エピソード

  • Giver det mening at redde landdistrikterne?

    Giver det mening at redde landdistrikterne?
    2025/02/27
    Hvis du besøger en landsby, eller kører en tur ad de danske landeveje, har du sikkert oplevet at landområderne kan se lidt søvnige ud.
    I de større, gamle handelsbyer er butiksvinduerne lukkede og slukkede til fordel for store butikscentre ved byernes indfaldsveje.
    Længere ude i de mindre landsbyer er der ofte slet ingen butikker tilbage - eller skoler for den sags skyld.
    Uden skole, handelsliv og så videre er det alene et sted, man bor. Man står op, kører ind til den nærmeste eller næste handelsby og går på arbejde, handler ind og kører hjem igen.
    For nogle kan det være drømmen, men færre og færre mennesker vælger at bo der.
    Og det er netop omdrejningspunktet i min forskning, hvor jeg har analyseret 17 års registerdata for affolkning og flyttemønstre i en dansk kommune syd for Sjælland.
    Jeg har også set på flyttemønstrene for hele landet, og i denne artikel præsenterer jeg resultaterne af begge analyser for dig.
    Hvis du har en forkærlighed for forestillingen om, at vi vender tilbage til landsbyerne, den friske luft og plads mellem husene, skal du måske tage en ekstra dyb indånding - den drøm bakker tallene ikke op.
    Som nævnt har jeg arbejdet tæt sammen med en kommune undervejs i undersøgelsen.
    Formålet med mine analyser er at finde en måde, hvor data om affolkning og flyttemønstre kan hjælpe kommunen med at træffe beslutninger om, hvordan de vil udvikle deres landområder.
    Kommunen og jeg skal helt generelt blive klogere på, hvem der bor der, flytter dertil og derfra og med den viden komme med et bud på, hvordan kommunen kan gribe problemet med, at folk flytter væk, an.
    En 'datadrevet politisk beslutningsmodel for udvikling af landdistrikter' er det mundrette navn for den 'ting', min forskning omsættes til i praksis.
    Efter snart to et halvt års dedikeret analysearbejde har jeg fået justeret mit perspektiv på landdistrikternes tilstand, om end det stikker lidt i mit nordjyske hjerte:
    Vi ér allerede for få til at udfylde landdistrikterne, og vi bliver med al sandsynlighed ikke flere.
    Det er ikke længere et spørgsmål om at vende udviklingen, men om at tilpasse sig den i stedet. Det vender vi tilbage til - først skal vi se lidt på et par konkrete eksempler rundt omkring i landet.
    Inden vi zoomer ind på kommunen syd for Sjælland, må vi gøre os nogle generelle betragtninger om flyttemønstre i Danmark.
    Figuren herunder viser den samlede nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) for Aarhus Kommune fra 2010 til 2023.
    De grønne kommuner viser, i hvor høj grad der kommer flere tilflyttere end fraflyttere mellem Aarhus og den pågældende kommune, mens de røde kommuner viser det modsatte.
    Aarhus har eksempelvis 'vundet' 3.656 tilflyttere fra Herning, uden at lige så mange er flyttet fra Aarhus til Herning. Omvendt har Aarhus 'tabt' 13.950 fraflyttere til København.
    Der er her et tydeligt mønster i, at Aarhus suger tilflyttere til sig fra det meste af Jylland, men selv taber fraflyttere til sine nabokommuner og København.
    Der er desværre ikke plads til 98 figurer i artiklen her, én for hver kommune, men det er en tendens, der ses ved alle de store bykommuner, når man ser på flyttedata hos Danmarks Statistik:
    Vi flytter fra land til by og fra by til tæt på by.
    Flytninger fra by til land - såkaldt 'modurbanisering'- er fortsat et nichefænomen, som jeg har svært ved at se skulle blive landkommunernes redning på den lange bane.
    Ser vi på, hvordan befolkningen er vokset i Danmarks 98 kommuner fra 2007 til 2023, viser tallene fra Danmarks Statistik, at i gennemsnit har:
    39 kommuner haft flere fødsler end dødsfald,
    54 kommuner haft flere tilflyttere end fraflyttere,
    Alle 98 kommuner oplevet tilflytning af indvandrere.
