エピソード

  • Mænd forelsker sig hurtigere end kvinder

    Mænd forelsker sig hurtigere end kvinder
    2025/05/21
    Romantisk kærlighed og forelskelse er temaet i utallige sange, digte, film og romaner. I videnskabelige tidsskrifter er der derimod ikke ret meget fokus på forelskelse.
    Men nu har australske forskere for første gang nogensinde studeret, om der er statistiske forskelle på, hvordan kønnene oplever den første forelskelsesfase i et romantisk kærlighedsforhold.
    Forskerne har stillet en række spørgsmål til 808 forelskede par mellem 18 og 25 år. Alle havde været sammen i under to år, da de deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Mændene og kvinderne, der kommer fra USA, Sydafrika og 31 forskellige europæiske lande, blev spurgt om:
    Hvor investerede de er i forholdet
    Hvor mange gange de har været forelskede
    Hvornår de forelskede sig i hinanden
    Hvor intens deres forelskelse var
    Hvor meget de tænkte på deres partner
    Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Biology of Sex Differences, viser, at der er en statistisk signifikant forskel på, hvor hurtigt kønnene forelskede sig, og hvor intenst de oplevede forelskelsen:
    Mændene forelskede sig i gennemsnit en måned tidligere end kvinderne. Til gengæld oplevede kvinderne forelskelsen mere intenst end mændene, og de tænkte mere på deres partner.
    Forskerne bag studiet mener, at resultaterne muligvis har en evolutionær forklaring:
    I et evolutionært perspektiv betaler det sig for kvinder at være mere kræsne, når de skal finde en partner, lyder hypotesen. Det skyldes, at de kun kan få et begrænset antal børn, som de investerer tid og energi i at bære, amme og give omsorg.
    Af den grund er det vigtigt for en kvinde at finde en mand, der ikke bare kan gøre hende gravid, men som også bliver og hjælper med at opfostre barnet.
    Intense følelser af romantisk kærlighed kan have været en evolutionær fordel for kvinder, fordi de binder hende til en partner og hjælper hende med at vælge med omhu, spekulerer forskerne fra det australske universitet The Australian National University (ANU).
    Mænd har derimod en evolutionær fordel af at sprede deres sæd så meget som muligt og få børn med mange partnere uden at investere meget i hver enkelt kvinde.
    Derfor kan det være gavnligt for mænd at forelske sig hurtigt, fordi de på den måde kan vinde en kvindes tillid og vise, at de er værd at satse på, lyder forskernes hypotese.
    Poul Poder, der er lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet, har læst det australske studie for Videnskab.dk.
    Han er ikke afvisende over for, at der kan være en evolutionær forklaring på, at mænd forelsker sig hurtigere end kvinder - og at kvinderne til gengæld tænker mere på deres partnere end omvendt.
    Men han hæfter sig ved, at studiet først og fremmest peger på, at der er lighed mellem kønnenes oplevelse af forelskelsen.
    "Studiet viser jo, at vi i virkeligheden ligner hinanden mere, end vi er forskellige. På de fleste punkter er der ingen statistisk signifikant forskel på kønnenes svar. Og selv på de punkter, hvor forskerne finder en forskel, er den ikke særlig stor," påpeger Poul Poder.
    "At forskellen ikke er større, er jo interessant, set i forhold til at den evolutionære tilgang nogle gange søger at påpege nogle basale forskelle mellem kønnene," fortsætter sociologen, som blandt andet forsker i kærlighedsrelationer.
    Den største kønsforskel finder de australske forskere i svarene på spørgsmålet om, hvor meget deltagerne tænker på den person, de er forelskede i.
    Kvinderne svarede, at de i gennemsnit tænker på deres elskede cirka 54 procent af deres vågne timer, mens mændene tænker på deres partner 44 procent af tiden.
    Men ifølge Poul Poder er forskellen dog relativt lille.
    "Det ville være en massiv forskel, hvis kvinderne havde svaret, at de tænker på deres mænd 80 procent af tiden og mændene kun 20 procent. Men her finder de kun en moderat forskel, og jeg tvivler på, om moderne mennesker i praksis mærker denne forskel," siger han.
    Det australske studie bygger på data fra den internationale spørgeskemaundersøgelse Romantic Love Survey 2022, der i alt involverer 1.556 unge voksne, s...
