen, da det skaber en stærkere allergisk reaktion.
    I USA ser udviklingen ud til hovedsageligt at have to årsager, mener Allan Linneberg.
    1. Antallet af vildt stiger og dermed også antallet af flåter, da de lever af de store pattedyr og gnavere.
    2. Klimaændringer med stigende temperaturer giver længere sommerperioder, hvor flåter er aktive.
    Det samme kan være tilfældet i Danmark, mener han.
    Det bakker Karen Angeliki Krogfelt op om - ligesom hun bakker op om en diagnosekode. Hun forsker i flåter og overførsel af sygdomme fra dem til mennesker.
    Hun er enig med Allan Linneberg i, at det højst sandsynligt kommer fra flåternes bid og fremhæver et svensk studie fra 2013, hvor de finder europæiske flåter med alfagal som i USA.
    "Flåten suger blod fra dyrene. Det bliver i kroppen på den. Når den så bider et menneske, kan man risikere at få dele af dyreblodet ind i kroppen, hvilket den så reagerer på," siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.
    Professoren understreger dog, at vi på dette tidlige tidspunkt ikke har det fulde billede af, hvordan allergien spredes. Hun har ikke...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Sådan lykkedes det at løse hieroglyffernes gåde

    Sådan lykkedes det at løse hieroglyffernes gåde
    2025/07/14
    I den engang så stolte stormagt Ægypten havde man et skriftsprog, hieroglyfskriften, som opstod omkring 3.000 f.v.t., mens vi i Danmark stadig befandt os i stenalderen uden antydning af skrift.
    Det er denne gådefulde skrift og dens banebrydende tydning i nyere tid, som vi skal beskæftige os med her, for kendskabet til skrifttegnene forsvandt i løbet af de første århundreder efter år 0.
    Octavian, den senere romerske kejser Augustus, erobrede Ægypten i år 30 f.v.t., og i de følgende århundreder blev landet kristent i overensstemmelse med udviklingen i Romerriget.
    Disse kristne, som kaldtes koptere, udviklede deres eget sprog, som efterhånden fortrængte hieroglyfferne - og dermed gik meget af religionen, kulturen og læsningen af hieroglyfferne også i glemmebogen.
    I Romerriget var man klar over, at Ægypten var et kulturland med en lang historie. Da man i år 12 f.v.t. transporterede den første obelisk til Rom på kejser Augustus' ordre, fik man i tilgift hieroglyfferne med i indskrifterne på disse imponerende stenpiller. Derfor var de ikke ukendte for europæerne, selv om man ikke kunne læse dem.
    Imidlertid lå de i dvale i cirka 1.500 år, før man begyndte at interessere sig for, hvilken form for skrift det kunne være.
    Fra denne tid pirrede hieroglyfferne virkelig menneskenes nysgerrighed, for hvordan kan man læse disse tegn, som er afbildet på væggene i de ægyptiske templer og grave eller indhugget på steler af sten?
    Det kan være svært nok at læse en skrift, der består af forskellige bogstaver, men cirka 1.000 forskellige tegn, som forestiller mennesker, guder, tempeludstyr, dyr, planter og de ting, ægypterne kendte fra deres hverdag, er en hårdere nød at knække.
    Fra 1600-tallet kender man forsøg på at tyde hieroglyfferne, men interessen og evnen hertil tog først rigtigt fart i 1700-tallet, hvor to fremtrædende kulturpersoner, danskeren Georg Zoëga (1755-1809) og englænderen Thomas Young (1773-1829), fik en form for gennembrud.
    Zoëga, som var bosat i Rom, udgav et meget stort værk om de obelisker, der befandt sig i Rom, og dette arbejde medførte, at han også arbejdede med hieroglyfferne.
    Han fremstillede eksempelvis en fortegnelse over 958 hieroglyffer, og han gjorde den vigtige observation, at en indskrifts læseretning afhænger af tegnenes retning.
    Når man skal læse en hieroglyftekst, finder man dyr eller mennesker i teksten, og hvis de vender mod venstre, skal man læse fra venstre mod højre - og omvendt.
    Thomas Youngs fortjeneste var at bestemme seks hieroglyfiske tegns lydværdi. Men grammatikken kunne ingen af dem løse.
    Nøglen til hieroglyffernes tydning kom imidlertid på baggrund af Napoleon Bonapartes ekspedition til Ægypten i 1798. På det tidspunkt var Ægypten en del af det magtfulde Osmanniske Rige.
    På erobringstogtet medbragte Napoleon 169 videnskabsmænd, de såkaldte lærde, som repræsenterede mange forskellige former for videnskab.
    De gennemrejste landet og optegnede og nedskrev, hvad de så af såvel monumenter fra Oldtiden som af alle mulige dagligdags ting fra datidens Ægypten.
    Selve erobringen af landet gik let, men den var svær at opretholde. I 1799 drog Napoleon ind i det nuværende Syrien for at komme et angreb fra Det Osmanniske Rige i forkøbet. Men Planen mislykkedes, og derfor forsvandt Napoleon i nattens mulm og mørke med kurs mod Frankrig.
    Nogle af soldaterne og videnskabsmændene blev dog i landet et stykke tid endnu, for sidstnævnte indsamlede jo viden, og resultatet af deres arbejde blev det store værk, 'Description de l'Égypte' (Beskrivelse af Ægypten), som udkom 1809-1829 med ti bind tekst og 13 bind plancher.