    Kun i fem kommuner - København, Frederiksberg, Egedal, Skanderborg og Aarhus - har fødselsoverskuddet været større end antallet af nye indvandrere i perioden.
    På kommuneniveau landet over er det altså indvandring, der udgør det største bidrag til befolkningstilvæksten, ikke nettotilflytning. Men indvandring alene er ikke nok....
    続きを読む 一部表示
    9 分
  • Se videoen: 14-årigt matematikgeni slår seks verdensrekorder - på én dag

    Se videoen: 14-årigt matematikgeni slår seks verdensrekorder - på én dag
    2025/02/27
    Meditationsyoga er godt for hjernen.
    Det mener hvert fald det unge, indiske matematikgeni Aaryan Shukla, der på én dag slog seks verdensrekorder, skriver Guinness World Records.
    Han giver hvert fald den særlige Sahaja-yoga noget af æren for, at han kan bevare roen og være fokuseret på at løse de matematiske opgaver, der altså resulterede i seks verdensrekorder.
    Det er dog ikke kun yoga, den unge, menneskelige lommeregner dyrker for at blive skarp på øverste etage - han træner også sine matematiske evner mellem fem og seks timer om dagen.
    Rekorderne, der alle foregår uden hjælpemidler, lyder:
    Hurtigste tid til at lægge 100 firecifrede tal sammen - 30,9 sekunder
    Hurtigste tid til at lægge 200 firecifrede tal sammen - 1 minut og 9,68 sekunder
    Hurtigste tid til at lægge 50 femcifrede tal sammen - 18,71 sekunder
    Hurtigste tid til at dividere et 20-cifret tal med et 10-cifret tal (ad 10 omgange) - 5 minutter og 42 sekunder
    Hurtigste tid til at gange to femcifrede tal (ad 10 omgange) - 51,69 sekunder
    Hurtigste tid til at gange to ottecifrede tal (ad 10 omgange) - 2 minutter og 35,41 sekunder.
    Det er dog ikke kun matematik og yoga, Aaryan Shukla går op i.
    For når han ikke laver matematik, kan han godt lide at læse bøger - særligt bøger om mysterier og eventyr - og så kan han rigtig godt lide at spille cricket og computerspil.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Fem år efter COVID: Sådan påvirker din personlighed, hvordan du reagerer på lockdown og isolation

    Fem år efter COVID: Sådan påvirker din personlighed, hvordan du reagerer på lockdown og isolation
    2025/02/27
    Hvis Danmark igen på et tidspunkt bliver lukket ned på grund af en faretruende virus - som flere eksperter vurderer som ret sandsynligt - vil vi reagere forskelligt på isolationen alt efter, hvilken personlighedstype, vi er.
    Det blev klart under coronapandemien, hvor vi flere gange oplevede ikke at måtte mødes med mange mennesker ad gangen.
    "Det kan helt klart godt betyde noget, om du er ekstrovert eller introvert," lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
    Men måske ikke helt på de måder, du forestiller dig.
    For man skulle egentlig tro, at timevis af surdejsbagning, litterære eventyr og seriemaratoner i eget hjem uden forstyrrelser, lød som den perfekte cocktail for de mere introverte af os.
    Men dele af forskningen peger faktisk på, at introverte voksne ikke havde lettere ved at tackle nedlukningerne end ekstroverte.
    Sådan lyder i hvert fald konklusionen i et studie af mere end tusind canadiere, der har beskrevet deres oplevelser af coronanedlukningerne.
    Ekstroverte finder andre måder at forbinde sig til hinanden på, hvor introverte i stedet helt dropper at vedligeholde de få relationer, de har, lød det fra forskerne bag i en pressemeddelelse tilbage i 2021.
    "Det giver god mening. Ekstroverte er måske bedre til at få ringet eller zoomet med en ven end en introvert," lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken, der selv har forsket i, hvad vores personlighed betyder for den måde, vi oplevede coronapandemien på.
    Men selvom Lau Lilleholt Harpviken mener, at studiets resultater er plausible, understreger han, at det er vigtigt at holde sig for øje, at nedlukningsreglerne varierede fra land til land, hvilket kan have påvirket resultatet.