    続きを読む 一部表示
    4 分
  • Et massivt flertal vil gerne gøre en indsats for klimaet, men tror ikke, at andre vil

    Et massivt flertal vil gerne gøre en indsats for klimaet, men tror ikke, at andre vil
    2025/05/20
    Hvis du havde en pulje på 450 dollars (cirka 3.000 kr.), hvor meget af den ville du så give til en velgørenhedsorganisation, der reducerer CO2-udledningen ved at investere i vedvarende energi - og hvor meget ville du beholde selv?
    Nogenlunde sådan lød spørgsmålet, der blev stillet for nylig i et videnskabeligt eksperiment.
    Og det var ikke ligegyldigt, hvad deltagerne svarede: Rigtige penge blev efterfølgende uddelt til en række tilfældigt udvalgte deltagere.
    I gennemsnit valgte de adspurgte at give omkring halvdelen af pengene væk og beholde resten.
    Men hvad nu hvis du på forhånd havde fået at vide, at langt de fleste af os mener, klimaindsatsen er rigtig vigtig? Ville du så have givet mere til den velgørende organisation?
    Netop det testede det næste eksperiment.
    Før de valgte, hvor meget de henholdsvis ville give væk og beholde selv, fik deltagerne i denne del af eksperimentet at vide, at 79 procent generelt mente, at borgerne bør forsøge at bekæmpe klimakrisen. Det betød noget, fordi deltagerne, da de tidligere var blevet spurgt, undervurderede andelen markant - nemlig kun 61 procent.
    Når deltagerne blev informeret om den reelle opbakning til tacklingen af klimakrisen, steg donationerne med 16 dollars per person.
    Eksperimentet blev udført i USA, men illusionen om, at klimaindsatsen ikke har stor opbakning, er global.
    Tænk, hvis vi kunne aflive denne myte. Det ville ikke alene være banebrydende, men også skubbe verden ud over et socialt vippepunkt mod ustoppelige fremskridt på klimafronten.
    En sådan kommunikationskampagne, som er billig og skalerbar, har potentiale til at ende som ét af de mest virkningsfulde værktøjer til at bekæmpe klimakrisen, siger forskerne.
    Flere årtiers psykologisk forskning peger på, at korrektion af misforståelser kan ændre folks synspunkter på tværs af en række emner, lige fra at deltage i demonstrationer til at stemme på Donald Trump.
    "Vi sidder på en enorm potentiel klimabevægelse," siger professor Anthony Leiserowitz fra Yale University i USA.
    "Den er latent. Den er ikke blevet aktiveret eller katalyseret. Men når vi overvinder dette 'perception gap' (et perception gap er, når det, der bliver kommunikeret, bliver misforstået eller rammer ved siden af, red.) hjælper vi folk med at forstå, at de ikke er alene, og at der faktisk er en global bevægelse."
    Forskningen havde oprindeligt et ganske simpelt mål, forklarer professor Teodora Boneva fra Universitetet i Bonn i Tyskland, som sammen med kolleger udførte eksperimenterne:
    "Vi ville gøre en forskel for verden. Så vi spurgte os selv som samfundsforskere og økonomer: 'Hvilken slags forskning skal vi lave?'"
    Svaret var en enorm, verdensomspændende undersøgelse, der afslørede det bemærkelsesværdige faktum, at folk over hele verden står sammen om et ønske om handling for at bekæmpe klimakrisen, men at de forbliver et tavst flertal, fordi de fejlagtigt tror, at kun et mindretal deler deres holdning og synspunkter.
    "Tidligere ville vi nok have undervurderet støtten - ligesom alle andre," siger hun.
    "Så da vi så tallene komme ind, tænkte vi: 'Wow!' Vi havde ingen anelse om, at vi ville finde så ensartede mønstre i så mange lande."
    Forskerholdet fandt, at 89 procent af verdensbefolkningen ønsker, at deres respektive, nationale regeringer vil gøre mere for at bekæmpe den globale opvarmning. Mere end 2 ud af 3 sagde, at de var villige til at give 1 procent af deres indkomst til at bekæmpe klimakrisen.
    Men det er helt afgørende, at de troede, at kun et mindretal - 43 procent - ville være villige til at gøre det samme.
    Undersøgelsen, som havde 130.000 deltagere fra 125 lande, som tegner sig for 96 procent af verdens CO2-udledning, er publiceret i tidsskriftet Nature Climate Change.