    Derfor flytter vi fokus til byen Rosetta ved Middelhavskysten 60 km øst for Alexandria. Her var en deling franske soldater i gang med befæstning af byen, og i den forbindelse gjorde løjtnant Pierre Bouchard (1772-1832) et epokegørende fund.
    Indmuret på et hus fandt han en stor stenblok af basalt, som på forsiden var beskrevet med en tekst på tre forskellige sprog: hieroglyffer, demotisk og nederst heldig...
    続きを読む 一部表示
    10 分
  • Mere Mars og mindre Jorden: Trump presser NASA helt i knæ

    Mere Mars og mindre Jorden: Trump presser NASA helt i knæ
    2025/07/14
    Lad os først slå fast, at NASA ikke er i fare for at forsvinde.
    I det nye budget for USA's offentlige sektor for 2026, som nu skal forhandles, overlever NASA, selv om det er i en stærkt reduceret udgave.
    Men det er et åbent spørgsmål, om NASA skal fortsætte som nu, hvor videnskab og ikke bare bemandede rejser til Månen og Mars, er en vigtig del af opgaverne.
    Alternativet er, at NASA bliver et rumagentur, hvis hovedopgave er at skaffe politiske sejre til regeringen og især præsidenten - og det er en udvikling, som mange er bekymret for.
    Da præsident Kennedy igangsatte Apollo-projektet i 1961, var NASA en lille organisation, som var dannet bare tre år tidligere. Nu skulle det have ansvaret for et af rumalderens største projekter.
    En stor mundfuld for det unge NASA, og vi kan især takke én person for, at NASA ikke blot blev et 'måneagentur' med én hovedopgave: At sende astronauter til Månen inden udgangen af 1960erne.
    James Webb, lederen af NASA fra 1961-1968, forstod, at rumfart er så uendelig meget mere end at sende mennesker til Månen, selvom han ikke var videnskabsmand.
    Han skabte det NASA, som siden har været inspiration for mange andre landes rumagenturer, fx det europæiske ESA.
    I de syv år, han var leder af NASA, skabte han et rumagentur, hvor videnskab med rumsonder, rumteleskoper, nyttesatellitter og alle de andre ting, vi forbinder med moderne rumfart, blev prioriteret højt.
    I dag er satellitter, der overvåger klimaet, blevet et centralt værktøj til at forstå klimaændringer, og er en vigtig del af rumfarten.
    Trump-regeringens holdning til klimaændringer afspejler sig i de nye budget. Det område bliver ekstremt beskåret.
    Da James Webb er skaberen af det NASA, vi kender med en stærk videnskabelig profil, var det naturligt at opkalde et stort rumteleskop efter ham, selv om han ikke var astronom.
    Nu sender James Webb-teleskopet hver dag gigabytes af data og billeder tilbage til Jorden.
    Regeringens budget for 2026 fjerner 24 procent af Nasas finansiering. Det betyder, at medarbejderstaben skal reduceres med mere end 5.000 ansatte. Over 2.000 topledere på de højeste løntrin forventes at blive fyret. Det betyder tab af både viden og erfaring, som bliver svært at erstatte.
    Et af de helt store problemer er, at nedskæringerne ikke er ligeligt fordelt. Det videnskabelige program er skåret med hele 47 procent.
    Særlig hårdt ramt er Earth Science. Det er beskåret med 53 procent, og det betyder, at forskning inden for områder som tornadoer, hagl, pludselige oversvømmelser, orkaner, skovbrande, tsunamier, El Niño og La Niña, vandkvalitet, luftforurening vil blive mere end halveret.
    Astrofysik rammes af besparelser på hele 66 procent, som vil gå ud over støtten til James Webb-teleskopet.
    Verdens største rumfartsforening, The Planetary Society, har i dette link gennemgået en række helt konkrete eksempler på konsekvenserne af de foreslåede nedskæringer indenfor rumsonder.
    Vi kan ikke lade være med at nævne, at der midt i nedskæringerne er afsat 85 millioner dollar til at flytte rumfærgen Discovery fra Smithsonian Air and Space Museum i Washington til Texas, for det er et ønske fra de to senatorer Ted Cruz og John Cornyn.
    Beløbet er sandsynligvis langt mindre, end hvad det i sidste ende kommer til at koste…
    BBC bad rumeksperten Dr. Adam Baker fra Cranfield University om en kommentar, og han svarede, at hvis forslagene godkendes af Kongressen, vil det fundamentalt ændre agenturets fokus.
    "Præsident Trump giver NASA to formål: At lande astronauter på Månen før kineserne og at få astronauter til at plante et amerikansk flag på Mars. Alt andet er sekundært."
    Det virker som en præcis beskrivelse af regeringens rumpolitik, hvor videnskab kommer til at spille en meget lille rolle. Men det er en meget naiv politik. At sende mennesker til Mars kræver meget mere end at bygge en stor raket som Starship.
    Det, der er brug for, er bred forskning inden for mange områder - noget, NASA i øvrigt har været i gang med i flere år.
    Alene at finde ud af, hvor...
    続きを読む 一部表示
    9 分