    "Det vil formentlig betyde mere at være introvert og have svært ved at række ud, hvis nedlukningerne varer lang tid ad gangen og er meget strikse, end hvis der er tale om korte nedlukninger," siger han.
    Derudover lader alder også til at spille en rolle i, hvordan vi reagerede under lockdown.
    Der er nemlig andre studier, der peger på det modsatte; at ekstroverte 'lider mere' under lockdowns, end introverte - i hvert fald når det gælder børn og unge mennesker mellem 6 og 18 år.
    Som gymnasieeleven Kirstine Emilie Nymand sagde til DR under en nedlukningsperiode i 2021:
    "Man bliver jo motiveret af at se sine venner hver dag. En, der lige skriver, om man skal møde fem minutter tidligere, så man kan nå en kop kaffe."
    "Det er jo megasvært ikke at kunne få den oplevelse, jeg har ventet på, siden jeg startede i gymnasiet".
    Mange unge måtte som Kirstine nøjes med at snakke sammen digitalt over Zoom.
    Og hvis man har en personlighed, hvor man har meget behov for at være sammen med andre og "hænge ud", er det definitivt ikke sjovt at blive lukket inde på teenageværelset, lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken:
    "Det er klart, at det potentielt kan påvirke ens mentale helbred negativt at blive isoleret, når man bare gerne vil til fest med sine venner og mærke deres nærvær fysisk."
    I en undersøgelse fra 2023 baseret på 34.000 deltagere fra Danmark og Tyskland, finder han og kolleger da også, at unge udadvendte teenagere var mere 'pandemitrætte' end andre mere introverte i samme aldersgruppe.
    Noget andet, som Lau Lilleholt og kolleger fandt i et andet studie med data fra Danmark og Tyskland, var, at to personlighedstræk stod særligt ud, når det gjaldt negative konsekvenser for deltagernes mentale velbefindende.
    En såkaldt høj grad af 'neuroticisme' (hvor bekymret, du er) og 'emotionalitet' (hvor følsom, du er) blev kædet sammen med negative oplevelser af coronanedlukningen, sammenlignet med grupper, der ikke scorede højt i de to kategorier.
    "Hvis du er bekymret på tværs af mange forskellige situationer, vil dine bekymringstanker sandsynligvis også gå i gang, når du oplever en reel potentiel fare som coronavirus," forklarer Lau Lilleholt Harpviken og tilføjer:
    "Det samme gælder, hvis du er meget emotionel følsom og nervøs. Så vil du nok opleve nervøsitet o...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede

    Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede
    2025/02/26
    Et kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet vil have enorme konsekvenser. Både for os i Danmark og for hele verden.
    Atlantic Meridional Overturning Circulation eller AMOC, som havstrømmene hedder, sørger nemlig for at sende varmt vand op til os i Norden.
    I Nordeuropa vil vi opleve et væsentlig koldere klima. Helt ned til ti grader koldere på 100 år eller endnu kortere tid, ifølge mere ekstreme forudsigelser. Dele af landbruget vil gradvist blive tæt på umuligt i Danmark. Og et farvel til en lang række fisk som sild og makrel.
    Tropiske egne på kloden vil til gengæld opleve et varmere klima. Regnsæsoner og monsuner vil være mere uforudsigelige og flytte sig til nye geografiske områder, hvilket vil få fatale konsekvenser for landbrugsproduktionen. Og sådan kunne man blive ved.
    Derfor kan det tolkes som en forsigtig positiv nyhed, at et nyt Nature-studie udelukker et kollaps af AMOC frem mod 2100 og potentielt mange flere år ud i fremtiden.
    "Deres overordnede konklusion er, at et AMOC kollaps er usandsynligt. Det er på linje med IPCC's (FN's klimapanel red.) vurdering," siger Steffen M. Olsen, der er forskningsleder ved Dansk Meteorologisk Institut (DMI), til Videnskab.dk.
    Men klimamodellerne bag studiet får ofte kritik for at have mangler, når de skal forudsige fremtidige vejrfænomener.