    Deltagerne fra Kina, som i dag er den største udleder af CO2 og drivhusgasser, var blandt de mest bekymrede. 97 procent sagde, at regeringen burde gøre mere for at bekæmpe klimakrisen, og 4 ud af 5 var villige til at give 1 procent af deres indkomst.
    Verdens næststørste forurener,...
    続きを読む 一部表示
    17 分
  • Dansk teleskop på toppen af Tenerife måler stjernernes sang

    Dansk teleskop på toppen af Tenerife måler stjernernes sang
    2025/05/20
    Stjernen Beta Aquilae i stjernebilledet Ørnen har en masse på 1,24 gange Solens masse, og den er knap fem milliarder år gammel.
    Det ved vi nu, fordi danske forskere har analyseret lyset fra den og målt, hvordan den svinger taktfast med bestemte frekvenser.
    Stjerner er ellers notorisk svære at blive kloge på. Hvis vi ser bort fra vores lokale stjerne, Solen, er alle stjerner mange billioner kilometer væk. De kan kun ses som små, lysende prikker på himlen, og det gør dem svære at studere.
    Alligevel kan astrofysikerne på Aarhus Universitet fortælle en masse om en stjerne, blot ved at se på, hvordan den skælver, svinger eller vibrerer. Ved at detektere, hvordan stjernens yderste lag pulserer frem og tilbage, kan de finde ud af, hvordan lydbølger udbreder sig inde i stjernen. Denne stjernesang giver et væld af informationer.
    "Astero-seismologi er en helt speciel måde at måle på stjernerne. Blot ved at måle stjerners vibrationer kan vi afgøre deres radius, masse og alder meget mere præcist, end det er muligt med andre metoder," forklarer Mads Fredslund Andersen, der er astrofysiker på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.
    Han holder styr på de teleskoper og satellitter, universitetet har med at gøre, ikke mindst det danske teleskop, der er opstillet tæt på toppen af vulkanen Teide midt på den kanariske ø Tenerife. Det er et teleskop, de aarhusianske stjerneforskere har haft stor glæde af lige siden 2014.
    Forskerne forsøger at udvikle modeller af stjernerne, så de kan sige en masse om deres egenskaber blot ved at analysere lyset fra dem, fortæller Mads Fredslund Andersen:
    "Vores modeller skal kunne forklare hvilken som helst stjerne, vi kigger på. Det skal være sådan, at vi fodrer modellen med vores måledata, og så fortæller den os, hvor gammel stjernen er, hvor stor den er, hvad dens masse er, og hvor langt den er nået i sin udvikling."
    "Hvis vi for eksempel gerne vil finde liv i universet, er det mest oplagt at lede efter exoplaneter, der ligner Jorden og kredser om en stjerne som Solen. Men så skal vi først finde de stjerner, der ligner Solen, med omtrent samme størrelse, masse og alder. Det er også nødvendigt at måle stjernens masse, hvis vi vil bestemme planetens masse. Og det kan vi bruge astero-seismologi til," fortsætter han.
    Teleskopet på Tenerife er blandt andet blevet brugt til at studere stjernen My Herkules (μ Herculis) i flere måneder hvert år lige siden 2014. Ved at kigge på de samme stjerner igen og igen over lang tid, får astronomerne så gode målinger, at de kan forfine deres teoretiske modeller og gøre dem endnu bedre.
    Det danske teleskop er smukt placeret i en højde af 2.400 meter, tæt på toppen af Tenerifes enorme vulkan. Her er næsten altid tørt og skyfrit, luften er rolig, og lyset fra stjernerne skal ikke igennem så meget atmosfære som nede ved kysten.
    Med et hovedspejl, der er en meter i diameter, er teleskopet ikke blandt de største i verden, men dog større end noget teleskop i Danmark. Og vigtigst er, at det er stort nok til at udføre sin opgave: At indfange lyset fra nogle af stjernerne på himlen og analysere det med et instrument kaldet en spektrograf.
    Med data fra spektrografen kan forskerne måle, hvordan stjernens overflade skiftevis bevæger sig imod os og væk fra os, i takt med at den pulserer.
    Stjernen svinger på omtrent samme måde som en guitarstreng, med en grundtone og en række overtoner. Ved at analysere frekvenserne kan forskerne beregne stjernens størrelse, masse og indre struktur meget præcist. Stjernens sammensætning røber, hvor langt den er kommet i sin udvikling og dermed også, hvor mange år den har på bagen.