    "Vi ser gang på gang, at modellerne har svært ved at vise, hvor ekstreme de her klimahændelser bliver," siger Peter Ditlevsen, der er professor på Sektionen for Is, Klima og Geofysik ved Københavns Universitet og selv har forudsagt et kollaps af AMOC, til Videnskab.dk.
    Debatten om klimamodeller og forudsigelser for et potentielt kollaps, kommer vi tilbage til. Først skal det handle om det nye studie, der forsøger at afblæse det.
    Frem mod 2100 kommer der til at ske særligt to ting, der har indflydelse på AMOC.
    Der kommer mere CO i atmosfæren, hvilket sætter gang i den globale opvarmning. Og der tilføres betydelig mængder fersk smeltevand - særligt fra området omkring Grønland.
    I det nye studie har forskerne set på, hvad disse ændringer kommer til at betyde for AMOC over de næste 150 år. For at gøre det mere interessant har de skruet voldsomt på de to knapper. I studiet regner de med:
    1. En firedobling af CO-koncentrationen i atmosfæren i forhold til det førindustrielle niveau.
    2. En ferskvandstilførsel til Nordatlanten, der er op til 30 gange højere end den nuværende afsmeltning fra blandt andet Grønland.
    "Det er relativt store slag," siger Steffen M. Olsen.
    Han forklarer, at vi til sammenligning har forpligtet os til at holde CO-niveauet langt under en fordobling af det præ-industrielle niveau i Parisaftalen og i dag 'kun' er på vej mod en fordobling i år 2100. Det er altså nogle voldsomme scenarier.
    "Resultatet er, at ingen af modellerne viser et kollaps, men en markant svækkelse," siger Steffen M. Olsen.
    Forskerne finder nemlig, at efter 90 år er AMOC svækket med 20-81 procent i CO-scenariet. I ferskvandsscenariet med 50-80 procent. Efter de 90 år sker der en slags stabilisering, og derfor udebliver kollapset helt.
    Hovedårsagen til stabiliseringen og det manglende kollaps er ifølge forskerne, at vestenvindene over det Sydlige Ocean opretholder en kraftig opstrømning af dybvand, der knyttes til AMOC. Det er ifølge Steffen M. Olsen en spændende forklaring, som dog også skaber en smule undren.
    Der er to teorier om, hvordan den stærke strøm i AMOC, der transporterer varme og energi rundt på Jorden, egentlig fungerer.
    Push-teorien og pull-teorien. Teorierne adskiller sig ved, hvor meget vægt de lægger på smeltevandet i Nordatlanten.
    Som det er skitseret på billedet nedenfor, forløber AMOC altså således:
    1. Når det varme vand kommer så langt nordpå, at det næsten rammer Grønland, bliver det kølet ned.
    2. Så synker det flere kilometer ned til bunds, hvor det følger en ny strøm på bunden af havet, der går sydpå.
    3. Når det rammer Antarktis, kommer det kolde vand op til overfladen igen og transporteres nordpå.
    Push-teorien forklarer denne proces med, a...
    続きを読む 一部表示
    9 分
  • Verdens første turneringsridder var dansk kongesøn

    Verdens første turneringsridder var dansk kongesøn
    2025/02/26
    I dag opildnes vi af pres fra både øst og vest til at blive en forsvarsstat.
    I denne proces kan vi spejle os i middelalderens ridderkultur, hvor alle mænd var våbenføre, og hvor overklassen så sig som en værnestand, der skulle beskytte riget. For at træne sig i krigskunst og fremstå glans- og ærefuldt deltog de i ridderturneringer.
    For nogle år siden gik jeg i gang med at skrive en bred, dansk idrætshistorie, og undervejs gik det op for mig, at ingen havde afdækket de danske ridderspil systematisk.
    Samtidig fandt jeg ud af, at riddervæsenet mest blev opfattet som et fænomen i store europæiske lande som Frankrig, Storbritannien og Tyskland, men ikke i Danmark.
    Denne undladelsessynd må i høj grad skyldes, at der er for få middelalderforskere på de danske universiteter.
    Jeg var derfor nødt til at skrive en hel bog, hvis jeg både skulle afdække ridderspillenes og ridderkulturens betydning. Og heri fik jeg hjælp fra ti middelalderhistorikere.