    Teleskopet på Tenerife er kun ét af flere, der indgår i et netværk kaldet SONG (Stellar Observations Network Group). De bedste målinger af stjernernes svingningerne får man nemlig, hvis man observerer dem uafbrudt uden pauser.
    Men eftersom det er umuligt at observere stjernerne om dagen, kræver kontinuerlige observationer, at man enten har et rumteleskop eller råder ...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Lille dreng får verdens første personlige gen-terapi med CRISPR

    Lille dreng får verdens første personlige gen-terapi med CRISPR
    2025/05/20
    En lille dreng er nu blevet den første i verden, der har modtaget personlig gen-terapi med teknikken CRISPR. Det skriver New Scientist.
    "Han viser nogle tidlige tegn på forbedring," siger Rebecca Ahrens-Nicklas fra Children's Hospital of Philadelphia, Pennsylvania ifølge New Scientist.
    Forskerne har udgivet detaljerne om behandlingen så hurtigt som muligt for at inspirere andre, fortæller en anden af forskerne bag behandlingen, Kiran Musunuru.
    "Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at det her er fremtiden for medicin," siger han til New Scientist.
    Forskerne vil dog endnu ikke fælde en endelig dom over, hvor godt behandlingen har virket.
    Den lille dreng blev født med en sjælden gensygdom.
    Drengen havde desværre arvet mutationer i begge kopier af et gen, der er vigtigt for leverfunktionen.
    På grund af mutationerne var hans krop ude af stand til at producere et særligt enzym. Det fik ammoniak til at ophobe sig i hans blod, når hans krop nedbrød bestemte proteiner.
    Tilstanden skader hjernen, og mere end halvdelen af børn med tilstanden dør af den, fortæller Rebecca Ahrens-Nicklas til New Scientist.
    Da forskerne startede behandlingen, kæmpede de mod uret.
    En speciel tilladelse skulle indhentes hos de amerikanske myndigheder, før forskerne kunne redigere i drengens gener. Tilladelsen kom efter en uge.
    "De (myndighederne, red.) forstod, at dette var et særtilfælde," siger Kiran Musunuru til New Scientist.
    Drengen fik en lav dosis af behandlingen i februar 2025, da han var seks måneder gammel. Han fik større, efterfølgende doser i marts og april.
    Han er på nuværende tidspunkt i stand til at spise mere protein end tidligere, på trods af at han tager mindre symptomdæmpende medicin.
    Forskerne har udgivet en videnskabelig artikel om behandlingen i tidsskriftet New England Journal of Medicine.
    続きを読む 一部表示
    2 分
  • AI-styrede chatbots debatterer bedre end mennesker - og de kan blive endnu bedre

    AI-styrede chatbots debatterer bedre end mennesker - og de kan blive endnu bedre
    2025/05/20
    Skal man bære skoleuniform i folkeskolen? Skal vi ændre loven, så 16-årige kan stemme? Hvornår skal det være muligt at få en abort?
    Sådan lyder tre vidt forskellige spørgsmål, som kan sætte gang i debatten rundt om spisebordet eller på sociale medier som Facebook.
    I et nyt studie har forskere fået mennesker og AI-styrede chatbots til at debattere spørgsmål som disse med en række menneskelige diskussionspartnere, for at finde ud af om vi nemmest lader os overbevise af en chatbot eller et medmenneske af kød og blod.
    Resultaterne var i første omgang nogenlunde ens for menneskets og chatbottens overbeviselsesevner overfor diskussionspartnerne. Men da både chatbotten og mennesket blev udstyret med simple baggrundsinformationer om deres diskussionspartnere, opstod der en forskel i succesraten.
    64 procent af gangene lykkedes det nemlig chatbotten at få mennesket til at ændre synspunkt. Den menneskelige debattør lykkedes kun med at overbevise diskussionspartneren 36 procent af gangene.
    "Den helt store morale ved studiet er, at vi er påvirkelige (af chatbotter, red.) i en grad, som vi ikke er overfor hinanden," siger Anders Søgaard, der forsker i kunstig intelligens og er professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
    Resultatet skal lægges til bunken af lignende studier, der finder, at overtalelser eller manipulation fra kunstig intelligens har en effekt på os, forklarer han. Og det kan få store konsekvenser for vores fremtidige samfund.
    I studiet deltog 900 mennesker, der agerede diskussionspartnere.
    De udfyldte et spørgeskema og blev så matchet med enten et menneske eller en sprogmodel i form af GPT-4 (det er den sprogmodel, der ligger til grund for ChatGPT-4).
    Siden diskuterede deltagerne 1 af 30 emner i 3 runder. Bagefter svarede deltagerne, om de havde rykket deres synspunkt eller ej.
    I forsøgets første runde er "effekten meget svag,", siger Anders Søgaard.
    Men når både chatbotten og mennesket blev udstyret med simple informationer om debatmodstandernes alder, køn, etnicitet, uddannelse, titel og politisk tilhørssted, viste især chatbotten sig at blive væsentlig bedre end mennesket til at diskutere.
    Forskerne bag studiet mener, at en af årsagerne til chatbottens overlegenhed kan være, at det er nemmere at tabe ansigt til en maskine. Den påstand kan Anders Søgaard godt tro på, da der er mere skam forbundet med at skulle indrømme overfor et menneske, at man tager fejl og har haft en forkert holdning.
    Han mener dog, at der kan være et hav af årsager til, at tallene falder sådan ud. En anden forklaring kunne være, at sprogmodellen har lært at virke overbevisende, akademisk og faktuel fra informationer på internettet.
    Arthur Bran Herbener er ph.d.-studerende og forsker i kunstig intelligens på Aarhus Universitet. Han har læst studiet for Videnskab.dk og ser et potentiale i, at GPT-4 kan blive endnu bedre til at overtale, end det fremgår i studiet.
    Chatbotten kan nemlig i virkelighedens verden have langt flere informationer om os end dem, den har fået om deltagerne i forsøgene, hvilket formentlig kan styrke dens evner til at overbevise:
    "Det er ikke særligt specifikke data, de giver til dem (i forsøget, red.). Men alligevel, med så lidt data, kan forskerne finde en ændring. Hvad sker der så ikke, når den har mere data at gå ud fra," spørger Arthur Bran Herbener retorisk.
    Anders Søgaard peger på et nyligt udgivet - og kontroversielt - studie fra Schweiz. Her brugte forskere en sprogmodel til at overbevise mennesker på mediet Reddit. Også med ret stor succes.
    "De havde en bot til at blande sig i kommentarsporene på Reddit, som skulle omvende brugernes holdninger," siger Anders Søgaard, der uddyber, at studiet var kontroversielt, da brugerne på det sociale medie ikke vidste, at de deltog i et forskningsprojekt.
    Begge forskere fremhæver i første omgang, at der er positive ting ved chatbottens veludviklede evner til at overbevise.
    "Man skal være ekstremt varsom med at bruge sådan noget i samfundet. Men det kunne for eksempel brug...
    続きを読む 一部表示
    5 分
  • Vaccine mod helvedesild lader også til at beskytte mod hjertesygdomme

    Vaccine mod helvedesild lader også til at beskytte mod hjertesygdomme
    2025/05/19
    Helvedesild er en lokal opblussen af skoldkopper med brændende udslæt. Og som navnet antyder, er det absolut ikke er særlig sjovt at blive ramt af.
    Helvedesild skyldes skoldkoppevirus, så vi kan kun få helvedesild, hvis vi tidligere har haft skoldkopper.
    Skoldkoppevirussen bliver nemlig gemt i kroppen, og når vi bliver ældre eller har et svagt immunforsvar, risikerer den at blusse op igen og resultere i det alvorlige udslæt.
    Flere studier har vist, at vaccinen mod helvedesild også beskytter mod demens. Nu peger et nyligt studie med data fra næsten 1,3 millioner sydkoreanere på, at vi kan tilføje endnu en positiv bivirkning:
    De personer, der var blevet vaccineret mod helvedesild, havde en 23 procent lavere risiko for at udvikle hjertesygdomme som slagtilfælde, hjertesvigt, hjerteanfald og hjerteanfald.
    "Udover udslættet er der set en sammenhæng mellem helvedesild og en øget risiko for hjerteproblemer. Vi ønskede at afdække, om vaccination ville mindske denne risiko," siger professor Dong Keon Yon fra Kyung Hee University College of Medicine i Seoul i en pressemeddelelse.
    Professor Dong Keon Yon og hans kolleger undersøgte derfor dataen fra de næsten 1,3 millioner sydkoreanere, der var 50 år eller ældre. Omkring halvdelen af dem var vaccineret mod helvedesild.