    I min nye bog 'Den Danske Riddertid', viser jeg, at den danske middelalder fra 1050 til 1536 var en riddertid med borge, riddersale og ridderlitteratur, der hyldede ridderen og hans udvalgte, men uopnåelige dame.
    Gennem ridderskabet blev konge og aristokrati svejset sammen - med kongen som den første blandt ligemænd.
    I ridderordener blev rigets magtelite knyttet sammen med kongen ud fra fælles æresbegreber og ritualer.
    Tildeling af ridderslag i Vor Frue Kirke og storslåede ridderspil, hvor modstandere med lanser forsøgte at styrte hinanden af sadlen, indgik centralt i kroninger, kongelige bryllupper og tronfølgerens dåb.
    Efterhånden fik ridderspillene faste regler, ens baner og fair dommere, hvorved de medvirkede til en civilisering af ridderstanden.
    Udenrigspolitisk blev ridderspil en drivkraft i udviklingen af et dansk diplomati, der bidrog til at knytte landet tættere til Europa og til at konsolidere Danmark som stat.
    Fra slutningen af 1000-tallet blev der i Frankrig og i Flandern (den nordlige del af Belgien) arrangeret de første ridderturneringer mellem grupper af riddere, der i begyndelsen var meget lidt regelsat og derfor meget voldsomme.
    Mere præcist foregik de i grænseområder, hvor kongemagten kun havde svag indflydelse - Brabant, Hainaut og Flandern i nutidens Belgien samt Picardie og den nordlige del af Normandiet i Nordfrankrig. Det gjaldt om at støde modpartens riddere af sadlen og om at tage dem til fange.
    For nogle sejrrige, fattige riddere blev turneringer en kilde til social opstigning, fordi den slagne ridders kostbare udstyr, inklusive hans ofte dyrebare hest, tilfaldt sejrherren.
    Dermed udtrykte de tidligste ridderturneringer den nye krigslogik om, at det er bedre at tilfangetage og kræve løsesum for modstandere end at dræbe dem.
    Denne type ridderspil kaldtes 'mêlée' og det var en stor begivenhed med hundredevis og nogle gange tusindvis af riddere.
    Konkurrencerne foregik ofte ret unfair (set med moderne øjne) med klynger af riddere, der rottede sig sammen mod en enkelt.
    Disse turneringer med lanse og sværd, både ridende og til fods, kunne sprede sig over store arealer og dermed skabe kaos på den omkringliggende egn.
    De kunne også føre til dødsfald for stormænd, der var vigtige for styringen af regioner, og endog blive arnesteder for oprør mod kongemagten.
    Efter mordet på den danske konge Knud den Hellige i 1086 ved alteret i Albani Kirke i Odense, flygtede dronning Edel med sin søn Karl tilbage til sin greveslægt i Flandern.
    I Flandern deltog stormænd i korstog, og grev Karl blev opdraget i den gryende riddertradition hos Edels bror, den berømte korsfarer Robert 2. af Flandern. Og som ung drog Karl (også kaldet Karl den Danske) selv på korstog.
    I 1120'erne slog turneringer uden for Hainaut rod via mæcener såsom grev Karls turneringer i og uden for sit flanderske grevskab.
    Men de bredte sig også i Nordfrankrig gennem Flandern til det vestlige Tyskland, og i midten af 1100-tallet spredtes de over hele det tyske imperium med afsmitning til Danmark.
    Den første store europæis...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Hvilke rigdomme gemmer Ukraines undergrund på? Og hvad kan Trump bruge dem til?

    Hvilke rigdomme gemmer Ukraines undergrund på? Og hvad kan Trump bruge dem til?
    2025/02/26
    "Jeg har sagt til dem (Ukraine, red.), at jeg vil have sjældne jordartsmetaller, for hvad der svarer til 500 milliarder dollars."
    Sådan sagde USA's præsident Donald Trump i et interview med Fox News allerede 10. februar, hvor han også nævnte "olie, gas og andre ting" i den ukrainske jord.
    Det skal fungere som tilbagebetaling for den bistand, USA har ydet Ukraine under krigen med Rusland, mente han, i hvert fald på daværende tidspunkt.
    Siden er der foregået forhandlinger frem og tilbage mellem Ukraine og USA, og selvom der ifølge The Kyiv Independent er en mineralaftale klar mellem de to nationer, er det i skrivende stund endnu uvist, præcist hvad aftalen indeholder.
    Men hvorfor er Trump overhovedet så interesseret i Ukraines undergrund? Hvilke råstoffer gemmer den på, og hvad kan de bruges til?
    Det har Videnskab.dk fået hjælp fra en af de førende forskere på området til at svare på.
    Måske sidder du med en lille følelse af deja-vu - for det er ikke længe siden, vi sidst lavede en gennemgang af et lands råstoffer efter opmærksomhed fra Trump. Dengang var det Grønland, der var i fokus.
    Ukraine og Grønland har da også flere ting tilfælles, når det kommer til undergrunden.
    "Både Ukraine og Grønland er kendetegnet ved stor mineralrigdom og har nogle af de samme kritiske råstoffer og udfordringer i forhold til at realisere dette forretningsområde," siger Jakob Kløve Keiding, geolog og chefkonsulent ved GEUS, til Videnskab.dk.
    Kritiske råstoffer er kendetegnet ved, at de er vigtige for et lands produktion og økonomi, men samtidig har sårbare forsyningskæder.
    Ukraine sidder på 22 af de 50 råstoffer, USA har kategoriseret som kritiske, og som derfor er udpeget som særligt strategisk vigtige for landet.
    "Ukraine har for eksempel rigtig meget grafit. De har seks procent af hele verdens grafitreserve. Det samme gælder litium, hvor de sidder på én procent af hele verdens reserve," forklarer Jakob Kløve Keiding, der har forsket i blandt andet kritiske råstoffer og de forsyningskæder, de indgår i.
    Litium er blandt andet en vigtig komponent i batterier til for eksempel elkøretøjer. Det samme er grafit, som også bruges i produktionen af stål, og som der lige nu findes i hvert fald 19 millioner tons af i Ukraines undergrund.
    Der er dog et andet kritisk råstof, som Ukraine står endnu stærkere på:
    "Titaniummetal, som kan bruges i både våben- og rumfartsindustrien, fordi det både har stor styrke og let vægt," lyder det fra Jakob Kløve Keiding, der selv før krigen har besøgt Ukraines titaniumminer i Zhytomyr-provinsen nær Kyiv i forbindelse med en feltekskursion.
    "Ukraine står for syv procent af hele verdens titaniumproduktion, i hvert fald før krigen. Og det er meget tydeligt, når man kører rundt i området, hvor utrolig stor aktivitet der er fra de her titaniumminer."
    Derudover har Ukraine en betydelig produktion af både jern, kul, mangan og uran til kernekraft.
    Netop på dette punkt - produktion - skiller Ukraine sig ud fra Grønland, ifølge Jakob Kløve Keiding.
    For som Videnskab.dk tidligere har skrevet om, er der ganske vist mineproduktion i Grønland, men den er relativt begrænset.
    "Minedrift er allerede veletableret i Ukraine, mens Grønland er kendetegnet ved at være et land, som er mere domineret af 'green field exploration', fordi der er meget store områder uden minedrift."
    'Green field exploration' betyder, at man efterforsker nye, uudforskede områder, hvor der ikke tidligere har været mineralproduktion. Det kan betyde store fund, men det indebærer også en høj risiko, forklarer Jakob Kløve Keiding:
    "Det er ekstremt dyrt at opstarte minedrift et nyt sted, og det kommer med en enorm risiko for investorerne. Det er typisk mere sikkert at investere i et land som Ukraine med 'brown field exploration'."
    'Brown field exploration' betyder at udforske i nærheden af eksisterende miner eller allerede kendte forekomster af mineraler.
    Det har også en anden fordel:
    "Der vil i nogle tilfælde også være gode muligheder for at udvinde 'biprodukter' i miner, ...