    Forskerne indsamlede data fra en periode på 12 år. Derefter undersøgte de, om der var forskel på de personer, der var vaccineret mod helvedesild, og dem, der ikke var - og om de udviklede hjertesygdom.
    Beskyttelsen mod hjertesygdomme var størst i de første to til tre år efter vaccinationen, men den varede ved i op til otte år.
    Effekten var størst hos mænd, hos personer under 60 år og personer med en usund livsstil - som røg, drak meget alkohol og var inaktive.
    Forskerne påpeger selv, at studiet ikke kan fastslå en årsagssammenhæng mellem vaccinen og beskyttelse mod hjertesygdomme.
    Men der kan være flere mulige forklaringer, og det er ét af de største og mest omfattende studier om emnet, der følger en generelt sund befolkning i så lang en periode, forklarer professor Dong Keon Yon.
    I tillæg har forskerne sammenlignet resultaterne med data om andre helbredstilstande og livsstilsfaktorer.
    "Det gør vores fund mere robust," siger Dong Keon Yon.
    "Vores studie peger på, at vaccinen mod helvedesild kan hjælpe med at reducere risikoen for hjertesygdomme, selv hos personer uden kendte risikofaktorer. Det betyder, at vaccination kan bidrage til flere sundhedsmæssige fordele, udover at forebygge helvedesild."
    "Det er et imponerende studie," siger professor og vaccineforsker Gunnveig Grødeland.
    "De har inkluderet hele den sydkoreanske befolkning i den relevante alder. Og de har nok data til at korrigere for ting som fedme, blodsukkerniveauer og socioøkonomiske forhold. Så det er et godt studie."
    Men resultatet er ikke overraskende for professoren.
    "De finder, at helvedesildsvaccinen har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme. Og det er egentlig ikke noget, som er særligt for netop denne vaccine," siger Gunnveig Grødeland, der arbejder ved Oslo Universitet.
    Den samme beskyttende effekt opnås også fra vacciner mod influenza, COVID og lungebetændelse.
    "Alle disse vacciner beskytter mod hjerte-kar-sygdomme," fortæller vaccineforskeren.
    Grunden til, at alle disse vacciner har en beskyttende effekt på hjertet og blodkarrene, er ikke relateret til de virusser, de beskytter imod, eller de forskellige vacciner.
    "Det handler om, at de er med til at reducere betændelse, hvilket igen kan føre til hjerte-kar-sygdomme," forklarer Gunnveig Grødeland.
    Når vi bliver smittet med virus eller bakterier, opstår der en inflammatorisk respons - altså betændelse.
    En sådan betændelse kan for eksempel gøre blodet mere koagulerbart, hvilket betyder, at det klumper mere sammen.
    Det kan indebære, at immunceller trækkes til steder i kroppen, hvor de kan forårsage problemer. Hvis der for eksempel allerede er en lille blodprop i blodet, kan det forværre situationen, forklarer Gunnveig Grødeland.
    "Alle disse...
    続きを読む 一部表示
    7 分
  • For første gang nogensinde: CRISPR-edderkop spinder rød silke

    For første gang nogensinde: CRISPR-edderkop spinder rød silke
    2025/05/19
    Genmanipulationsværktøjet CRISPR-Cas9 går i disse år sin sejrsgang gennem forskningsverdenen, hvor den såkaldte 'gensaks' gang på gang er involveret i banebrydende forskning.
    Og nu er vi altså på den igen: Tyske forskere har nemlig ved hjælp af CRISPR skabt en edderkop, hvis spind er fluorescerende og neonrødt.
    Det skriver Universität Bayreuth i en pressemeddelelse.
    De genmodificerede edderkopper er af arten væksthusspinder (Parasteatoda tepidariorum), nogle gange kaldet kugleedderkopper.
    Ved hjælp af CRISPR lykkedes det de tyske forskere bag det nye studie at muliggøre såkaldt genetiske 'knock-outs' og 'knock-ins' i væksthusspinderne.
    Helt kort fortalt betyder det, at de kunne slukke for bestemte gener i edderkoppens arvemateriale, samt introducere nye gensekvenser bestemte steder.
    Forskernes arbejde ledte i sidste ende til nye fænotypiske træk, herunder altså det fluorescente, røde spind.
    Men hvorfor overhovedet bruge tid og energi på at ændre farven på edderkoppespind?
    I bund og grund handler det om, at edderkoppesilke er et af de mest fascinerende materialer, vi kender til.
    Materialet er både slidstærkt, elastisk, let og ikke mindst bionedbrydligt, og ved hjælp af disse CRISPR-forsøg håber forskerne at opnå en dybere forståelse af, hvordan spindet er opbygget.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Angewandte Chemie International Edition.
    続きを読む 一部表示
    1 分
  • USA vil til Månen før Kina - hvad kappes de om?

    USA vil til Månen før Kina - hvad kappes de om?
    2025/05/19
    USA vil stadig sende mennesker til Månen gennem Artemis-programmet - som både omfatter en rumstation i bane om Månen og et landingsfartøj.
    NASA's nye chef, Jared Isaacman, har nævnt konkurrencen med Kina som en årsag til at beholde Artemis, idet han på en nylig høring sagde, at en flytning af NASA's prioriteter væk fra Månen ville afgive Månen til Kina i generationer.
    Det kan du læse mere om i denne artikel, som også dykker ned i, hvad Andreas Mogensens chancer er for at komme til Månen.
    Trump-administrationens interesser for at sende mennesker til Månen gennem Artemis ser således ud til at være økonomiske og politiske, og kun i mindre grad videnskabelige.
    Det minder om Apollo-projektet, der også var et rent politisk projekt, selv om der også kom en masse god videnskab. Der er dog to store forskelle:
    Sovjetunionen er nu byttet ud med Kina.
    Man søger denne gang også efter økonomiske fordele ved måneprojeket
    Om disse økonomiske fordele er til stede vil først vise sig efter en langvarig udforskning af Månen, både med robotter og astronauter.
    Man vil først lede efter is, fordi det vil gøre det meget lettere at bygge og opretholde en base - også fordi is kan spaltes i ilt og brint, som kan bruges til raketbrændstof, og dermed gøre rumfart meget billigere.
    På længere sigt vil interessen nok samle sig om varer, der kan eksporteres til Jorden som sjældne jordarter og helium-3 til fremtidens fusionskraftværker. Selv i bedste tilfælde vil der gå lang tid, før eksport fra Månen vil få en betydning for Jorden.
    Alene det at opbygge en industri på Månen er noget, der vil tage mange år, også selv om robotter med kunstig intelligens sikkert vil udføre det meste af arbejdet.
    Men disse eksportmuligheder anses åbenbart nu som en vigtig begrundelse for Artemis - alene af den grund at man bestemt ikke ønsker, at Kina skal komme til at dominere på markedet.
    "Hvis vi ikke går foran, og vi følger efter for evigt, kan konsekvensen... blive ekstraordinær," sagde Jared Isaacman 9. april under sin høring i Senatet.
    "Selv hvis man taler om ting, der har en lav sandsynlighed. Lad os sige, at helium-3 på Månens overflade bliver en ny kilde til fusionskraft, kan det ændre magtbalancen her på Jorden."
    Nu er helium-3 ikke en sjælden jordart, men meget vigtig, da det ud over at kunne anvendes til fusionsenergi, også kan være nyttig til kvantecomputere, der vil blive afgørende i fremtiden. Helium-3 gør det nemlig muligt at nedkøle computerne til meget tæt på det absolutte nulpunkt.
    Spørgsmålet er nu, hvor aggressivt man vil sigte mod disse mål.
    Der er helt sikkert plads til både Kina og USA på Månen de første mange år, men det kan ændre sig, hvis man pludselig finder et enkelt særligt godt sted at drive minedrift - alene af den grund, at området omkring Månens sydpol, hvor isen findes, er meget ujævnt med store kratere og bjerge.
    Der er derfor kun få egnede landingspladser, og dem kan der teoretisk set godt blive strid om.
    Det bliver interessant at se, hvordan samarbejdet mellem NASA og deres mange samarbejdspartnere som ESA vil udvikle sig de kommende år. NASA kan nemlig udvikle sig til noget helt andet, end hvad vi hidtil har kendt.
    Her vil vi igen citere Isaacman, der i sin åbningserklæring til høringerne i senatet luftede muligheden for, at "NASA kan blive et økonomisk selvbærende agentur."
    Hvis det er vejen frem, så er det centrale spørgsmål for ESA, om man skal omstille sig til en meget kommercielt baseret rumfart eller holde fast ved de ofte langsigtede videnskabelige mål, man nu følger.
    続きを読む 一部表示
    3 分