    続きを読む 一部表示
    6 分
  • Europæernes sundhed er "stagneret" ifølge kæmpe rapport fra WHO - især børn og unge er udsatte

    Europæernes sundhed er "stagneret" ifølge kæmpe rapport fra WHO - især børn og unge er udsatte
    2025/02/26
    Verdenssundhedsorganisationen WHO er netop kommet med nedslående nyt for den europæiske sundhed.
    Organisationens nyeste rapport for sundhedstilstanden i Europa, som udkommer hvert tredje år, er netop landet 25. februar.
    Heri konkluderes det, at sundheden blandt europæere på flere områder er "stagneret eller endda er på tilbagegang". Især blandt de europæiske børn og unge ser det skidt ud.
    Det skriver WHO i en pressemeddelelse.
    Rapporten bygger på data fra 53 lande - herunder Danmark - og maler ifølge WHO det mest omfattende billede af Europas sundhed.
    I pressemeddelelsen fremhæver WHO en række bekymringer for børn og unges sundhed:
    Næsten 1 ud af 3 børn i skolealderen er overvægtige, og 1 ud af 8 lever med fedme
    1 ud af 5 unge i den europæiske region kæmper med den mentale sundhed
    Selvmord er den største dødsårsag blandt 15-29-årige
    Piger rapporterer konsekvent lavere niveauer af mentalt velvære sammenlignet med drenge
    15 procent af unge rapporterer, at de for nylig har oplevet cybermobning
    1 ud af 10 unge i alderen 13-15 år bruger en eller anden form for tobaksvare, herunder e-cigaretter
    "I vores tæt forbundne online-verden føler vores unge mennesker sig - ironisk nok - mere ensomme end nogensinde før," siger Hans Henrik P. Kluge, som er WHO's regionsdirektør for Europa i pressemeddelelsen.
    WHO og UNICEF kommer senere i år til at præsentere en ny strategi, der skal forbedre sundheden blandt børn og unge.
    WHO nævner også en række bekymringer for den øvrige europæiske befolkning:
    Regionen er ikke på vej til at nå målet om en reduktion på 30 procent i forbindelse med rygning inden 2025.
    Den europæiske region har verdens højeste alkoholindtag: I gennemsnit 8,8 liter ren alkohol per voksen om året.
    Tobaksforbruget blandt voksne er fortsat høj på 25,3 procent i alt.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • Phew! Risikoen for, at asteroide rammer Jorden i 2032, er faldet til 0,0017 procent

    Phew! Risikoen for, at asteroide rammer Jorden i 2032, er faldet til 0,0017 procent
    2025/02/26
    Selvom vi nok ikke ville lide samme skæbne som dinosaurerne, ville et sammenstød medføre død og ødelæggelse.
    For nyligt kom det frem, at asteroiden YR4 havde op til 3,1 procent chance for at ramme Jorden i 2032. Og det er en sag, vi har fulgt tæt på Videnskab.dk (se her og her).
    Men nu kan vi ånde lettet op, skriver The Guardian.
    Ny data fra NASA viser nemlig, at asteroiden, som har en diameter på mellem 40 og 90 meter, nu kun har 0,0017 procent chance for at ramme Jorden.
    Med andre ord er risikoen for, at der sker et sammenstød, nærmest ikke-eksisterende.
    Asteroiden er dermed havnet i kategori 0 på NASA's Torino Impact Hazard Scale - en risikoskala for asteroidenedslag på Jorden, der spænder fra 0 til 10.
    Kategori 0 betyder, at risikoen er så lav, at sandsynligheden for en kollision set er ikke eksisterende.
    Ifølge Colin Snodgrass, professor i planetarisk astronomi ved University of Edinburgh, skal vi være forberedt på, at advarsler som denne vil blive mere almindelige i fremtiden i takt med, at vi opdager flere og flere asteroider ude i rummet.
    "Dette burde ikke være en grund til alarm - det er et tegn på, at vores teknologi forbedres, og vi gør det bedre med at opdage asteroider, og det betyder, at hvis vi finder en på vej mod Jorden, har vi en bedre chance for at finde den med tilstrækkelig advarselstid til at gøre noget ved det," afslutter han til The Guardian.
    Så hvis du var bange for at lægge planer for år 2032 og frem, kan du altså nu roligt slappe af.
    続きを読む 一部表示
    2 分